Skestorke talt fra drone af frygt for sultne sølvmåger

For en sikkerhedsskyld er skestorkekolonierne i år talt med hjælp fra dronefotografier. Ved normale tællinger, hvor tællerne går i land vil skestorkene forlade rederne under tællingen og efterlade æg og unger sårbare overfor sultne sølvmåger. Men med dronetælling kan skestorkene forblive sikkert på rederne. Foto: Henrik Haaning, Aarhus Universitet

I reglen har skestorke fordele af et naboskab med sølvmåger, der er gode til at advare, hvis rovfugle eller andre trusler nærmer sig yngleøerne.

Men i år, hvor sølvmågerne har manglet den føde af levninger fra minkfarme, som de i mange år har vænnet sig til at udnytte, er situationen en anden.

Sølvmågerne har i ynglesæsonen 2022 været så sultne, at de har tyet til kannibalisme, hvor de har ædt hinandens æg og små unger.

Derfor er de to store kolonier af skestorke i Danmark, den på øen Høje Sande ved Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord og den på Vår Holm i Limfjorden, talt fra drone. Skestorkene i de to kolonier er begge omgivet af store antal ynglende sølvmåger.

- I normale år er der i reglen ingen problemer med et tæt naboskab mellem skestorke og sølvmåger. Men i år er ikke et normalt år set fra en sølvmåges synsvinkel, da mågerne mangler de mængder af føde, som de i en lang årrække har vænnet sig til at hente på Danmarks flere end 1.100 minkfarme, der nu er nedlagt. Derfor havde vi en frygt for, at mågerne på yngleøerne kunne finde på at æde skestorkens æg og unger, hvis skestorkene fløj væk fra deres koloni under en optælling, hvor man går i land og tæller. Derfor har vi ikke taget chancer, men for en sikkerheds skyld brugt drone til tællingerne, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Skestorken er ikke nogen stork, men en ibis. Den regnes primært for at være en tropisk eller subtropisk art. Foto: Jan Skriver.

Også Miljøstyrelsens optællere er gået over til at bruge drone, når de hvert andet år tæller de større skestorkekolonier. Udviklingen i Danmarks bestand af skestorke følges gennem et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Luft til jord-tællinger er effektive

- Tællinger af kolonirugende kystfugle fra drone har klare fordele. Dels forbliver de rugende fugle på reden, når man flyver over kolonien med dronen, bare man overholder forskrifterne. Havterner kan eksempelvis være følsomme. Dels får man meget præcise opgørelser, fordi fotos kan gennemgås i detaljer hjemme ved computerskærmen. Hvis man er i land på en yngleholm og skal tælle skestorke i en tæt rørskov, kan man godt overse ynglepar. Men med dronens overblik ser man det hele, siger Thomas Bregnballe.

I 2021 toppede den danske bestand af skestorke med 585 ynglepar, men i år er der kun noteret 487 ynglepar fordelt på otte kolonier. I nogle år afprøver arten fortsat nye lokaliteter, og Kurt Due Johansen fra DOF-Fyn oplyser, at der i år for første gang er fundet ynglende skestorke i Odense Fjord.

Skestorkekoloni i Limfjorden fotograferet med drone. Kolonien kan i ro og mag tælles ved computerskærmen og give et præcist resultat, hvor ingen reder bliver overset. Foto: Henrik Haaning, Aarhus Universitet.

- Det kommer lidt bag på os, at antallet af ynglende skestorke er næsten 100 par lavere i år end sidste år. Fra tidligere år og fra udlandet ved vi, at antallet, der slår sig ned og yngler i den enkelte koloni, kan variere meget fra år til år. På øen Langli i Ho Bugt i Vadehavet havde vi for eksempel skestorke ynglende gennem 13 år, men efter et par sæsoner med ræv på øen, er fuglene tilsyneladende ikke længere trygge ved at yngle på øen, selv om den nu er fri for ræve. Skestorkene på Langli holdt til på øen i foråret 2022, og de var også i gang med at bygge rede, men så gav de op og forsvandt. Måske flyttede de i stedet syd for grænsen til Slesvig-Holsten. På Venø i Limfjorden har vi en mistanke om, at fuglene er blevet så forstyrret af mennesker, at de fleste par forlod lokaliteten, siger Thomas Bregnballe.

Klimaændringer i skestorkens favør

De seneste 25 år har skestorken i Danmark ynglet på 20 forskellige lokaliteter i Jylland og 2 på Fyn.
Tendensen spås at gå i retning af, at arten som ynglefugl vil sprede sig mere østpå i Danmark. Indtil nu har Vestjylland og Limfjorden været skestorkens absolutte kerneområder.

Skestorken er begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde 400-500 kilometer mod nord. Kølige og regnfulde perioder kan dog give problemer i kolonierne.

Udviklingen i Danmarks bestand af skestorke følges gennem et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Aarhus Universitet og Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Her er ornitolog Henrik Haaning ved at begynde en dronetælling for Aarhus Universtitet Foto: Jan Skriver.

- Flere dage med kraftig regn og blæst i maj og juni kan føre til høj dødelighed blandt ungerne. Vi så det for eksempel i år på Høje Sande, hvor der efter flere kolde, våde dage lå døde unger i 75 af koloniens 314 reder, siger seniorforskeren.

Skestorken har tidligere ynglet fåtalligt i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få varigt fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse.

Nu har skestorken efterhånden ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996, og skestorken er kommet for at blive et fast element i vores natur.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28