Fugleinfluenza kræver massedød i kolonier af hættemåger

Indtil udgangen af maj er der i år undersøgt 200 døde vilde fugle for fugleinfluenza, og 70 af dem, hvilket svarer til 36 procent, var døde på grund af H5N1. Foto: Jan Skriver (hættemåge).

Ved Sneum Digesø syd for Esbjerg, i Filsø ved Oksbøl, ved Egå Engsø Nær Aarhus og i Haderslev Dam i Sydjylland er der på det seneste konstateret flere hundrede døde hættemåger, der er bukket under på grund af fugleinfluenza H5N1.

Der er grund til at holde et vågent øje med udviklingen i kolonierne af kystfugle, for i vores nabolande mod sydvest er der i øjeblikket massedød blandt hættemåger.

- I England, Belgien, Holland og Tyskland er det gået hårdt ud over flere end et halvt hundrede kolonier af hættemåger. Tusindvis af måger er døde på grund af fugleinfluenza. Hvor virusepidemien i 2022 krævede mange dødsfald blandt især suler, splitterner og storkjover, ser disse arter ud til i år at gå fri for massedødsfald. Fra Vestafrika er der vidnesbyrd om dødsfald blandt kongeterner og rovterner. Kolonirugende fugle, der yngler på jorden, er særligt udsatte for smitte, da de ofte lever ekstremt tæt i deres yngletid, hvorfor virus har gode vilkår for at spredes, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
I de seneste år har særligt mange bramgæs været ramt af fugleinfluenza. I det hele taget er nogle arter af fugle, der færdes i større flokke en del af året, ekstra udsatte for smittespredning.

Kontakt Fødevarestyrelsen ved mistanke

Hvis man finder døde fugle, og har mistanke om fugleinfluenza, bør man via en app kontakte Fødevarestyrelsen, der vurderer observationerne og tager sig af indsamlingen.

- Man bør ikke selv håndtere døde fugle, hvis der er tegn på fugleinfluenza, men i stedet rapportere om sin observation. Symptomerne på fugle, der er inficeret med virus, kan være væske ved øjnene, dårlig balance, rystelser i kroppen og underlig adfærd, enten fuglen er apatisk eller snurrer rundt om sig selv, siger Thomas Bregnballe.

Som noget nyt har fugleinfluenzaen i 2022 og nu i 2023 også huseret i fuglenes yngletid, og ikke bare i vinterhalvåret. Virussygdommen kræver jævnligt i denne tid dødsfald i den vilde danske fuglefauna.

Indtil udgangen af maj er der i år undersøgt 200 døde vilde fugle for fugleinfluenza, og 70 af dem, hvilket svarer til 36 procent, var døde på grund af H5N1.

Døde hættemåger i vandkanten ved Egå Engsø. Foto: Thomas Eske Holm.

Til sammenligning blev der i hele 2021 obduceret 760 vilde fugle fra den danske natur, hvoraf der blev påvist højpatogen fugleinfluenza i 291.

I 2022 blev der undersøgt 432 vilde fugle, og 219 af dem blev konstateret døde på grund af fugleinfluenza.
De vilde fugle bliver sendt til Københavns Universitet, som obducerer fuglene, og udtager prøver, der så analyseres på Statens Serum Institut (SSI).

Det er Fødevarestyrelsen, der modtager indberetningerne fra borgere om fund af døde, vilde fugle og udvælger de fugle, der skal tjekkes for fugleinfluenza.

I løbet af de senere år er der påvist fugleinfluenza i rundt regnet 40 vilde fuglearter.

Alle fugleinfluenzaer er alvorlige

Fra efteråret 2020 til maj 2021 var den type fugleinfluenza, der hedder H5N8, den fremherskende. Siden oktober 2021 har H5N1 været den dominerende. Som vi kender det fra Corona-epidemien, sker der mutationer, og ind imellem udvikles nye typer af virus.

Mens nogle arter af fugle kan være immune overfor en ny type virus, kan andre vise sig meget følsomme.

Mennesker kan også blive smittet, hvis de omgås fugle med virussygdommen. I december 2020 blev H5N8 for eksempel påvist i syv personer i Rusland, efter at de havde håndteret et udbrud af fugleinfluenza i en stor fjerkræbesætning. Og i 2021 blev en person konstateret positiv for fugleinfluenza H5N1 i England, igen uden symptomer og uden tegn på smitte til andre personer.

De aktuelle fugleinfluenzatyper H5N1 og H5N8, der er påvist i danske fugle siden efteråret 2020, har indtil videre ikke vist sig at være farlige for mennesker. Foto: Jan Skriver (hættemåger).

Risikoen for mennesker er vurderet af Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC) til at være meget lav for den generelle befolkning, og direkte kontakt med smittede fugle eller kontaminerede omgivelser vurderes at være den mest sandsynlige kilde til infektioner i mennesker.

Mindet om Den Spanske Syge

At der altid hersker en vis frygt for fugleinfluenza bunder blandt andet i, at virus kan mutere og dermed ændre sig, så det kan smitte mennesker.

Ved tæt kontakt mellem fugle og mennesker kan der være en risiko for, at virus kan overføres. Formodentlig skal der være massive mængder af virus til stede, før det kan ske.

Ændringerne fra fugleinfluenzavirus til et menneskeinfluenzavirus kan ske ved at fugleinfluenzavirus ændrer sig lidt efter lidt, og på den måde tilpasser sig mennesket. Der kan også ske det, at arvematerialet fra to virus blandes, så et helt nyt opstår.

Den Spanske Syge, der sandsynligvis kom fra en fugleinfluenza, krævede kolossale tab af menneskeliv. Man skønner, at 3-5 procent af Jordens befolkning døde, da den rasede som en pandemi i 1918-1920.

Da Den Spanske Syge hærgede omkring 1918-1920 døde 14.000 danskere. Nyere forskning har vist, at sygdommen skyldtes et influenzavirus, der ligner den fugleinfluenza, som spredtes i Asien i årene efter år 2000.

De aktuelle fugleinfluenzatyper H5N1 og H5N8, der er påvist i danske fugle siden efteråret 2020, har indtil videre ikke vist sig at være farlige for mennesker.

Det er til gengæld nogle varianter af typen H5N1, fordi de kan overføres til mennesker og medføre sygdom og dødsfald. Det er blandt andet konstateret i Asien og Egypten. Særligt i flere lande i Asien har denne influenzatype krævet mange menneskeliv. Her hænger smittespredningen blandt andet sammen med, at ænder, der bærer smitten, som en helt naturlig del af kulturen færdes i rismarkerne, hvor fuglene klatter, og dermed øger smitterisikoen for de mennesker, som arbejder i markerne.

Se kort over fund af fugle, der er undersøgt for fugleinfluenza

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28