Fuglenes Dag med sang på morgenkvisten
Nattergalen ankommer i anden halvdel af maj, altså forholdsvis sent på foråret, hvorfor hannen har relativt kort tid til at tiltrække en hun. Måske er det derfor, den synger om natten, hvor det kun er få andre arter, der synger. Foto: Klaus Dichmann.
Nu er alle på plads i sangfuglenes kor. De første, gransangere, sangdrosler og sanglærker for eksempel, indfandt sig allerede på naturscenen i begyndelsen af marts, mens svalerne sluttede sig til i slutningen af måneden.
Så fulgte arter som rødstjert, bynkefugl, munk og blåhals i april. Senest har de mest varmekrævende af insektæderne sluttet sig til koret - Nattergalen, skovsangeren, gulbugen og kærsangeren.
Og søndag den 28. maj, mens pinsesolen danser, holder Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife Fuglenes Dag, hvor familien Danmark er inviteret ud i det fri for at høre fuglesangen fra første parket.
Stroferne er klassiske, de har lydt sådan i århundreder, men alligevel er der små ændringer i korets sammensætning.
For eksempel er der blevet færre gøge og nattergale at lytte til i den danske natur, mens arter som sydlig blåhals og sydlig nattergal er blevet mere almindelige og skønnes at brede sig endnu mere de kommende årtier.
Klimaændringer både giver og tager
De allestedsnærværende klimaændringer betyder også ændringer i fuglenes kor. At klimaet giver os varmere somre og mildere vintre ventes at flytte en lang række fuglearters udbredelsesområde 300-700 kilometer mod nord og øst i Nordeuropa.
Det vil sige, at arter som tidligere havde deres nordgrænse i Frankrig for eksempel er ved at rykke nordpå til os.
På den anden side betyder det også, at flere fuglearter, der i dag har deres sydlige grænse i Danmark, risikerer at miste terræn i vores natur i takt med, at klimaændringerne forskyder disse arters udbredelse mod nord.
Det generelle mønster er, at arter, som overvintrer tættest på Danmark generelt trives bedre end de arter, som flyver langt mod syd for at holde vinter.
Varmere vintre belønner så at sige standfugle og trækfugle, der kun tilbagelægger korte distancer mellem vinterkvarterer og yngleområder. Væsentligt flere Afrika-trækkere udviser tilbagegang, end det er tilfældet blandt de arter, der overvintrer i Europa. Fuglearter, der flyver syd for Sahara for at holde vinter, ventes at få voksende problemer de næste årtier, fordi klimaændringerne medfører større ørkenområder, der skal krydses på deres træk mellem vinter og sommer.
I takt med klimaændringerne vil langdistancetrækkende fugle måske også få øget konkurrence fra arter, der bliver i nabolaget af deres yngleområder om vinteren.
De senere årtier har arter som for eksempel munk og gransanger i stigende grad overvintret tættere på deres yngleområder, end de gjorde tidligere. På den måde bliver kortdistancetrækkere favoriseret af de mildere vintre i Nordeuropa, mens en art som eksempelvis løvsangeren, der trækker til Afrika syd for Sahara, måske i fremtiden vil møde mere modstand fra alle de kortdistancetrækkere, som allerede har besat territorier, når løvsangerne ankommer.
Under alle omstændigheder vil fuglesangen søndag den 28. maj lyde over det ganske land. Måske med færre kuk af gøge og færre kluk af nattergale, men til gengæld en chance for at høre stemmer med en sydlig accent.
Find alle arrangementer til Fuglenes Dag her
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00
