GPS skal gøre os klogere på grågåsens vaner
Klima, føde og øget overlevelse er kodeord i en forklaring på den voksende bestand af grågæs, siger biolog Henning Heldbjerg. Foto: Jan Skriver.
I juni 2022 blev 51 grågæs fanget dels på Agersø og dels ved Skjoldenæsholm nord for Ringsted på Midtsjælland. 11 af gæssene, alle var hunner, fik påmonteret et halsbånd med en GPS-sender på. Og så blev de sluppet fri til en fremtid i videnskabens og gåseforskningens tjeneste.
- Vi ved, at bestanden af ynglende grågæs i Danmark er vokset markant de senere årtier, men det er meget begrænset, hvad vi ved om gæssenes trækmønstre og udnyttelse af landskabet. Det skal GPS-senderne hjælpe os med at finde ud af, siger Henning Heldbjerg, der er biolog PhD ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. GPS-projektet er støttet økonomisk af Jægernes Naturfond.
Det er kun hunner, der får en GPS-sender om halsen, for det er dem, som bestemmer farten i familielivet hos grågåsen. Hannerne følger bogstaveligt bare med, når hunnen har valgt ynglested, oplyser Henning Heldbjerg.
Gak til GPS’en og bliv klogere
- I 2021 satte vi syv GPS-sendere på grågåsehunner, som vi fangede på Djursland. Til vores overraskelse fløj flere af dem til Spanien og holdt vinter. Mønsteret og teorierne de senere år har ellers været, at de danske grågæs bliver i Nordvesteuropa i vintermånederne, hvad de fleste også gør. For at skabe større vished skal vi have flere GPS-sendere sat på gåsehunner, og vi satser på at fange et antal på Djursland den kommende vinter. GPS-senderne, hvis batterier bliver ladet op ved hjælp af solceller, kan med lidt held sende signaler i flere år, siger Henning Heldbjerg.
Det er kun hunner, der får en GPS-sender om halsen, for det er dem, som bestemmer farten i familielivet hos grågåsen. Foto: Henning Heldbjerg.
Forskningen med GPS skal bidrage til en bedre forvaltning af bestanden, når der skal træffes beslutninger om jagt og regulering.
- Vi håber at blive klogere på, hvilke områder og hvilke afgrøder grågæssene opholder sig på gennem hele året, Hvor og hvornår søger de føde på en given årstid? Og hvor opstår der konflikter mellem gæs og landbrug. Det er også vigtigt at få svar på, i hvor høj grad danske ynglefugle bliver her hele året i en tid med klimaforandringer. Vi vil også forsøge at belyse i hvilket omfang danske grågæs bidrager til det årlige jagtudbytte, siger Henning Heldbjerg.
Grågæs over det ganske land
For få årtier siden havde grågåsen i Danmark en klar østlig udbredelse. Det var kun i fuglereservatet Vejlerne i Nordvestjylland, at der i den vestlige del af landet ynglede grågæs. I 1990’erne bredte grågåsen sig til mange lokaliteter langs Den jyske Vestkyst, på Djursland og i Østjylland. Udviklingen fortsatte, så næsten alle egne af Danmark i disse år huser ynglende grågæs.
Det er stort set kun de jyske egne med større heder og plantager, som ikke huser grågæs i nævneværdig grad.
Klima, føde og øget overlevelse er kodeord i en forklaring på den voksende bestand af grågæs, påpeger biologen.
- Stigningen i bestandsstørrelsen og det forhold at gæssene udvider deres udbredelse skyldes formentlig en kombination af mildere vintre og et moderne landbrug med vintergrønne marker. Kombinationen har resulteret i en øget mængde af føde til gæssene vinteren igennem. Ofte er vores vintre uden sne, så planteføden er let tilgængelig hele vinterhalvåret. Derfor overlever flere fugle, og de er i bedre fysisk form, når ynglesæsonen begynder, hvilket øger frugtbarheden. De mildere vintre og den rigelige føde i Nordvesteuropa bevirker, at danske grågæs kan overvintre tættere på deres yngleområder, end det var tilfældet for årtier siden. Også det er med til at øge overlevelsen, siger Henning Heldbjerg.
For få årtier siden fløj alle danske grågæs til Sydspanien i vinterhalvåret, men de senere år har rundt regnet 100.000 grågæs holdt vinter i Danmark. Tidligere var det helt ukendt, at grågæssene blev hos os om vinteren.
Læs mere om GPS-projektet her.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Henning Heldbjerg, biolog PhD, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 24 27 32 50
