27 EU-lande forbyder brug af blyhagl til jagt i vådområder

Bly i ammunition bliver forbudt til jagt i vandområder i alle EU-lande. Foto Jan Skriver.

Snart er det slut for Europas jægere at bruge patroner med blyhagl i vådområder.

EU-kommissionen har netop vedtaget at udfase blyhagl til alle former for skydning i vådområder i alle medlemslande, hvilket vil forebygge forgiftning af et stort antal vandfugle, som optager blyhagl i kroppen. Også Island, Norge og Lichtenstein er pålagt udfasning af blyholdige haglpatroner i løbet af de næste to år.

Hvert år forurenes Europas vådområder med cirka 4.000 tons bly, fordi jægere bruger patroner med blyhagl under deres jagt på gæs, ænder og vadefugle. På den konto er det skønnet, at op imod en million vandfugle årligt dør på grund af tungmetallet bly. Flere bliver forgiftet uden at dø, men påvirkes negativt fysiologisk og adfærdsmæssigt af at indtage haglene.

Fuglene optager haglene i kroppen, når de søger føde på lavt vand. Mange fuglearter har brug for småsten i deres kråse, så de bedre kan findele og fordøje grove fødeemner, og i den forbindelse kan de tage fejl af nyttige småsten og livsfarlige blyhagl, der svækker fuglen, så den lider og i mange tilfælde dør.

- Der er al mulig grund til at glæde sig over, at EU nu udfaser brugen af blyhagl i vådområder. Men der er brug for at tage skridtet fuldt ud, så der indføres et totalforbud mod brug af bly i al ammunition, der kan forgifte miljøet, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife.

Han påpeger, at der i kampen mod bly i ammunition er tre step på vejen. 1. Forbud mod blyhagl i vådområder. 2. Forbud mod blyhagl i alle områder, også i åbent land og i skov. 3. Forbud mod bly i riffelammunition.

- Danmark tog step 1 og 2 for næsten 30 år siden, og har netop taget 3. step, mens EU først nu har taget 1. step mod bly i hagl, understreger Knud Flensted.

I dag er det fortsat lovligt at bruge bly i de patroner, der bruges til jagt med riffel. Der er forskel på jagt med riffel og jagt med haglgevær.

Det er kun patroner i haglgeværer, der spreder de mange små hagl som en sværm, som forgifter vandfugle, der optager haglene i vådområderne. Bly fra riffelammunition indlejres i jagtdyrene, og bliver her en kilde til forgiftning af både prædatorer og ådselædere, der får adgang til rester af dyrene. Også mennesker, der spiser vildtkød, risikerer at blive forgiftet.

Danmark forbød blyhagl i 1996

Forbuddet mod brug af blyhagl i vådområder har i næsten tre årtier været praktiseret i Danmark, for i 1990’erne var Danmark et foregangsland, hvad angår stramme regler for blyhagl til jagt. Som det første land i verden forbød Danmark 1. april 1996 al brug af blyhagl.

Det skulle være slut med at skyde vandfugle med blyhagl, der regnede ned i lavvandede områder og øgede risikoen for, at svaner, gæs og ænder under deres fouragering åd haglene og blev forgiftede af tungmetallet. Skulle man på harejagt i det åbne land, måtte man efter 1. april 1993 bruge patroner med stålhagl, der ikke forurener ligesom bly, og fra 1996 blev brugen af blyhagl til skovjagt på for eksempel fasaner og skovsnepper forbudt.

Svaner og andre vandfugle kan få blyhagl i kroppen under fødesøgning på lavt vand. Foto: Jan Skriver.

Danmark er også et foregangsland, når det handler om at forbyde bly i riffelammunition, der bruges, når jægere er på jagt efter større vildt som for eksempel rådyr og krondyr. 1. april 2024 gennemfører Danmark som det første land i verden et forbud mod at bruge blyholdig riffelammunition.

Og det ventes, at EU-kommissionen sigter efter at indføre restriktioner på brugen af bly til jagt i flere økosystemer udover vådområder og ligeledes, at bly helt forbydes også i riffelammunition.

Jagt med haglpatroner og riffelpatroner, der indeholder bly, er ikke bæredygtigt, men hasardspil med naturens og menneskers sundhed.

