Så er der stort rykind af silkehaler

De flakkende silkehaler er ikke kun fulde af tillid, de kan også være fulde på andre måder. Fuglene har dagligt alkohol i blodet på grund af de store mængder gærede bær, som de indtager. Alkoholindholdet i rønnebær, der gærer, kan være på 2-3 procent. Foto: Henrik Bringsøe.

Den seneste uges tid er der set flokke af silkehaler over det meste af Danmark, også i det vestjyske, hvor arten normalt ikke er en talrig gæst.

Nordøstsjælland og Københavnsområdet har flokke på flere hundrede silkehaler på besøg, ja i flere tilfælde er der set over 500 i flok.

Sæsonens udbud af bær og vinterens beskaffenhed afgør, hvor fuglene slår sig ned, og hvor længe de bliver.

De gæstende silkehaler yngler primært i dale i tajgaen, det kæmpemæssige nåleskovsbælte, der strækker sig fra Finland over Rusland til Sibirien mod øst.

På engelsk hedder silkehalen ”Bohemian Waxwing”, og fuglen lever op til dette navn. På sit træk om efteråret er silkehalen en boheme. Eller måske rettere en flyvende sigøjner.

Flittige fugle på østfronten

Silkehaler har ikke faste ruter og rutiner i deres vinterkvarterer. De flakker om og slår sig ned, hvor der er mest føde. Når busken er ribbet for bær, og når træet er flået for frugter, er det farvel og tak.

Når det er sagt, så er der en form for mønster i silkehalens optræden i Danmark. Flokkene har det med at ramme de danske kyster og kystbyer, der vender mod øst. I Vejle er en vej ligefrem opkaldt efter silkehalen.

Og den østlige orientering mod danske kystbyer er naturlig nok, for flokkene ankommer til Danmark over en bred front fra de enorme, øde skovområder i nordøst.

De største flokke af silkehaler optræder næsten altid i Nordsjælland og Københavnsområdet. I hovedstadsområdets parker, kirkegårde og haver og langs veje, jernbaner og S-togslinjer med bærbuske og træer på sidelinjen kan det i år med invasion vrimle med silkehaler.

I reglen er der også et stort rykind på østvendte kyster i Jylland og i den nordøstlige del af Danmark med Frederikshavn som en slags silkehalecentrum. Vestpå i hovedlandet kan der være langt mellem silkehalerne selv under invasioner. Det er og bliver på østfronten, at silkehalen slår sine markante slag.

Det er ligeledes karakteristisk, at silkehaler primært bliver registreret i byer, men også træklokaliteter som Skagen, Sydlangeland, Gedser og Gilleleje kan mønstre store flokke.

Slaraffenland for silkehaler

Invasioner tager afsæt i to aspekter i silkehalens liv, nemlig ungeproduktionen og adgangen til bær om efteråret. Hvis silkehalerne har fået mange unger i tajgaens skove, hvor fuglene om sommeren har ernæret sig af insekter og anden animalsk føde, og det så sætter ind med mangel på vegetarisk føde i efteråret, når de begynder at æde bær, må de rejse væk fra deres yngleområder for at finde føde. Da er det, at Danmark set fra en silkehales synsvinkel kan blive et slaraffenland, der flyder med bær og frugt.

DOF’s database over dagsaktuelle fugleobservationer, DOFbasen, giver mulighed for at følge forekomsten af silkehaler både i magre år med få fugle og i fede år med invasioner.

November og december er de klassiske måneder for observationer af silkehaler. Den seneste virkelig store invasion af silkehaler i Danmark fandt sted i vinteren 2004/2005. Også i 2011/2012 var der mange silkehaler i landet.

Engang hed det sig, at silkehalen invaderede os hvert syvende efterår. Den regel er justeret op de senere årtier. I gennemsnit er der i Danmark en silkehale-invasion hvert tredje år. Der kan dog godt optræde større flokke af silkehaler hvert andet år.

Flyvning med alkohol i blodet

Fælles for de bærædende vintergæster er deres påfaldende tillidsfuldhed. Mange af silkehalerne har ynglet i mennesketomme områder, så måske er en dansker i november fuglenes første erfaring med mennesket.

De flakkende silkehaler er ikke kun fulde af tillid, de kan også være fulde på andre måder. Fuglene har dagligt alkohol i blodet på grund af de store mængder gærede bær, som de indtager. Alkoholindholdet i rønnebær, der gærer, kan være på 2-3 procent. Da silkehalen indtager snesevis af bær på kort tid, ville fuglen blive svært alkoholpåvirket, hvis det ikke var fordi, at dens lever er stor sammenlignet med andres fuglearters. Silkehalens store lever og dens enzymer kan omsætte ekstraordinært store mængder alkohol.

Derfor bærer silkehalen sin bærbrandert med stil og siksakker på ingen måde af sted i spiritusflyvning. Silkehaler har ligesom stære, som de ligner i statur og størrelse, en snorlige flugt, der aldrig bærer præg af et højt, dagligt alkoholforbrug.

Silkehaler i springture sydpå

I sjældne tilfælde kan det ske, at silkehaler når helt til Sydeuropa på deres jagt efter føde. I efteråret 2004, da dette århundredes foreløbig største invasion gik over Nordeuropa, nåede enkelte silkehaler helt til det nordvestlige hjørne af Spanien. Det var første gang, at der med sikkerhed blev konstateret silkehaler i denne del af Europa. De spanske observationer var med til at understrege, at store mængder af silkehaler det år blev ramt af sult i deres yngleskove, hvorpå de var tvunget til at flakke vidt omkring efter føde.

Erfaringer fra sæsoner med invasioner fortæller, at mange silkehaler bukker under i løbet af vinteren. Og forårstrækket retur mod nordøst er beskedent.

En del silkehaler flyver mod ruder. Retfærdigvis skal det siges, at silkehalernes kollisioner med ruder næppe har noget at gøre med promille-flyvningen på grund af de gærede bær og alkoholen i blodet.

Ulykkerne handler snarere om, at invasions-silkehalerne færdes i uvant terræn med ukendte farer fjernt fra de øde næsten mennesketomme skove, hvor de hører hjemme.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00