Massedød blandt havfugle: Sulerne på Vestkysten er døde af fugleinfluenza
Foto: Jan Skriver (sule).
Fugleinfluenzaen hærger med tusindvis af ofre i Skotland, hvor verdens største koloni af suler med 75.000 ynglepar på Bass Rock har unger med udsigt til Nordsøen og danske fiskepladser i det fjerne mod øst.
De britiske miljømyndigheder har for flere uger siden dokumenteret, at massedøden blandt sulerne skyldes fugleinfluenza.
Nu er det også påvist af de danske veterinære myndigheder, at de suler, som skyller i land på Den jyske Vestkyst, er bukket under på grund af fugleinfluenza H5N1. Meget taler for, at det drejer sig om fugle fra den skotske kæmpekoloni, der er skyllet i land.
- Vi har aldrig nogensinde tidligere modtaget så store antal døde suler, som det har været tilfældet de senere uger. Sulerne dør af den højpatogene fugleinfluenza H5N1. Vilde fugle er normalt mere robuste end fjerkræ på farme, for eksempel kalkuner, hvor dødeligheden kan være nærved 100 procent, når smitten rammer. At sulerne yngler i meget tætte kolonier øger risikoen for smittespredning, men vi kan se, at mange af vores undersøgte suler er afmagrede. Mangel på føde kan også svække havfugle, så de er mere modtagelige for sygdom. Vi vil se på dette aspekt i den kommende tid, når vi undersøger prøver fra havfuglene udtaget til nærmere undersøgelse i mikroskop, siger dyrlæge Anne Sofie Vedsted Hammer fra Københavns Universitet.
Ny procedure når døde fugle skal tjekkes
Det er Fødevarestyrelsen, der modtager indberetningerne fra borgere om fund af døde, vilde fugle og udvælger de fugle, der skal tjekkes for fugleinfluenza. Selve undersøgelsen for fugleinfluenza foregår på Statens Serum Institut (SSI).
De vilde fugle fra Fødevarestyrelsen bliver først modtaget af Patologivagten på Københavns Universitet, hvor de bliver artsbestemt og obduceret, og hvor der bliver udtaget prøver til videre undersøgelse.
Foto: Jan Skriver (sule).
Københavns Universitet modtager også fugle, der bliver indsendt til andre typer af obduktion. Det sker som en del af de såkaldte faldvildtundersøgelser, der fra begyndelsen af 2022 er foregået i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Aalborg Universitet.
Det kan dreje sig om fugle, der skal undersøges for forgiftning eller mistanke om krybskytteri. Efter aftale med Fødevarestyrelsen bliver fugle, der er indsendt til faldvildtundersøgelse, nu også undersøgt for fugleinfluenza. På den måde kan man undgå risiko for smitte, når fuglekadavere skal røntgenundersøges, eller hvis prøver skal sendes videre til andre laboratorier, for eksempel til undersøgelse for forgiftning.
Virus dropper sin sommerpause
- Det er umuligt for mig at spå om, hvor længe det aktuelle udbrud vil vare. Især fordi de seneste par år har været usædvanlige sammenlignet med tidligere år. Tidligere så vi et mønster, hvor især fugle, der færdes i flokke i vinterhalvåret, har været ramt i kortere perioder. Særligt arktiske arter af svaner og gæs eller vandfugle fra lande langt mod øst. I 2007 gik det særligt ud over troldanden, som overvintrer hos os i tusindtallige flokke. Og de senere år har vi set mange bramgæs og svaner bukke under for H5N1 i vintermånederne, inden de trækker mod deres ynglepladser og fordeler sig parvist. Det nye er, at fugleinfluenzaen denne gang bryder ud i sommerperioden, og de udbrud, der har været de seneste år, har varet i længere tid. Vi oplever også, at spektret af vilde fuglearter ændrer sig, så nye arter bliver ramt af virussygdommen, siger Anne Sofie Vedsted Hammer.
