En tredjedel af Danmarks ynglende splitterner er forsvundet

I 2022 blev i alt 404 splitterner fundet døde i yngletiden i de danske kolonier. Foto: Jan Skriver.

Det er livsfarligt at være en kolonirugende kystfugl som splitternen, der på ynglepladserne har reder helt tæt på hinanden, når en luftbåren virussygdom som fugleinfluenza H5N1 hærger, som det er tilfældet i disse år.

Smittespredningen er massiv og hurtig som en steppebrand, og det er gået voldsomt ud over bestanden af splitterner i Nordvesteuropa, hvor Holland huser den største bestand, men hvor også Danmark har store kolonier af arten, der i forvejen er sårbar.

- Vi får netop i disse uger meldinger fra vores hollandske kolleger, der fortæller om massiv tilbagegang i Vadehavsregionen. Hvor der de senere år er talt rundt regnet 19.000 ynglepar af splitterne i Holland og Belgien, er der i år kun registreret cirka 9.000 par. 2022-sæsonen var ganske enkelt en katastrofe for splitternen, ikke kun i Holland og Belgien, men i hele Nordvesteuropa. Flere end 20.000 voksne splitterner blev fundet døde, og kun få unger overlevede epidemien, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Flere end 400 døde i danske kolonier

Slet så slemt som i Holland og Belgien er det ikke gået i de danske kolonier, men det er slemt nok endda, for cirka en tredjedel af parrene er væk sammenlignet med et gennemsnit for bestandstørrelsen i perioden 2013-2022.

Overblik over en splitternekoloni på Hirsholm. Foto: Jan Skriver.

- I 2022 fandt vi i alt 404 døde splitterner i yngletiden i de danske kolonier blandt andet på Sprogø i Storebælt og på Krik Sandø ved Agger Tange. En foreløbig opgørelse viser, at der i Danmark i år yngler cirka. 2.700 par splitterner, men det skal ses i lyset af, at der i 2021 var godt 5.200 ynglepar og 4.400 par i 2022. Vi må konstatere, at ynglesæsonen 2023 ender med en nedgang i antallet af ynglende splitterner i Danmark på omkring en tredjedel i forhold til gennemsnittet af ynglepar i perioden 2013-2022. Det er en voldsom tilbagegang, siger Thomas Bregnballe.

Lange udsigter til ny fremgang

Seniorforskeren kalder den aktuelle situation foruroligende for splitternen med lange udsigter til fremgang i bestanden.

- Splitternen har som art den strategi, at den så at sige investerer i et langt liv og en høj overlevelse af voksne fugle. Den har ’råd’ til at miste æg og unger i flere sæsoner uden at det går ud over bestanden som helhed. Men når voksne fugle dør i stort antal, som det skete i 2022, kan det tage mange år at indhente tabene. Derfor er det en katastrofe for splitternen i Nordvesteuropa, at fugleinfluenzaen har krævet massive tabstal af voksne fugle, siger Thomas Bregnballe, der forudsiger, at vi også i de kommende år vil se splitterner flytte efter, hvor de kan forvente at yngle med størst succes. Det er meget muligt, at vi de næste år vil se dem flytte mere rundt end tidligere.

Splitterner yngler ekstremt tæt, så smitterisikoen er stor for en luftbåren virus. Foto: Jan Skriver.

- Man kan forestille sig at ’danske’ splitterner i højere grad end tidligere vil slå sig ned i Holland, fordi der bogstaveligt talt er blevet bedre plads nu, da mange er døde i Vadehavsområdet, siger seniorforskeren.

I Holland er det konstateret, at mange af de overlevende splitterner i år har etableret sig andre steder end i de kolonier, hvor fugleinfluenzaen i 2022 krævede de største tabstal.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Bregnballe, seniorforsker, DCE, Nationalt Center for Miljø & Energi, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28