GUIDE: Skal du se fugletræk: Her er tre ting at være opmærksom på

Valget af træksted er fuldstændig afhængigt af vejret. Hvis du står på et godt træksted, men vinden blæser den forkerte vej, så kan du lige så godt pakke sammen igen og tage hjem. Foto: John Larsen (ringdue og huldue), Erik Biering (trane), Bo Svensmark (musvåge).

Forår og efterår er uden sammenligning den bedste tid for fuglekiggere. Størstedelen af fuglene er i bevægelse, og på de helt store dage kan trækfuglene tælles i titusindvis på bare en enkelt lokalitet.

Der er både gode muligheder for at se rigtig mange forskellige arter på samme dag eller opleve enorme flokke af de fugle, du normalt kun møder enkeltvis.

Særligt efterårstrækket er en helt exceptionel oplevelse, fordi mængden af fugle er langt mere massiv end om foråret. Om efteråret består trækket af både de gamle fugle og alle ungfuglene fra sommerens kuld.

Samtidig er der også mere ro på efterårstrækket. Fuglene har ikke det samme hastværk med at nå frem til de bedste ynglepladser, som de har om foråret.

Men hvordan får du mest ud af fugletrækket, så du ikke går glip af de bedste trækdage?

Vi har samlet tre punkter, som er gode at huske på, når man vil opleve trækfuglene og få succes med sin trækfugletur.

Man kan som udgangspunkt se trækfugle alle vegne i træksæsonen. Men der er nogle særlige steder, hvor chancerne og mængderne af fugle er væsentligt større end i resten af landet – en slags flaskehalse, som mange trækfugle skal passere igennem.

Det er steder med en pynt, et næs, en tip, en odde eller en anden form for spidst stykke land, der rager ud i havet. Og med cirka 8.750 kilometer kystlinje er Danmark begunstiget med rigtig mange af den slags gode steder.

Det er dog ikke alle spidser på landkortet, der er lige gode. For at være et godt træksted, skal pynter og udhæng vende i fuglenes trækretning, der om efteråret er mod syd, vest eller (allerbedst) sydvest.

Om efteråret er Sjælland og de sydlige øer langt det bedste sted for fugletræk med toplokaliteterne Gedser Odde på Falster, Hyllekrog på Lolland, Dovns Klint på Sydlangeland og Stevns på Sjælland.

Stevns er ganske vist ikke en sydvendt pynt, men er til gengæld modtagested for fugle fra Sveriges absolutte toplokalitet for fugletræk, Falsterbo, i det sydlige Skåne.

Årsagen til at fuglene samles i de geografiske flaskehalse er, at fuglene følger deres indre kompas, som peger mod sydvest om efteråret. Samtidig vil de fleste af trækfuglene, og især rovfuglene, som udgangspunkt helst flyve over land.

Når fuglene rammer en kyst på deres vej mod sydvest, så følger de kysten, indtil de når en spids, hvor de ikke har andre muligheder end at flyve over havet.

Det er særligt tydeligt i Skagen om foråret, hvor trækfuglene følger tilspidsningen af Jylland for til sidst at samles som i en tragt ved Grenen.

Vejret er mindst lige så afgørende for fugletrækket som det sted, du står og kigger. Vejret og trækstedet er faktisk fuldstændigt afhængige af hinanden.

Hvis du står på et godt træksted, men vinden blæser den forkerte vej, så kan du lige så godt pakke sammen igen og tage hjem.

En god vindretning er en vind, der skubber alle de trækfugle, der flyver inde i landet ud mod kysten. Så følger fuglene kysten og ender ved den nærmeste odde eller pynt, der peger mod syd, vest eller sydvest.

Stigsnæs på Vestsjælland er for eksempel bedst ved vinde mellem sydøst og sydvest, fordi fuglene fra de indre dele af Sjælland bliver presset ud til kysten, hvor de kommer til Stigsnæs inden de fortsætter mod syd over Agersø og Omø.

Der behøver ikke at være høj sol og skyfrit, for at man kan se trækfugle. Tværtimod kan det faktisk være lettere at få øje på fuglene med skyer som baggrund fremfor blå himmel.

Men regn er derimod ikke godt trækfuglevejr. I en periode med regnvejr går trækket lidt i dvale mens mange af trækfuglene sidder og venter.

Til gengæld kan trækket blive rigtig godt, når opklaringen kommer efter en periode med regn og rusk.

Fuglene har hobet sig op, og med det klare efterårsvejr, hvor det måske er lidt koldt og vindstille, så kommer fuglene pludselig væltende som en lavine.

Temperaturerne kan også have betydning. Hvis det er varmt, så bremser fuglene lidt op og trækket kan gå lidt på pause og omvendt så kan en periode med ekstra kulde sætte skub i trækket. Det er omvendt om foråret.

Efterårstrækket ligger cirka fra den 20. august til den 15. november.

Hvis man er ude at kigge på fugle i den periode og ellers følger de to ovenstående punkter, så er der gode chancer for at opleve fugletrækket. Men man skal have styr på sted og vejr, ellers er alle andre råd ligegyldige.

Det er dog en god idé at have et vækkeur, for du skal ud om morgenen ved solopgang for at få det hele med.

Fra solopgang er det alle småfuglene, der er hurtigt ude af fjerene og i gang med trækket, som ebber ud ved middagstid.

Hvis du er mest til at kigge på rovfugletræk, så kan du vente lidt længere med at svinge benene ud af sengen, for luften skal lige varme op, så der kommer gang i termikken, før rovfuglene går på vingerne.

Rovfugletrækket begynder cirka fra 10-tiden og trækket kulminerer omkring klokken 12-14, inden trækket ebber ud.

Jo kortere dagene bliver, jo længere bliver trækket strukket ud over eftermiddagen.

Men der lige tre tillægspunkter, som også er gode at have med:

Foto: Brian Nilsson, Helge Røjle Christensen og Lise Nielsen.

I. Hav tålmodighed

Når du har fundet dit sted, tjekket at vejret passer og kommet tidligt ud ad døren, så bliv ved, så længe du orker. Hvis der pludselig opstår pauser, så giv det lige en chance i en halv eller en hel time. Når du har gjort dit forarbejde, så skal fuglene nok komme. Og der kan pludselig komme store fugleoplevelser rullende, selv efter en længere pause i trækket, det skyldes måske vejrfænomener andre steder på trækruten.

II. Husk en kikkert

Man kan godt se fugle med øjnene, men uden kikkert eller teleskop bliver fornøjelsen begrænset.

III. Tag en makker med

Det er hyggeligst at kigge på fugle sammen med nogen, så find en, du kan tage ud sammen med. Hvis du finder en makker, der er dygtigere end dig, så kan du måske lære noget nyt.

Artiklen er faktatjekket af fugleekspert, Michael Fink.

Yderligere oplysninger

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00