Rekordmange grågæs i Danmark

Klima, føde og øget overlevelse er kodeord i en forklaring på den voksende bestand af grågæs. Foto: Jan Skriver.

Omkring 200 gåsetællere fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet kiggede i løbet af den første augustweekend sidste år alle danske gåselokaliteter igennem for flokke af grågæs.

Nu er noterne fra notesbøgerne samlet, og tallene fra knap 1.000 lokaliteter lagt sammen, så facit kom til at lyde på mindst 141.000 grågæs i den danske sommer.

- Vi havde på forhånd en god fornemmelse for antallet af danske grågæs, men det var godt at få et estimat for bestanden på en årstid, hvor der i Danmark stort set ikke er ynglende grågæs fra andre lande i flokkene. I første halvdel af august er den danske natur fyldt med vores ’egne’ grågæs, altså dem, der har ynglet her i landet. Det er først senere, at mange tusinde grågæs fra især Norge og Sverige blander sig med deres danske artsfæller. Derfor gik vi målrettet efter at tælle grågåsen i første weekend af august, så vi kunne få det mest retvisende overblik over den indfødte danske bestand, siger Henning Heldbjerg, der er biolog PhD ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Gåsefremgang gennem fire årtier

Biologen forudser, at grågåsen er tæt på at have toppet som dansk ynglefugl, både hvad angår antal og yngleudbredelse.

- Det ser ud til at grågåsen efter tre-fire årtiers uafbrudt fremgang har stabiliseret sig siden omkring 2015. Det lader også til, at gæssene er ved at have taget stort set alle egnede lokaliteter i brug som ynglesteder, så man skal nok ikke forvente, at grågåsen breder sig yderligere geografisk set, siger Henning Heldbjerg.

I samarbejde med biolog Iben Hove Sørensen og medlemmer af Danmarks Jægerforbund plus et korps af frivillige fugletællere, der regelmæssigt understøtter NOVANA-tællingerne af vandfugle, og støttet af Miljøministeriet har Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, samlet tallene i den mest omfattende danske grågåsetælling til dato.

Augusttællingen satte en streg under, at den østlige del af landet og Limfjordsområdet med Vejlerne som kerneområde fortsat er de helt store landsdele for grågæs. Foto: Jan Skriver. 

Og gåsetallene vil blive i brugt i gåseforvaltningens tjeneste. Sammen med tal over grågåsebestandene i de andre nordiske lande, vil facit fra Danmark indgå i det videre arbejde med at sikre en bæredygtig jagt på grågåsen og på længere sigt opnå det ønskede mål for bestanden på internationalt plan.

Flest gæs i øst og mod nordvest

De største flokke på over 2.000 individer blev talt ved Vejlerne i Nordvestjylland, Saltbæk Vig og Tissø på Vestsjælland, Engsøen ved Gyldensteen på Nordfyn, Nakskov Indrefjord, Fejø og Tågense på Lolland, Hejlsminde ved Lillebælt, Birkum sydøst for Odense, Årslev Engsø ved Aarhus og Basnæs Nor på Sydvestsjælland.

Jylland vest for israndslinjen med undtagelse af kystområderne var stort set uden grågæs i august. Også Vendsyssel viste sig at være en gåsefattig egn på den tid af året.

- For få årtier siden havde grågåsen i Danmark en klar østlig udbredelse. Det var kun i fuglereservatet Vejlerne i Nordvestjylland, at der i den vestlige del af landet ynglede grågæs. I 1990’erne bredte grågåsen sig til mange lokaliteter langs Den jyske Vestkyst, på Djursland og i Østjylland. Udviklingen fortsatte, så næsten alle egne af Danmark i disse år huser ynglende grågæs. Augusttællingen satte en streg under, at den østlige del af landet og Limfjordsområdet med Vejlerne som kerneområde fortsat er de helt store landsdele for grågæs. Det er primært i områder med store søer omgivet af landbrugsarealer, græsmarker og enge eller i nærheden af kysterne og på lokaliteter, hvor der er observeret ynglepar, at de største flokke blev talt, siger Henning Heldbjerg.

Grønne marker giver føde året rundt

Klima, føde og øget overlevelse er kodeord i en forklaring på den voksende bestand af grågæs, påpeger biologen.

Ofte er vores vintre uden sne, så planteføden er let tilgængelig for grågåsen i hele vinterhalvåret Foto: Jan Skriver.  

- Stigningen i bestandsstørrelsen og det forhold at gæssene udvider deres udbredelse skyldes formentlig en kombination af mildere vintre og et moderne landbrug med grønne marker i vintermånederne. Kombinationen har resulteret i en øget mængde af føde til gæssene vinteren igennem. Ofte er vores vintre uden sne, så planteføden er let tilgængelig hele vinterhalvåret. Derfor overlever flere fugle, og de er i bedre fysisk form, når ynglesæsonen begynder, hvilket øger frugtbarheden. De mildere vintre og den rigelige føde i Nordvesteuropa bevirker, at danske grågæs kan overvintre tættere på deres yngleområder, end det var tilfældet for årtier siden. Også det er med til at øge overlevelsen, siger Henning Heldbjerg.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 38 38 00

Henning Heldbjerg, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 24 27 32 50