Kortnæbbede gæs finder nyt land efter mesterlære hos tajgasædgæs

Flere gæs vælger som noget helt nyt en rute over Mellemsverige til rastepladser i Finland, inden de drager videre til den russiske ø Novaya Zemlja i Barentshavet. Foto: Jan Skriver. 

Titusinder af kortnæbbede gæs har de senere uger sat kursen mod den arktiske sommer efter at have holdt vinter og ædt sig i rejseform på marker og enge i Danmark

De fleste flyver fra Jylland via Norge til øgruppen Svalbard cirka 1.000 kilometer fra Nordpolen.

Men flere og flere af gæssene vælger som noget helt nyt en rute over Mellemsverige til rastepladser i Finland, inden de drager videre til den russiske ø Novaya Zemlja i Barentshavet.

Gæs har længe haft ry for at være konservative og bundet af vaner, men den kortnæbbede gås udtrykker i disse år et ”rend mig i traditionerne” ved at vælge nye trækveje og yngleområder.

Det har danske gåseforskere i samarbejde med hollandske, finske og svenske kolleger fundet ud af ved hjælp af GPS-sendere, som har afsløret epokegørende nyt om en fuglearts evne til at omstille sig i takt med ændringer i klima og udbud af føde. Det nye studie er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Tajgasædgæs lærer fra sig

- Det er sjældent, at en fugleart ændrer sit trækmønster og finder helt nye ruter mod ukendte yngleområder, som det er sket hos den kortnæbbede gås, der i løbet af få år har etableret en ynglebestand på den arktiske ø Novaya Zemlya i Barentshavet. Her er temperaturen de senere år steget, så det er blevet muligt for gæssene at kolonisere området, siger Jesper Madsen, der er professor og gåseforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Sådan ser de to trækruter ud for kortnæbbet gås på deres vej mod Svalbard og Novaya Zemlya. Kort og grafik: Aarhus Universitet. 

21 kortnæbbede gæs blev i forårene 2018 og 2019 fanget ved Oulu i Finland med kanonnet og fik påmonteret halsbånd med GPS-sendere forbundet til telefonnettet og forsynet af strøm fra solceller. GPS-positionerne afslørede derefter, at den ene halvdel fløj mod nordvest til Svalbard, mens den anden trak mod nordøst til Novaya Zemlya og koloniserede nyt gåseland. 

Men hvordan fandt gæssene ud af, at den fjerne russiske ø i Barentshavet kunne være en mulighed for nybyggergæs, det er jo ikke et sted, man tilfældigt lægger vejen forbi?

- Vi tror, at de kortnæbbede gæs bogstaveligt talt har lært rejseruten af nært beslægtede tajgasædgæs, som flyver fra deres vinterkvarterer i Nordøstjylland til ynglepladser i Nordskandinavien. De kortnæbbede gæs har mødt tajgasædgæssene i Lille Vildmose, hvor begge arter i disse år holder til i det tidlige forår inden trækket nordpå. Tajgasædgæssene har så at sige trukket nogle uerfarne kortnæbbede gæs med sig. Da ikke-ynglende tajgasædgæs hvert år fortsætter fra Nordskandinavien og Nordvestrusland til Novaya Zemlya for at fælde deres svingfjer, er de uerfarne kortnæbbede gæs fulgt med, hvorefter de har opdaget, at man kan yngle på øen. Vi fangede med kanon-net nogle af de kortnæbbede gæs på gæssenes rasteplads i Oulu i Finland, satte GPS-sendere på dem, og så fik vi løst gåden om deres ny trækvej fra Nordskandinavien over Kolahalvøen og Barentshavet mod nyt gåseland 1.000 kilometer østligere end deres hidtidige yngleområder, siger Jesper Madsen.

Fra fortrop til fast bestand

Nogle få pionerer blandt de kortnæbbede gæs har i løbet af de seneste 10-15 år udviklet sig til større flokke, som flyver mod russiske Novaya Zemlya i stedet for norske Svalbard.

Gåseforskeren skønner, at op imod 4.000 kortnæbbede gæs dette forår vil flyve mod den russiske ø, og at cirka 400 ynglepar vil etablere sig.

- Fortroppen på Novaya Zemlja vil sandsynligvis udvikle sig til en større bestand de kommende år, fordi forholdene langs trækruten til Svalbard er blevet ringere. På forårsrastepladserne i Vesterålen i Norge er der opstået øget konkurrence om føden, fordi den mindre bramgås er vokset eksplosivt i antal. Det har også spillet negativt ind for den kortnæbbede gås, at der er opstået konflikter mellem gæs og landmænd i Midtnorge, hvor fuglene på deres forårstræk fouragerer på dyrkede marker. Det har givet mere stress og uro blandt de ynglefugle, der har brug for at være i god kondition, hvis de skal have succes med æg og unger, siger gåseforskeren.

Gæssene fra Novaya Zemlya har nogle år flere unger med sig efter ynglesæsonen end deres artsfæller på Svalbard. Foto: Jan Skriver. 

I Arktis sker der i disse årtier en hurtig temperaturstigning på grund af den globale opvarmning.

I kraft af Golfstrømmen er foråret hidtil kommet tidligere til Svalbard, end det er tilfældet længere østpå i Ishavet. Men klimaændringerne giver nu tidligere afsmeltning af sne også på Novaya Zemlya, hvilket har åbnet nye spisekamre med planteføde og redesteder til kortnæbbede gæs.

- Gæssene fra Novaya Zemlya har nogle år flere unger med sig efter ynglesæsonen end deres artsfæller på Svalbard. Frugtbarheden og overlevelsen er tilsyneladende større på den russiske ø end på den norske. Det forklarer noget af bestandens hurtige tilvækst. Vores mærkning viser også, at et stort antal gæs fra den oprindelige Svalbard-bestand er skiftet til den nye trækvej. Gæssene lærer tilsyneladende af hinanden og særligt de unge uerfarne individer vil følge ’udbryderne’, siger Jesper Madsen. 

Teknologi sender nyt fra øde egne

GPS-senderne på de kortnæbbede gæs har vist, at fuglene på Novaya Zemlya opholder sig i områder, der under den kolde krig blev benyttet til prøvesprængninger af atombomber i det tidligere Sovjetunionen.

På grund af Ukraine-krigen og den aktuelle politiske situation i Rusland har gåseforskere næppe udsigt til at besøge og besigtige de nye gåselandskaber og gøre studier af arktiske fugles evne til at tilpasse sig ændrede forhold.

Men i kraft af moderne GPS-teknologi kan forskerne få et indblik i den arktiske faunas evne til at finde nye veje.

- I en tid hvor klimaændringer og andre menneskelige aktiviteter truer mange arter, er det interessant at opleve, hvordan social læring blandt artsfæller og nært beslægtede arter kan give fordele i en omskiftelig tid. De kortnæbbede gæs har vist, at de kan lære nyt, og man kan forestille sig, at andre floklevende dyr som rensdyr, ulve og hvaler kan gøre det samme, så de bedre kan navigere i de problematikker, som klimaændringerne giver dem i Arktis, siger Jesper Madsen.

Læs også: Kortnæbbede gæs har fået ny trækrute over Østdanmark

Yderligere oplysninger: 

Dansk Ornitologisk Forening / DOF BirdLife 
Tlf: +45 33 28 38 00