Kostforandring: Sultne sølvmåger æder bær af bitter nød
Foto: Jan Skriver.
Da journalisten og forfatteren Kjeld Hansen forleden kørte på landevejen på den 40 kilometer lange Holmsland Klit, den to kilometer smalle stribe land mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, bed han mærke i et naturfænomen, han aldrig tidligere havde set, selv om han har set mere end de fleste i den danske natur.
Flokke af sølvmåger slog i klitterne langs landevejen ned for at æde revlingebær i buskene. Revlingebær hedder også sortbær. De er sure, rige på C-vitaminer, men de har ikke just ry for at være velsmagende. Ej heller er de normalt på sølvmågens menu.
- Jeg så hundreder af både sølvmåger og stormmåger slå ned i revlingebuskene for at æde af bærrene. I samme moment kørte jeg forbi de tomme minkfarme mod øst på Holmsland Klit, hvor mågerne før minkindustrien blev nedlagt, søgte en stor del af deres føde. Nu må de søge anden føde end levningerne fra minkindustrien. Jeg har aldrig tidligere oplevet, at måger i stor stil slog sig på bær for at overleve, siger Kjeld Hansen, der har fulgt udviklingen i den danske bestand af sølvmåger siden 1960’erne og 70’erne.
I 1979 udgav han en bog om sølvmågen, der dengang var ved at etablere sig i danske byområder, hvor mågerne byggede rede på flade tage og provianterede i byer og på havne.
Sølvmågen holder skansen i mange danske byer, men i disse år må den i kystnaturen tilpasse sig en ny virkelighed, fordi godt 1.100 minkfarme i Danmark er blevet lukket, så den altædende sølvmåge har mistet en let fødekilde af foderrester fra minkindustrien.
Foto: Jan Skriver.
Fremgang eller fiasko – føden afgør det
De næste år vil vise, om minkindustriens lukning vil resultere i en nedgang i antallet af ynglende sølvmåger i Danmark, for det er dybest set menneskets levninger, der afgør bestandens størrelse.
”Der er adskillige eksempler på, at de store mågearter, både sølvmåge, sildemåge og svartbag, har haft fremgang i takt med flere menneskeskabte fødekilder, enten de er kommet fra åbne lossepladser, fiskeindustrien eller minkavlen. Når mågerne mister de lette føderessourcer, enten fordi lossepladser bliver lukket, industrifiskeriet ikke længere smider bifangster ud, eller som vi senest har set det med minkindustrien, som helt blev lukket på grund af corona-situationen, ja, så kan det naturligt nok også gå tilbage for fuglekolonierne, når føden bliver knappere”, siger Thomas Bregnballe, der understreger, at store måger generelt bliver gamle.
De kan derfor tåle flere ynglesæsoner uden ret mange unger, uden at det påvirker bestanden som helhed.
Foto: Jan Skriver.
Naturlige bestande er det bedste
I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ser man positivt på den kendsgerning, at en menneskeskabt fødekilde i form af levninger fra minkindustrien er væk.
- Det er supergodt, at vi nu får en mere naturlig bestand af sølvmåger i Danmark, som ikke er holdt kunstigt oppe af affald og foderrester fra minkfarme. DOF går ind for naturlige bestande af ynglefugle, som lever på et naturligt fødegrundlag. I flere af vores nabolande har sølvmågen været i markant tilbagegang i de senere år på grund af sværere adgang til fiskeri- og madaffald. Det medfører mere naturlige bestandsforhold. Nu bliver det interessant at følge udviklingen i Danmark, når vi forhåbentlig kan se, hvordan de måger, som har holdt til omkring minkfarmene, fremover vil fordele sig i landskabet. Jeg forventer en kraftig nedgang i bestanden de kommende år og formentlig også en mærkbar omfordeling. Det bliver interessant at se, om sølvmåger ligefrem vil emigrere til udlandet, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening BirdLife.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.
Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife.
Tlf. 21 24 22 75.
Thomas Bregnballe, seniorforsker, Aarhus Universitet.
Tlf. 40 20 32 28.
