Udsigt til flyttedag for diget: Fjord og eng skal forenes til gavn for knortegæs og engfugle

Anders Horsten (til venstre) og Jens Peter Neergaard Rasmussen på diget, der skal flyttes ind i landet. Foto: Jan Skriver.

Den lysbugede knortegås vil få nye græsgange på strandenge og mere ålegræs at æde i fjorden. Og flere arter af vadefugle vil få en flig af deres tabte landskab tilbage, når et af Danmarks første projekter, hvor et dige flyttes ind i landet, føres ud i livet.

Projektet, der er på vej i Helberskov Enge nær Mariager Fjords udmunding i Kattegat, tager afsæt i de klimaændringer, der giver mere nedbør og højere vandstand i havene, så dyrkningen af drænede, lave jorder nær kysterne bliver mere og mere besværlig og dyrere.

I Helberskov Enge skal fem kilometer dige, der i næsten 100 år har forhindret højvande i fjorden i at oversvømme de tidligere strandenge, flyttes fra kystlinjen og længere ind i landet.

Den lysbugede knortegås vil få nye græsgange på strandenge og mere ålegræs at æde i fjorden, når diget langs Mariager Fjord bliver flyttet ind i landet. Foto: Jan Skriver.

Strandengens våde natur skal bringes tilbage i et område på 382 hektar, og derefter er det planen at plante ålegræs i den lavvandede fjord ud for den genskabte engnatur.

- Vandstanden stiger globalt, så det kan mærkes lokalt, og vi får mere og mere nedbør, ligesom grundvandstanden er blevet højere. Det bevirker, at lavtliggende dyrkede områder er under et voksende pres bogstaveligt talt fra alle sider. Derfor er der god fornuft i at droppe dræn og dyrkning, hvor vand fra både fjord, hav, indland og undergrund giver landbruget voksende problemer. Ved at flytte nøje udvalgte diger længere ind i landet, kan samfundet høste miljømæssige gevinster i stedet for at kæmpe mod de naturkræfter, der gør landbrugsdrift mere kostbar, besværlig og usikker. Og fugle som lysbuget knortegås, svaner, skestork og vibe og en lang række andre arter af eng- og vandfugle vil få bedre levevilkår, siger Anders Horsten, der er biolog i Mariagerfjord Kommune.

Vejr og vand udfordrer landmænd

I Helberskov Enges Landvindingslag, hvis medlemmer driver landbrug på størstedelen af projektområdet, er man positivt indstillet over for en flytning af diget, der vil give marker, der i dag er under plov, tilbage til kystens natur.

Helberskov Enge - Projektafgrænsning Mariager Fjords smalle sejlrende ses som en smal mørk stribe.

- Vi får flere og flere ekstreme vejrsituationer med tørke og skybrud på skift. Udbyttet er derfor blevet ringere og høsten mere besværlig. Kan vi finde en rimelig ordning med økonomisk kompensation og erstatningsjord længere væk fra fjorden, så er vi med på ideen i en tid, hvor nedbøren udfordrer os mere og mere, siger landmand Mads Præstegaard Christensen, der er formand for landvindingslaget.
Selv dyrker han vårbyg, raps, rug og vinterhvede på 15 hektar af arealet i vådområdeprojektet på den hjemegn, hvis historie han kender i detaljer.

Før diget blev bygget og engene afvandet i 1930’erne kunne højvande fra Mariager Fjord skylle ind i det lave landskab og nå ind til byen. De store oversvømmelsers tid sluttede på egnen i 1943, da pumpestationen ved Helberskov Enge blev indviet og effektivt sendte nedbør og drænvand i lige linje fra et 2.500 hektar stort landbrugsområde nord for Mariager Fjord ud i farvandet.

Flytning fra fjordnært til jordnært

I dag er tiden anderledes, og problematikken på vandfronten kommer i form af hyppigere regntunge skyer.

- Da jeg begyndte som landmand i 1983, var forsommeren så våd, at jeg måtte så om to gange. Der var også ekstreme vejrsituationer dengang. Det nye er, at det ekstreme vejr er blevet reglen mere end undtagelsen. Jeg er dog ikke klar til at lade mig pensionere som landmand, så jeg håber, at der kan findes erstatningsjord i baglandet på den anden side af diget, når det bliver flyttet, siger Mads Præstegaard Christensen.

Når diget er flyttet, drænene sløjfet og grøfterne dækket til, vil strandengens flora og fauna gradvist indfinde sig, mens vandmiljøet Mariager Fjord vil blive skånet for en god portion næring.

- Når strandengene får ekstra spillerum, og den naturlige hydrologi i området kommer til at råde, vil der blive tabt mindre mængder af kvælstof til fjordmiljøet fra drænede, dyrkede marker. Vådområdeprojektet vil årligt spare Mariager Fjord for at modtage 16 tons kvælstof, som ellers ville gøde alger i fjordvandet og give risiko for iltsvind og fiskedød. En del af overjorden i projektområdet skal desuden skrabes af, for den indeholder en pulje af fosfor, der også kan skade fjordmiljøet, siger Jens Peter Neergaard Rasmussen, der er skov- og landskabsingeniør i Mariagerfjord Kommune, som står for vådområdeprojektet.

Nøgen fjordbund skal klædes på

Fjordens ålegræs har udsigt til bedre tider i samspil med de kommende strandenge. I Mariager Fjord er op imod 90 procent af ålegræsset, der er den vigtigste plante i det marine miljø i de lavvandede danske kystområder, forsvundet de senere årtier.

- Svaner, knortegæs og pibeænder, der primært lever af ålegræs, har mistet et spisekammer, mens fjordens indfødte fisk er forsvundet, fordi fjordbunden er nøgen og præget af sandflugt. Som et led i projektet med flytningen af diget har Mariagerfjord Kommune fået tilsagn om støtte fra EU’s LIFE-midler til at plante ålegræs i samarbejde med eksperter fra Syddansk Universitet. Det vil kickstarte en proces, så fjordens bundvegetation kan vende tilbage, siger biolog Anders Horsten, der sidder i bestyrelsen i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) afdeling i Nordjylland. Desuden sidder han i DOF’s naturpolitiske udvalg.