Sidste etape af forårets fugletræk er snart over os
Islandske ryler og en enkelt lille kobbersneppe over havet på vek mod Arktis. Foto: Jan Skriver.
Nattergalen er netop ankommet til sine danske sangposter, ligesom gulbugen, kærsangeren og de andre sangfugle, der har holdt vinter i Afrikas tropiske varme og mylder af insekter syd for Sahara.
Snart vil hvepsevågen som den sidste langdistancetrækker blandt rovfuglene indfinde sig.
For nu byder vores breddegrader igen på en rigdom af føde efter et vinterhalvår på vågeblus og smalkost. I særlig grad for insektædere.
For at sætte fokus på trækfuglene har Forenede Nationer (FN) udnævnt lørdag 13. maj til World Migratory Bird Day, hvor forårets rejsende fugle har hovedrollen. FN nøjes ikke med at holde én international trækfugledag. Både forårets og efterårets fugletræk markeres. I oktober er der også en lørdag, hvor trækfuglene er på dagsordenen. Her vender næbbene bare mod syd, for da handler det om efterårstrækket fra arktiske og tempererede egne mod troperne.
Vadefugle på maratonrejser
De næste uger vil mange af de vadefugle, der holder vinter for eksempel langs Afrikas tropiske kyster flyve mod deres ynglepladser i Arktis. Lille Kobbersneppe, islandsk ryle, stenvender, almindelig ryle og strandhjejle er arter med titusinder af kilometer i vingerne på vej til og fra yngleområder og vinterkvarterer.
Med Vadehavet og danske lavvandede kystområder som pitstop flyver store flokke af vadefugle mod Nordskandinavien og Sibirien den kommende tid. Ved Hyllekrog på Sydlolland kan man mod slutningen af maj og i begyndelsen af juni opleve store antal af disse vadefugle haste afsted mod nordøst.
Lille Kobbersneppe er verdensmesteren i langdistancetræk på kort tid. Det har en satellitforbindelse afsløret. En kobbersneppe fløj stort set nonstop 12.000 kilometer på bare 11 dage, da den på sit efterårstræk fløj fra Alaska til New Zealand. Over buldermørkt hav fandt kobbersneppen vej med en fart, der i perioder blev målt til 75 kilometer i timen.
Når kobbersnepperne med afgang fra Vadehavet får Lolland og Falster om bagbord og den næste tid haster mod nord og øst er de afsted på en næsten tilsvarende rejse.
For de mange trækfugle kan trækket være en farefuld rejse. Derfor samarbejder DOF og de andre partnere i BirdLife-partnerskabet om at gøre opmærksom på de mange farer og trusler verdens trækfugle er udsat for på deres lange rejser. Se videoen fra BirdLife Europe and Central Asia om farerne på fugletrækket. Video:Julien Bacus.
Også lysbuget knortegås, der har tilbragt vinterhalvåret i Danmark, letter snart for at sætte kursen mod Arktis. En satellitforbindelse har vist, at lysbuget knortegås er i stand til at tilbagelægge 3.500 kilometer på bare tre dage for med afgang fra Nordjylland at nå ynglepladser på Svalbard og i Nordøstgrønland som nogle af verdens nordligst ynglende gæs.
Trækfuglen, der kun ser dagslys
Alt sammen handler den store rejselyst om føde. Det handler om til enhver tid at befinde sig der, hvor der er mest føde. Og i yngletiden skal der skaffes ekstra meget føde, når der skal opfostres unger.
Også verdens bedste trækfugl, havternen, er styret af sin appetit, når den hvert år flyver mere end 40.000 kilometer frem og tilbage mellem fiskepladser på den nordlige og sydlige halvkugle. Havternen lever af småfisk, som den styrtdykker efter i havoverfladen, men om vinteren søger disse fisk dybere ned, og så kan ternen ikke nå dem. Hvis fiskevandene fryser, kan de af gode grunde heller ikke styrtdykke efter fiskene.
Derfor flyver ternerne om efteråret fra nordlige fiskepladser måske i Danmark, måske i Nordnorge eller på Svalbard og helt til havet omkring Antarktis, hvor der er sommer og en rigdom på fisk i havoverfladen, når vi har vinter.
I april vender havternen tilbage til os, for så er småfiskene returneret til vores havoverflader, hvor havternen på ny kan fange dem. Og netop nu er ternerne i fuld gang med fiskeriet i de danske fjorde og kystområder, hvor de lyse timer har overhalet mørket.
Yderligere oplysninger:
Knud Flensted, biolog i DIF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00