Fremgang for Danmarks flagspætter

Flagspætter kan tromme året igennem, men styrken i slagene afhænger af årstiden. Den store flagspætte er en af de første fugle i skoven, der signalerer forår for alvor. Foto: Jan Skriver. 

Stor flagspætte har i løbet af de seneste årtier bredt sig markant mod vest og nordpå i Jylland, og findes nu som en vidt udbredt og almindelig ynglefugl over det meste af Danmark på nær enkelte øer som for eksempel Anholt i Kattegat.

Det viser både Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) årlige punkttællinger, der siden 1975 har taget pulsen på bestandene af de almindelige danske ynglefugle og vinterfugle, og de tre Atlas-undersøgelser, som DOF har stået bag.

Atlas III, hvor de danske ynglefugle blev kortlagt i perioden 2014-2017, slår fast, at stor flagspætte har udvidet sin udbredelse betydeligt først og fremmest i Jylland.

De tætteste bestande findes i skovene på Norddjursland, Sydøstfyn og i skove øst for Storebælt, inklusive Bornholm. 

Døde træer giver mere fugleliv

- Stor flagspætte har bogstaveligt talt fået større spillerum i Danmark, fordi der er blevet mere skov. Også den kendsgerning, at de skove, der blev plantet i 1980’erne har nået en alder, der passer godt til spætterne, har været en fordel. Flagspætten har også været god til at tilpasse sig mennesker i langt højere grad end tidligere, hvilket har givet den mulighed for at yngle i gamle haver og parker. På sin vis kan man sige, at stor flagspætte er på vej til at følge solsortens eksempel i levevis. Solsorten var engang en sky skovfugl, men i dag er den udbredt over hele Danmark og yngler i snart sagt hver en have, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife.

Et bud på fremtiden for stor flagspætte vil være, at artens fremgang snildt kan fortsætte i Danmark.

- Det er en stor gevinst for spætter og mange andre fugle, der er knyttet til skove, at en større andel af de statslige skove bliver udlagt som urørt skov med dødt ved og flere insekter. Det giver trælevende arter mere føde og flere redemuligheder, siger Thomas Vikstrøm.

Slagfærdig fornemmelse for forår

Flagspætter kan tromme året igennem, men styrken i slagene afhænger af årstiden. Den store flagspætte er en af de første fugle i skoven, der signalerer forår for alvor. En mildning i januar og februar, og spætten slår til. I marts og april kulminerer koncerten. Repertoiret er enkelt. Flagspætten kan nøjes med at knirke, men helst trommer den kraftfuldt på tørre stammer, der kan sende et budskab om spættestyrke vidt omkring.

I sommerhalvåret tager insekter, orme og larver over som de vigtigste næringskilder for den store flagspætte. Derfor vil den helst yngle i gamle skovpartier med træruiner og råd. Foto: Jan Skriver. 

Det hænder, at spætter også er til "heavy metal". Der er eksempler på, at den store flagspætte har trommet på metalhætter til elmaster, dengang disse master stod mange steder.

- Det kan også ske, at folk i træhuse, sommerhusejere for eksempel, får ubudent besøg af flagspætter, der hakker i huset, fortæller Thomas Vikstrøm. 

- For en tid siden kontaktede en sommerhusejer Fuglenes Hus for at beklage sig over en stor flagspætte, der konstant fouragerede på huset i en ødelæggende grad. Den pågældende medarbejder i DOF slog problematikken hen som usædvanlig, ubetydelig og forbigående. Men den efterfølgende weekend oplevede den pågældende DOF-medarbejder præcis det samme, nemlig at en stor flagspætte hakkede i hans træhus. For den medarbejder var nemlig mig, siger Thomas Vikstrøm. 

Et års hakken slider tre næb op

En særlig struktur i kraniet forebygger, at flagspætter får hjernerystelse og hovedpine, når de flere timer om dagen hakker og trommer. Også spættens næb er specielt designet. Næbbets hornlag vokser hele tiden i stil med en negl. En flittig flagspætte slider tre næb op i løbet af et år.

Om vinteren er det primært frø fra grankogler og andet vegetarisk næring, der er flagspættens hovedføde i skovene. Haveejere, der sætter mejsekugler eller fedt omkring fuglebrættet på menuen, ved, at stor flagspætte har fedt som en af sine absolutte livretter. Et stykke fedt flæsk giver spætten hurtig energi i en kold tid.

I sommerhalvåret tager insekter, orme og larver over som de vigtigste næringskilder. Derfor vil den store flagspætte helst yngle i gamle skovpartier med træruiner og råd, for her er der levevilkår til et varieret udbud af insekter.

I England menes stor flagspætte ligefrem at have haft fremgang, fordi elmesygens hærgen på visse egne har efterladt masser af udgåede træer med et dertil hørende rigt liv af insekter.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Vikstrøm, biolog DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 22 / 29 70 02 24