Kongeørnen har svært ved at få fremgang i Danmark

Kongeørnen etablerede sig som dansk ynglefugl i 1998. Lille Vildmoses skove, der er omkranset af vildthegn, er de danske kongeørnes vugge. Ørnene har alle årene siden 1998 ynglet i Lille Vildmoses beskyttede skove. Foto: Jan Skriver.

Bestanden af kongeørn i Danmark kan tilsyneladende ikke nå højere end en håndfuld ynglepar, og succesen med æg og unger har været dalende de seneste år. I år er fire unge kongeørne kommet på vingerne fra tre af de fire danske ynglepar.

I alt er 57 unge kongeørne kommet på vingerne fra de danske reder siden artens første yngleforsøg i 1998 og succes med unger året efter.

- Det er bemærkelsesværdigt, at bestanden af kongeørn ikke vokser til mere end de 4-5 par, vi har haft i en årrække. Vi må konstatere, at kongeørnens danske bestand er sårbar og skrøbelig og har meget vanskeligt ved at byde på fremgang. De senere år har vi set, at flere par er mislykkedes med deres ynglesæson, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark, der kontinuerligt samler data om kongeørnen.

Yngleparret i Hals Nørreskov har fået to unger på vingerne, mens parret i Hals Sønderskov ikke har haft succes i år.

I Tofte Skov i Lille Vildmose har to par kongeørne ynglet og hver fået en unge ud at flyve. I Høstemark Skov har den 23-år gamle han været alene en rum tid, da hunnen på mindst 25 år ikke er set siden august 2021. Men i september er to voksne fugle på ny set i Høstemark, så meget tyder på, at hannen har fået en ny mage.

I Store Vildmose i Vendsyssel holder en enlig kongeørn til efter flere sæsoner med ustabile tilstande i territoriet.

Kongeørne lever i risikozonen

Indtil 2017 var de danske kongeørne usædvanligt frugtbare, hvis man sammenligner med deres svenske artsfæller. De danske ørne havde indtil 2017 fået unger på vingerne 18 år i træk. Men i 2017 endte sæsonen uden unge danske kongeørne på vingerne.

- I kraft af DNA-analyser af fjer, aflæsninger af ringmærkede ørne og GPS-sendere på flere fugle kan vi se, at der generelt er en unaturlig stor udskiftning hos nogle af parrene. Vi ved, at der er fundet gifte i Store Vildmose og vi ved, at der er skudt en kongeørn, der hørte hjemme i Tofte Skov i Lille Vildmose. Indicierne peger i retning af, at kongeørnen lever livet farligt i Danmark, siger Hans Christophersen, der netop har deltaget i et symposium i Norge med kongeørnen i hovedrollen.

Her mødtes et halvt hundrede kongeørneeksperter fra Finland, Sverige, Norge og Danmark for at udveksle erfaringer med kongeørne og for at give hinanden en status over deres respektive landes bestande.

Størst succes nordpå i Norden

- Generelt kniber det med kongeørnens trivsel, jo længere sydpå man kommer i Norden. Det gælder den danske og den sydsvenske bestand i Skåne, hvor kun to af syv ynglepar har succes, og hvor frugtbarheden har været dalende de senere år. I 2022 har der kun været seks succesfulde ynglepar i Sverige uden for fjeldområderne fra Dalarne og nordpå, hvor yngleårene til gengæld har været gode. Det lader til, at de sydsvenske kongeørne rykker længere mod nordøst i Sverige, hvis nationale bestand skønnes at være på cirka 800 ynglepar. Længst mod nord er det dog vanskeligt at få helt styr på antallet af ynglepar, fortæller Hans Christophersen.

I Norge er bestanden af kongeørne på godt 1.200 ynglepar, mens den i Finland ligger på cirka 500 par. I De Tusind Søers Land bliver ørneparrene talt fra helikopter, oplyser Hans Christophersen. Langt størsteparten af de finske kongeørne yngler i den nordlige og mennesketomme del af landet.

I alt er 57 unge kongeørne kommet på vingerne fra de danske reder siden artens første yngleforsøg i 1998 og succes med unger året efter. Foto: Jan Skriver.

Et sted i Norden har en ganske særlig status som levested for kongeørnen, nemlig den svenske ø Gotland i Østersøen. Øen, der er på størrelse med Fyn, huser 75 ynglepar. Mange af ørnene lever af øens ekstraordinært store bestand af kaniner.

Da Gotlands bestand af havørn vokser, så den nærmer sig kongeørnens niveau på øen, begynder revirerne for de to ørnearter at overlappe, hvilket tilsyneladende har ført til en ændret adfærd hos kongeørnene.

- Det er observeret, at øens kongeørne i større dele af året markerer territorium ved at flyve deres såkaldte guirlandeflugt. Det handler virkelig om at markere territorium, fordi der er stigende konkurrence om levestederne på Gotland, siger Hans Christophersen.

Plads til flere danske kongeørne

Hvis Danmark skal have flere ynglepar af kongeørn skal vi formentlig have nyt blod fra den svenske bestand. Det er næppe realistisk, at norske kongeørne vil krydse havet og nå Danmark. Øresund er mere overkommelig, og Sjælland får hvert vinterhalvår besøg af unge svenske kongeørne.

Der skønnes at være plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar i det danske landskab.

Vind Hede ved Holstebro, Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er realistiske mulige ynglesteder. Også Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland, der tidligere har haft besøg af kongeørne, er potentielle yngleområder.

Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel kan komme yderligere i spil som ørneterræn, blandt andet i Jyske Ås-området og Råbjerg Mose syd for Skagen Odde. Her holder ofte unge kongeørne til. 

Yderligere oplysninger:

Hans Christophersen, Projekt Ørn, Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 23 71 31 54

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00