Nedtur i nåleskoven: Ingen perler på snoren af perleugler i 2022

Perleuglen var tidligere primært vintergæst i Danmark, men indvandrede i 1979, hvor det første sikre ynglefund blev gjort på Bornholm. Foto: Jan Skriver.

I 2012 blev der fundet syv par ynglende perleugler i de jyske og bornholmske skove, som siden 2007 har været hjemsted for den lille ugle, som hører lysåbne og muserige nåleskove til.

Arten blev da spået øget fremgang og kolonisering af nye skovområder, men nu er perleuglen tilsyneladende gået i stå som dansk ynglefugl i fremgang.

Perleugler har ganske vist tudet deres monotone revirsang i marts-april på 12 lokaliteter, to på Bornholm og 10 i Jylland, men der er ikke konstateret yngleforsøg trods flittige observationer af arten i yngleterrænerne, oplyser Klaus Dichmann, der er artscaretaker for perleugle i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

- Perleugler kan svinge meget i antal fra år til år, og i Nordtyskland, der ellers har haft en frugtbar bestand, ser det helt skidt ud med ynglebestanden. Her er 15 par perleugler i årene omkring 2007-2010 blevet til 0 par i 2021, ligesom det er tilfældet i Danmark. Det betyder, at den forventede ekspansion i bestanden fra Slesvig-Holsten og nordpå til Jylland i disse år udebliver, så vi ikke får nyt blod til den jyske bestand. Den bornholmske perleuglebestand stammer formentlig fra bestanden i Sydsverige, der heller ikke har haft den store ynglesucces de senere år, siger Klaus Dichmann.

Musemangel ikke boligmangel

Den aktuelle nedtur for perleuglen skyldes sandsynligvis mangel på føde. Mus i rigelige mængder må der til, hvis frugtbarheden skal have vinger i uglebestanden.

Redekasse til perleugle sættes op i Rold Skov i Himmerland. Foto: Jan Skriver.

- Småfugle og i særlig grad gnavere er hovedføde for perleuglen, og i år med få mus kan uglerne springe en ynglesæson eller to over. Det er formentlig det, der er sket i år. Hos perleuglerne er det hunnen, som vurderer, om det kan betale sig at yngle. Hvis der mangler mus, bliver det ikke til noget med æglægningen. Der er ikke noget, der tyder på, at uglerne er udsat for et øget pres fra rovdyr som for eksempel skovmår, der kan være en trussel mod uglerne, fordi den er i stand til at kravle op til redehullerne. Mangel på redesteder er i hvert fald ikke forklaringen, for der sidder masser af ledige redekasser specielt designet til perleugler både i de danske og de nordtyske skove, siger DOF’s artscaretaker for perleuglen.

Redekasser i hundredvis

I år med mange mus kan et par perleugler få to kuld og op imod 10-11 unger på vingerne, så en række frugtbare sæsoner kan give arten nyt fodfæste efter magre år.

Perleuglen er en af arterne i Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, hvor Dansk Ornitologisk Forening målrettet hjælper udvalgte sårbare og sjældne arter.

Håndsrækningen til perleuglen går gennem opsætning af redekasser i egnede skove.

Ugleekspert og artscaretaker for perleugle, Klaus Dichmann, med redekasse til perleugle. Foto: Jan Skriver.

200-300 redekasser til de små ugler er sat op i primært jyske, sjællandske og bornholmske skove, hvor lyse åbne højstammede skovpartier med graner er valgt som mulige uglelokaliteter. Alene i Vejle-området sidder flere end 50 redekasser til perleugler.

Klaus Dichmann har flere steder været konsulent i projektet med at sætte redekasserne op, for det er af afgørende betydning, at uglehjemmene er anbragt korrekt både på træerne og i terrænet, der skal være rigt på små gnavere som byttedyr til uglerne.

Ugler i forladte spættehuller

Tidligere blev kasserne hængt meget højt på stammerne i samme højde som sortspætter laver deres redehuller i. Erfaringerne viser dog, at kasser i 5-7 meters højde er rigeligt.

- Kasserne skal sidde i gamle graner eller bøge ud til lysninger. Og skoven må ikke være for mørk og tæt med nøgen skovbund. Det er næsten udelukkende i lyse og åbne granpartier med vegetation i skovbunden, at perleuglerne etablerer sig. De kan dog sagtens også finde sig til rette i et birketræ, siger Klaus Dichmann.

Perleugler overtager ofte gamle sortspættehuller. Derfor er redekasserne lavet, så de har en dybde, der svarer til en sortspættes redehul. Også diameteren i kassens indflyvningshul passer til målene på et sortspættehjem.

- Kasserne kan være med til at bane vejen for en fast bestand, men perleuglen vil i Danmark ikke blive lige så almindelig som for eksempel sløruglen, hvis bestand for nogle år siden var på omkring 500 par, primært fordi vi i mange år havde sat redekasser op på over 1.000 egnede lokaliteter, siger Klaus Dichmann.

Redekasserne til perleugler er sat op af flere uglevenlige parter. Både Naturstyrelsen, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og flere private har de senere år givet perleuglen en håndsrækning i form af boliger til fri afbenyttelse.

Yderligere oplysninger:

Klaus Dichmann, ugleekspert
Tlf. 20 86 90 52

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 38 28 00