Slunken ynglesæson for danske sølvmåger

I de store sølvmågekolonier på Langli i Ho Bugt, Klægbanken i Ringkøbing Fjord, holmene i Limfjorden og Hirsholmene i Kattegat er fællesnævneren, at så godt som ingen sølvmågeunger er kommet på vingerne denne sommer. Foto: Jan Skriver.

Ynglesæsonen 2022 bliver den måske ringeste nogensinde for danske sølvmåger. I næsten alle kolonier er der konstateret tomme reder og stort set ingen æg og unger.

- Vi ser det særligt tydeligt i Vestjylland og i Limfjorden, hvor vi får rapporter om, at sølvmågerne æder hinandens æg og små unger, og hvor størsteparten af rederne er tomme. Der er næppe tvivl om, at fraværet af minkfarme, som disse kolonier indtil sidste år opsøgte for at finde let føde, spiller en rolle for nedgangen. Men enkelte steder, Mågeøerne ved Bogense for eksempel, er det rotter, der udgør et problem, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

I de store sølvmågekolonier på Langli i Ho Bugt, Klægbanken i Ringkøbing Fjord, holmene i Limfjorden og Hirsholmene i Kattegat er fællesnævneren, at så godt som ingen sølvmågeunger er kommet på vingerne denne sommer.

- Vi ser også markante tilbagegange i kolonier flere steder i den sydøstlige del af Danmark. En koloni på Katholm ved Als i Sønderjylland holder som en af meget få skansen, men det skyldes, at sølvmågerne her har fundet en affaldskilde, som de opsøger for let tilgængelig føde. Generelt ser det ud til, at sølvmågerne er hårdt ramt af svigtende adgang til naturlige fødeemner i fjordene og på havet samtidig med at minkfarmenes spisekamre er lukket, siger Thomas Bregnballe.

Fremgang eller fiasko afhænger af føden

Generelt har store mågearter som sølvmåge, sildemåge og svartbag haft fremgang i takt med flere menneskeskabte fødekilder, enten de er kommet fra åbne lossepladser, fiskeindustrien, landbruget eller minkavlen.

Mangel på føde tvinger mågerne ud i kannibalisme og æggerov. Foto: Jan Skriver.

Hvis mågerne mister de lette føderessourcer, enten fordi lossepladser bliver lukket, industrifiskeriet ikke længere smider bifangster ud, eller minkindustrien bliver nedlagt, går det naturligt nok tilbage for frugtbarheden i fuglekolonierne, fordi føden bliver knappere.

- Sildemågerne har heller ikke fået så mange unger på vingerne i år, som de plejer. De har dog klaret sig bedre end sølvmågerne, fordi sildemågen i højere grad end sølvmågen flyver til havs og finder føde i stedet for at være afhængig af levninger fra minkfarme. Ikke kun de store mågearter har ringe ynglesucces i år, vi hører også om enkelte store hættemågekolonier, hvor der er kommet meget få unger på vingerne. Det er netop i disse uger, at årets mågeunger begynder at flakke om i naturen, siger seniorforskeren på Aarhus Universitet.

Yderligere oplysninger:

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28

Knud Flensted, biolog, DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00