Tocifrede kuldegrader sender skovsnepper til Danmark

Hvis det sætter ind med streng frost i Danmark, flyver mange overvintrende skovsnepper mod sydvest til mildere egne. Men en del holder stand, og kan da ofte ses i vejrabatter og langs vandløb, hvor de kan finde frostfri områder. Foto: Jan Skriver.

Som skovens skjulte vadefugl har skovsneppen brug for blød og frostfri jord at stikke sit følsomme næb i efter orme, insekter, larver og smådyr.

Men når frosten i artens yngleområder nordpå i Skandinaviens og Ruslands skove lægger låg på fuglenes spisekamrene, er det tid at trække mod syd og sydvest til bløde destinationer med tøvejr.

Sådan har det altid været. Det nye er, at skovsnepperne har justeret deres træk, så fuglene i takt med klimaændringerne bryder senere op i nord.

- I ”gamle dage”, hvilket vil sige i 1980’erne, ankom efterårets hovedtræk af skovsnepper fra de store skove i Skandinavien og østpå i Rusland til Danmark fra midt i oktober. Nu er november blevet årets store periode med skovsnepper i de danske skove. Sneppernes efterårstræk styres af frostgraderne, siger Thomas Kjær Christensen, der er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

- Disse vadefugle er helt afhængige af bløde skovbunde eller græsarealer, hvor de kan stikke deres lange næb ned efter føde. I år er kulden og dagsfrosten for alvor kommet til Skandinavien og Rusland de seneste uger, så hovedtrækket af snepper til Danmark er ankommet henimod midten af november, siger han.

Vinger giver værdifuld viden

Med afsæt i den årlige vildtudbyttestatistik og de vinger, som danske jægere sender ind til vingeundersøgelser, følger Thomas Kjær Christensen den overordnede udvikling i forekomsten af skovsneppen, der er Europas talrigeste vadefugl. Det skønnes, at bestanden i Nordeuropa og østpå i Rusland om efteråret tæller mellem 20 og 26 millioner fugle.

Det er blandt andet i kraft af de vinger, som jægerne sender ind til forskerne, når de har nedlagt en sneppe, at man kan få et fingerpeg om fordelingen af hanner, hunner og ungfugle. Og i det hele taget få en pejling på bestandens størrelse af en fugleart, som i praksis er umulig at tælle, fordi den lever så skjult, at de færreste mennesker har set den, selv om den er en af de mest talrige trækfugle i luften over Danmark. Det er ikke som viber og hjejler, der stimler sammen i flokke om efteråret, så de er til at få talmæssigt styr på.

- Jagtudbyttet af skovsnepper i Danmark er steget jævnt siden omkring 1950. I begyndelsen af 1990’erne lå det på godt 20.000 nedlagte fugle om året. Siden er der sket en tredobling i jagtudbyttet, så der hvert år bliver nedlagt op imod 60.000 snepper i de danske skove, siger Thomas Kjær Christensen.

Først rejser hunnerne, så hannerne

I reglen sender danske jægere et sted mellem 1.000 og 3.000 vinger ind pr. jagtsæson, så forskerne bliver i stand til at vurdere, hvordan ynglesæsonen er forløbet. Jo færre vinger fra unge fugle, desto ringere frugtbarhed har der været i yngleområderne. Sådan er mønsteret.

- Efter ynglesæsonen 2010 kunne vi for eksempel se, at der var væsentligt færre ungfugle blandt de skudte skovsnepper på træk fra nord og øst. Det hang sandsynligvis sammen med, at Rusland i 2010 oplevede en ekstrem tør sommer, der for skovsnepperne betød et ringere udbud af føde i skovene, hvor de er afhængige af fugtige, bløde, lave områder, siger Thomas Kjær Christensen.

I 1980’erne ankom efterårets hovedtræk af skovsnepper fra de store skove i Skandinavien og østpå i Rusland til Danmark fra midt i oktober. Nu er november blevet årets store periode med skovsnepper i de danske skove. Foto: Jan Skriver.

Vingeundersøgelserne viser, at hannerne bliver i længst tid på ynglepladserne, inden frosten tvinger dem til at trække. Hunnerne er de første fra de nordlige og østlige bestande, der indfinder sig på vores breddegrader.

- Måske hænger hannernes tilbøjelighed til at blive i yngleområderne så lang tid som muligt, sammen med, at skovsneppen er en meget territoriehævdende fugl, siger Thomas Kjær Christensen.

På samme måde antyder forskellen i trækket mellem hanner og hunner, at hannerne overvintrer længere mod nord, hvorfra de hurtigt kan nå ynglepladserne om foråret og etablere et yngleterritorium.

Millioner af snepper på tasken

Skovsneppens træk om efteråret går ad to hovedruter. Fuglene fra Nordskandinavien og Nordvestrusland flyver via Danmark til England og det nordlige Frankrig for at holde vinter. Alt efter vinteren bliver et større eller mindre antal i de danske skove.

Ynglefuglene fra den centrale del af Rusland følger en mere østlig kurs mod vinterkvartererne i den centrale del af Europa, den sydlige del af Frankrig og Spanien.

Frankrig er det helt store sneppeland i vinterhalvåret, og der skydes cirka 1.000.000 skovsnepper i det franske i løbet af en jagtsæson.
I Vesteuropa nedlægges hvert år knap tre millioner skovsnepper.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Kjær Christensen, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Faunaøkologi, Aarhus Universitet
Tlf. 40 25 68 13