Skarver og splitterner dør i tætte kolonier

Voksen skarv død af fugleinfluenza på øen Beuchel ved Rügen i Tyskland. Foto: Thomas Heinicke.

Mindst 600 voksne døde skarver er fundet på eller nær deres reder på Malurtholm ved Fanefjord og Tyreholm i Stege Bugt på Møn.

Flere af fuglene er sendt til undersøgelse på Statens Serum Institut, fordi der er mistanke om fugleinfluenza.

- To skarvkolonier på småøer ved Rügen på Østersøkysten af Tyskland fik påvist fugleinfluenza H5N1 i maj. I fugleflugtslinje er der kun et halvt hundrede kilometer fra de tyske skarvkolonier til kolonierne ved Møn. Derfor er det overvejende sandsynligt, at de ynglende danske skarver også er døde på grund af fugleinfluenzaen. Kolonien på Tyreholm er delvist på grund af massedøden halveret fra 1.055 reder til 517 reder med æg i år, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Aarhus Universitet.

Risikoen størst i kolonier på jorden

Endnu er det kun disse østlige kolonier i den danske bestand af skarver, der har oplevet ekstraordinært mange dødsfald.

- Vi har endnu ikke fået rapporter om usædvanligt mange døde skarver fra andre lokaliteter i Danmark end dem fra Møn. Sandsynligheden taler for, at skarver, der yngler på jorden har den største risiko for at blive ramt af fugleinfluenza. Jordrugende skarver bygger deres reder meget tæt sammen, hvilket øger risikoen for en hurtig spredning af smitten. Kolonier i træer med større afstand mellem rederne ser ikke ud til at være så udsatte for virussygdommen, siger Thomas Bregnballe.

Massedød i skarvkoloni på øen Beuchel ved Rügen i Tyskland. Foto: Thomas Heinicke.

At jordrugende kystfugle, der yngler tæt sammen, lever livet farligt, når en luftbåren virussygdom som fugleinfluenzaen hærger, er splitternen et eksempel på.

Fra øen Texel i Holland, hvor splitternen yngler i to kolonier med i alt 4.550 ynglepar, er der rapporteret om 2.500 døde terner.

Også i det nordlige Frankrig og fra Tyskland, der huser splitternekolonier i både Vadehavet og ved Østersøen, er der observeret store antal døde splitterner. Heller ikke de danske kolonier er gået fri af fugleinfluenzaen.

Foruroligende udsigt for splitternen

- 12. juni blev der fundet 119 døde splitterner på Sprogø i Storebælt, hvor kolonien i år tæller godt 700 ynglepar. Og vi har modtaget mange rapporter om døde splitterner fundet på strande på Fyn og Vestsjælland. Det tyder på, at en betragtelig del af bestanden i denne region er bukket under, siger Jacob Sterup, der er biolog hos DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Fra Hirsholmene i Kattegat ud for Frederikshavn og på Hjarnø i Horsens Fjord er der ikke alarmerede observationer. Det er der til gengæld på Krik Sandø i Limfjorden ved Agger Tange. Her er der fundet 500 døde unger af splitterne og 20 døde voksne fugle. Flere af de voksne er sendt til analyse for fugleinfluenza.

Splitterner yngler tæt sammen i store kolonier. Foto: Jan Skriver.

- De mange døde unger kan dog skyldes fødemangel eller dårligt vejr med regn. Dødsfaldene behøver ikke at være sket på grund af virusinfektionen, siger Thomas Bregnballe, der kalder den aktuelle situation for en art som splitterne foruroligende.

- Splitternen har som art den strategi, at den så at sige investerer i et langt liv og en høj overlevelse af voksne fugle. Den har ’råd’ til at miste æg og unger i flere sæsoner uden at det går ud over bestanden som helhed. Men når voksne fugle dør i stort antal kan det tage mange år at indhente tabene. Derfor vil det være en katastrofe for splitternen i Nordvesteuropa, hvis fugleinfluenzaen fortsætter med at kræve tabstal i en grad, som vi hører fra Holland, siger Thomas Bregnballe.

DOF BirdLife opfordrer til, at skrive til dof@dof.dk med fotos og informationer om omfang, lokalitet og dato, hvis man træffer usædvanligt mange døde fugle. 

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog i DOF
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Bregnballe, seniorforsker, DCE, Nationalt Center for Miljø & Energi, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28

Jacob Sterup, biolog, DCE, Nationalt Center for Miljø & Energi, Aarhus Universitet
Tlf. 26 56 74 17