Det aktuelle udbrud har også kostet liv i skarvkolonier i Sydøstdanmark og i flere splitternekolonier. Fællesnævneren er, at de smittede fugle yngler i meget tæt naboskab.
I 2021 blev der i den danske natur konstateret fugleinfluenza i vilde fugle i alle måneder på nær juni, juli, august og september.
Virussygdommen tog sig tilsyneladende en sommerpause. I 2022 lader det så til, at virussen dropper sin sommerferie og måske er blevet en risikofaktor for fuglene året rundt.
Alle typer fugleinfluenzaer overvåges
Fra efteråret 2020 til maj 2021 var den type fugleinfluenza, der hedder H5N8, den fremherskende. Siden oktober 2021 har H5N1 været den dominerende.
Mennesker kan også blive smittet, hvis de omgås fugle med virussygdommen. I december 2020 blev H5N8 påvist i syv personer i Rusland, efter at de havde håndteret et udbrud af fugleinfluenza i en stor fjerkræbesætning. De havde ingen tydelige symptomer på infektionen, og der var ikke tegn på smitte fra person til person.
Foto: Jan Skriver (sule).
Risikoen for mennesker er vurderet af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) til at være meget lav for den generelle befolkning, og direkte kontakt med smittede fugle eller kontaminerede omgivelser vurderes at være den mest sandsynlige kilde til infektioner i mennesker.
Hvis man finder en død fugl, som skal sendes til obduktion, bør man dog ikke røre den. Der er ingen grund til at tage chancer med en virussygdom.
Mindet om Den Spanske Syges rædsler
At der altid hersker en vis frygt for fugleinfluenza bunder blandt andet i, at virus kan mutere og dermed ændre sig, så det kan smitte mennesker.
Det tæller historien ganske skrækkelige eksempler på.
Ved tæt kontakt mellem fugle og mennesker kan der være en risiko for, at virus kan overføres. Formodentlig skal der være massive mængder af virus til stede, før det kan ske.
Ændringerne fra fugleinfluenzavirus til et menneskeinfluenzavirus kan ske ved at fugleinfluenzavirus ændrer sig lidt efter lidt, og på den måde tilpasser sig mennesket. Der kan også ske det, at arvematerialet fra to virus blandes, så et helt nyt opstår.
Den Spanske Syge, der sandsynligvis kom fra en fugleinfluenza, krævede kolossale tab af menneskeliv. Man skønner, at 3-5 procent af Jordens befolkning døde, da den rasede som en pandemi i 1918-1920. Hvis virus fra en højpatogen fugleinfluenza blander gener med en af de sæsoninfluenzatyper, der optræder hos mennesker, kan det få uoverskuelige konsekvenser, hvis det fremkomne virus udviser dødelighed hos mennesker. Derfor er man altid på vagt over for en fortsat spredning af den aktuelle fugleinfluenza.
Da Den Spanske Syge hærgede omkring 1918-1920 døde 14.000 danskere. Nyere forskning har vist, at sygdommen skyldtes et influenzavirus, der ligner den fugleinfluenza, som spredtes i Asien i årene efter år 2000.
De aktuelle fugleinfluenzatyper H5N1 og H5N8, der er påvist i danske fugle siden efteråret 2020, har indtil videre ikke vist sig at være farlige for mennesker.
Det er til gengæld nogle varianter af typen H5N1, fordi de kan overføres til mennesker og medføre sygdom og dødsfald. Det er blandt andet konstateret i Asien og Egypten. Særligt i flere lande i Asien har denne influenzatype krævet mange menneskeliv. Her hænger smittespredningen blandt andet sammen med, at ænder, der bærer smitten, som en helt naturlig del af kulturen færdes i rismarkerne, hvor fuglene klatter, og dermed øger smitterisikoen for de mennesker, som arbejder i markerne.
Yderligere oplysninger:
Anne Sofie Vedsted Hammer, dyrlæge, Københavns Universitet
Tlf. 35 33 31 29
Dansk Ornitologisk Forening, BirdLife
Tlf. 33 28 38 00
