Fede tider for buttet finke

Dompappen har haft fremgang i den danske natur med en tendens til at sprede sig mere mod vest i landet, forklarer biolog Thomas Vikstrøm. Foto: Jan Skriver. 

Rød som en advarselslampe lyser den buttede han af dompap op i haver og skove. På denne årstid, hvor løvtræernes knopper endnu ikke har taget det store spring, er dompappen til at få øje på.

I dompappens tilfælde er den røde farve ingenlunde et signal om at passe på, men snarere et symbol på ny energi og virkelyst al den stund, at arten de seneste tre-fire årtier har bredt sig som ynglefugl i Danmark.

Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Atlas-undersøgelser fra 1970’erne, 1990’erne og senest fra perioden 2014-2017, hvor de danske ynglefugle blev kortlagt i Atlas III.

- Dompappen har haft fremgang i den danske natur med en tendens til at sprede sig mere mod vest i landet. Præcis hvorfor er svært at sige. En forklaring kan være, at den har tilpasset sig nye ynglesteder. Tidligere var den primært knyttet til nåleskov, men de senere år har den været mindre kræsen i sit valg af redested. Personligt har jeg de senere år to gange stødt på dompapper, der har ynglet i bambus-bevoksninger i haver, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife.

Fordobling af udbredelsen

I Atlas I midt i 1970’erne blev dompappen fundet ynglende i 981 kvadrater, men i Atlas II i midten af 1990’erne var der sket en stigning i ynglebestanden på 33 procent, så arten blev fundet ynglende i 1.266 kvadrater.

Dompappens navn skyldes dens fjerdragts lighed med dragten hos den katolske domprovst. Foto: Jan Skriver. 

Fra Atlas II til Atlas III er fremgangen forsat, så der er sket en stigning på 26 procent til 1.655 kvadrater med ynglende dompapper.

Med andre ord er dompappen i disse år udbredt over stort set hele Danmark, om end de tætteste bestande findes i Midtjylland, omkring Odense og på Østsjælland.

Dompappen foretrækker frodig blandingsskov, og den er almindelig i sommerhusområder, på kirkegårde og i ældre haver med varieret vegetation.

At dompappen har fået sit navn skyldes dens fjerdragts lighed med dragten hos den katolske domprovst, hvis kalot og kappe veksler i knaldrødt og sort. Fuglens velnærede krop og sindige, værdige optræden har sikkert også bidraget til navnet.

På visse egne i Danmark har dompap gået under navnet blodfinke.

Yderligere oplysninger:

Thomas Vikstrøm, biolog i DOF 
Tlf. 33 28 38 22 / 29 70 02 24 

Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark
Tlf. 33 28 38 00