Højsæson for lyse himmelske stemmer i nattens mørke

Formentlig flyver droslerne i stor højde i klart vejr, mens diset vejr tvinger dem ned i lavere højde. Det er formentlig derfor, at man primært registrerer droslernes træk og stemmeytringer bedst i gråt efterårsvejr. Foto: Jan Skriver.

I disse uger flyver titusinder af drosler fra skandinaviske og russiske skove mod sydvest, og mange af dem flyver over Danmark, hvor både land og by har efterårets sangdrosler og vindrosler i transit.

I reglen begynder droslerne deres træk en times tid efter solnedgang, men meget afhænger af vejret. Regn og rusk kan udsætte fuglenes afgang, mens klart vejr og god sigt ofte sender trækket tidligere af sted.

Drosler trækker over en bred front i løse grupper og ikke i tætte flokke, som vi eksempelvis oplever stære gøre det om dagen. Alt tyder på, at vindroslerne med deres lyse stemmer, der kan høres vidt omkring, fortæller hinanden, hvor de befinder sig under deres flyvning. De sender formentlig også signaler med stemmen, hvis de for eksempel vil slå sig ned et sted og søge føde undervejs.

Man kan forestille sig, at en voksen og erfaren vindrossel, som har taget turen mod sydvest fra yngleområder i Finland, med sin høje, klare stemme ”fortæller” en ung og uerfaren artsfælle, at den er på rette kurs. Stemmen er vigtig, når man trækker i de mørke timer.

Småfuglefald i regn og rusk

Det kan ske, at droslerne indleder deres efterårstræk i klart og stille vejr, men undervejs møder de måske et lavtryk med regn og rusk fra vest.

Det kan give et såkaldt småfuglefald, hvor tusinder af fugle må nødlande og tvunget af omstændighederne tage en pause på deres rejse.

Drosler trækker over en bred front i løse grupper og ikke i tætte flokke, som vi eksempelvis oplever stære gøre det om dagen. Foto: Jan Skriver.

Hvert efterår sker det, at fugle lander på fiskekuttere og skibe i alle størrelser på Nordsøen eller i Østersøen. Det kan ske, hvis dis og tåge eller meget blæsende vejr tvinger dem ned i højde. På øgruppen Ertholmene nordøst for Bornholm, hvor der ringmærkes og forskes i trækfugle, oplever man disse fald af fugle stort set hver sæson. Øgruppen fungerer i princippet som en stor fiskekutter til havs, der under visse vejrmæssige omstændigheder frister tusinder af nattens nødstedte trækfugle.

Der er også adskillige eksempler på, at fugle på vej over Nordsøen er blevet tiltrukket af olieplatformes afbrænding af gas.

Hvis trækfuglene befinder sig i en suppe af tåge, der gør det umuligt for dem at orientere sig på nattehimlen, kan en lysende flamme på det nattemørke hav drage dem, så de ender med at flyve i døden.

Formentlig flyver droslerne i stor højde i klart vejr, mens diset vejr tvinger dem ned i lavere højde. Det er formentlig derfor, at man primært registrerer droslernes træk og stemmeytringer bedst i gråt efterårsvejr.

Når trækket finder sted i måske en-to kilometers højde i stjerneklart vejr, kan vi ikke fra jorden høre vindroslens høje stemme. Men de er deroppe; trækket går bare hen over hovederne på os uden for hørevidde.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00