Fugle flyver omkring med PFAS
7Analyser af brystkød og lever fra pibeænder, gråænder, krikænder og spidsænder nedlagt på Harboøre Tange i december 2022 viser et indhold af PFAS, som overskrider grænseværdien op til 28 gange. Foto: Jan Skriver (pibeænder).
I et halvt århundrede siden 1974 har nordamerikanske forskere undersøgt sølvmåger ved de store søer på grænsen mellem USA og Canada for giftstoffer.
På 15 lokaliteter har forskerne hvert forår samlet æg fra sølvmåger og tjekket dem for 300 forurenende stoffer.
PFAS, der er svært nedbrydelige flourstoffer, som går under betegnelsen ’evighedskemikalier’, har altid været et af de hyppigst forekommende miljøfremmede stoffer i mågernes æg. Et år var der PFAS i 97 procent af de indsamlede sølvmågeæg.
Det kan man læse i en artikel på hjemmesiden hos The National Audubon Society, der som BirdLife USA har sit hovedfokus på fuglebeskyttelse og miljø.
Med andre ord: PFAS i fugle er ikke et nyt fænomen, men har været kendt i årtier som en sundhedsskadelig faktor i fugle og vandmiljø. Og det lader til at kunne findes i fugle overalt i verden.
For eksempel er der ifølge The National Audubon Society fundet PFAS i skarver i San Francisco-bugten, præstekraver i Sydkorea, spurvefugle på Hawaii, snespurve i Arktis og flamingoer i Caribien.
Enge forurenet med PFAS
Nu er der for alvor kommet fokus på PFAS-problematikken i den danske natur, hvor Naturstyrelsen i samarbejde med Miljøstyrelsen har fundet høje PFAS-værdier i græs på 60 ud af 67 stikprøver ved vestvendte kyster i Jylland og på Sjælland. Også i vandprøver fra 9 ud af 47 kystlokaliteter er der fundet PFAS-indhold over Fødevarestyrelsens grænseværdier for stoffet.
Den foruroligende store udbredelse af PFAS i høje værdier har fået Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Sverige til at foreslå et EU-forbud mod brug af PFAS-stoffer.
Forslaget, der bliver kaldt det mest omfattende udkast til et EU-forbud til begrænsning af kemikalier nogensinde, er sendt til EU’s Kemikalieagentur, og det skal præsenteres og behandles i Bruxelles 7. februar.
- Det er stærkt bekymrende, at der næsten uge for uge kommer nyt frem om fund af PFAS og i det hele taget bliver registreret stigende koncentrationer af stofferne. Det er både foruroligende i forhold til menneskers og fugles sundhed. Reelt ved vi ikke, hvad der sker på langt sigt, når PFAS ophober sig i kroppen. Men der er god grund til at være bekymret for forekomsten af PFAS i miljøet, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.
Brug for tjek af ørne og vandfugle
De mange fund af PFAS på græsarealer kan give store udfordringer i forhold til afgræsning af strandenge og pleje af lysåbne naturtyper, hvis flere landmænd ikke længere vil have deres kreaturer til at græsse visse områder af frygt for PFAS-forurening af dyrene.
- Mange af vores engfugle er helt afhængige af, at deres levesteder bliver afgræsset, så hvis der sker en nedgang i antallet af dyr på græs i kystnaturen, vil det have negative konsekvenser for en lang række fuglearter. Hvis PFAS-fund gør det problematisk at jage og spise vilde ænder og gæs, kan det medføre jagtstop i en række naturområder, for eksempel langs Vestkysten. Det kan måske på kort sigt resultere i bedre rastemuligheder for fuglelivet, men dén fordel vil naturligvis finde sted på en meget bekymrende baggrund, siger biologen i DOF BirdLife, der opfordrer til flere undersøgelser af PFAS-indhold i fugle.
Jæger på andejagt i skumringen, skulle nedlægge svømmeænder til analyse for PFAS. Foto: Jan Skriver.
- Der er al mulig grund til at undersøge om arter, der lever højt oppe i fødekæderne med alderen ophober stigende mængder af PFAS. Det bør i den sammenhæng sættes særligt fokus på arter som havørn, skarv, ederfugl, måger og terner, der alle fouragerer i områder, som vi nu ved er forurenet med PFAS, siger Knud Flensted.
Jagt indstillet efter PFAS-fund
Naturstyrelsen indstillede i jagtsæsonen 2022/2023 al jagt på gæs, svømmeænder, snepper, bekkasiner, harer og råvildt på Harboøre Tange og Agger Tange, fordi der i de to områder var konstateret PFAS over grænseværdien i svømmeænder, kreaturer og flere steder i miljøet. Blandt andet blev der fundet PFAS i havtorn og i grøntsager i Thyborøn.
Medlemmerne af Thyborøn-Harboøre Jagtforening og Agger Jagtforening må i skrivende stund (medio januar 2023, red.) kun nedlægge ræv og mårhund som led i regulering. Og de bliver frarådet at spise kød fra vildt nedlagt på tangerne, kød som de måtte have i fryseren fra tidligere jagtsæsoner.
Analyser af brystkød og lever fra pibeænder, gråænder, krikænder og spidsænder nedlagt på Harboøre Tange i december 2022 viser et indhold af PFAS, som overskrider grænseværdien op til 28 gange.
De seneste analyseresultater af svømmeænder fra Agger Tange og Vest Stadil Fjord er endnu ikke offentliggjort, men ventes at blive præsenteret i løbet af januar.
Også på Nyord ved Møn blev der mod årets slutning i 2022 nedlagt svømmeænder, der blev analyseret for PFAS. Her viste det sig, at kun 1 ud af 10 nedlagte andefugle havde et PFAS-indhold omkring grænseværdien.
Bedømt ud fra de aktuelle analyser lader det til, at forureningen med PFAS i vandmiljø og kystområder er størst i den vestlige del af Danmark.
Yderligere oplysninger:
Knud Flensted, biolog, DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00