Vildtbiolog satte bly på dagsordenen

Niels Kanstrup, der er vildtbiolog på Institut for Ecoscience, Faunaøkologi, Aarhus Universitet og manden bag Dansk Jagtakademi, har en stor aktie i, at der de senere år er kommet fokus på blys skadelige effekter i naturen, fordi det bruges i ammunition til jagt.

Han har som ingen anden sat bly på den politiske dagsorden som et miljøproblem, der kræver internationale aftaler al den stund, at fugle ikke kender grænser, hvorfor stoffet bør forbydes i alle lande, hvor fuglene lever eller trækker igennem, hvis man skal problematikken til livs.

I et debatindlæg i Altinget Miljø skriver Niels Kanstrup, at jagt i dag er den største enkeltkilde til spredning af blyhagl i naturen.

Kanstrup skriver blandt andet, at ”den fortsatte anvendelse af bly til fremstilling af ammunition bygger primært på tradition, og der er store kommercielle interesser i at bevare bly som ammunitionsmateriale. Bly er billigt, nemt at forarbejde og anses for at have gode ballistiske egenskaber. Der findes dog for næsten alle brugsformer serieproducerede, markedsførte og alternative ammunitionstyper, hvor bly er erstattet med jern, vismut eller kobber, der er ugiftigt, sikkert og effektivt”, skriver Niels Kanstrup.

Med andre ord er der ingen saglige argumenter for at fortsætte brugen at bly i ammunition til jagt, påpeger Niels Kanstrup, der håber på en total udfasning af bly i jagtammunition.

- EU’s indgreb i brugen af blyhagl til jagt og anden skydning i vådområder er et vigtigt skridt i den rigtige retning og vil, hvis det bliver taget seriøst af de europæiske lande og overholdt af jægerne, ikke bare fjerne en betydelig ekstra dødelighed i vore vandfuglebestande, men også spare millioner af fugle for de unødige lidelser, som blyforgiftning medfører. En total udfasning af bly i ammunition vil gavne alle og ikke mindst jægerne, der vil kunne kappe forbindelsen mellem deres hobby og en miljøgift, som resten af samfundet i det store hele har skilt sig af med, siger Niels Kanstrup. 

Fødekædens sidste led i fare 

Det skorter ikke på videnskabelig dokumentation af det giftige blys skadelige virkninger på både mennesker og dyr, og blyet er faset ud i en lang række daglige sammenhænge fra benzin over fiskegrej til maling og hætter på vinflasker.

Bly forsvinder ikke i naturen, det risikerer at ende i en kongeørn, en havørn, en rød glente eller en anden ådselædende fugl.

Spiser man kød fra hjortevildt nedlagt med blyholdig ammunition mere end en gang om måneden, er der ifølge Norges Mattilsyn øget risiko for forhøjet blodtryk og nerveskader. Foto: Jan Skriver. 

I år 2000 skønnede Danmarks Statistik, at et sted mellem 11 og 22 tons bly endte i den danske natur for enden af skud fra jagtrifler.

I september 2019 blev en kongeørn blyforgiftet i Nordjylland, angiveligt fordi den havde ædt rester af vildt, der var nedlagt med blyholdig riffelammunition.

I Tyskland er der adskillige eksempler på blyforgiftede havørne. Det har de senere år fået flere af landets 16 delstater til helt at forbyde brugen af blyholdig ammunition til riffeljagt.

Risiko for bly på tallerkenen

I Norge og Sverige er der de senere år sat øget fokus på risikoen for, at mennesker optager fragmenter af bly, der stammer fra riffelammunition.

I Norge har Mattilsynet, det norske fødevaretilsyn, fundet alarmerende høje koncentrationer af bly i elgkød, som riffeljægere har skaffet til huse.

Spiser man kød fra hjortevildt nedlagt med blyholdig ammunition mere end en gang om måneden, er der øget risiko for at få forhøjet blodtryk og nerveskader, advarer Mattilsynet.

I Sverige anbefales det for eksempel, at børn og gravide bør holde sig fra at spise vildtkød nedlagt med blyholdige riffelpatroner, medmindre jægeren har sørget for at skære rigeligt kød væk omkring stedet, hvor riffelkuglen er gået ind i dyret. Man skulle jo nødig få bly på sin tallerken.

Yderligere oplysninger: 

Niels Kanstrup, vildtbiolog, Aarhus Universitet
Tlf. 20 33 29 99

Knud Flensted, biolog i Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening / Birdlife Danmark
Tlf. 33 28 38 00