Lille ugle, stor sensation: Europas mindste ugle yngler i år for første gang i Danmark

Spurveuglen er indtil ynglefundet i Midtjylland kun set uregelmæssigt i Danmark. Foto: Kim Olsen. 

I marts blev der opdaget en spurveugle i Gludsted Plantage i det midtjyske. Nogle uger senere var den enlige ugle blevet til et par, der blev set parre sig.

Og nu er det ganske vist: Danmark har fået en ny ynglefugl i skikkelse af spurveuglen, der blot er på størrelse med en stær.

Hele seks unger har yngleparret i plantagen mellem Silkeborg og Herning fået på vingerne.

- Vi har fulgt spurveuglerne siden det tidlige forår, men vi har holdt lav profil og ikke fortalt om ynglefundet, fordi vi ville tage det største hensyn til uglerne. Nu er alt gået godt, ungerne er på vingerne, og spurveuglefamilien har mod slutningen af juni forladt yngleområdet og opholder sig i skoven, siger Benny Kristensen fra Facebookgruppen Danske Ugler, der arbejder på at beskytte ugler og formidle viden om dem.

Sandsynligvis kommer de midtjyske spurveugler fra Tysklands nordligste bestand i Slesvig-Holsten, oplyser Benny Kristensen, der har fået gode ugleråd fra Klaus Dichmann, der er ugleekspert og forfatter til bogen ”Lydløse Jægere” om Danmarks ugler. Også tyske uglekyndige har givet vejledning i forhold til overvågning og beskyttelse af de sjældne fugle.

Gode chancer for flere ynglepar

- Der er massiv interesse blandt ornitologer for at se uglerne, men for at forebygge forstyrrelser på ynglepladsen, har vi indtil nu hemmeligholdt fundet af ugleparret, siger Benny Kristensen, der håber at spurveuglen vil brede sig som dansk ynglefugl.

Benny Kristensen ved skilt, der gør opmærksom pa?, at uglerne skal have fred. Foto Birger Rasmussen.

- Gludsted Plantage er en perle for adskillige af vores uglearter, og potentialet for flere ynglepar af spurveugle er stort. Derfor håber jeg, at arten vil brede sig til andre større plantager. Ud fra årets ynglesucces er der en vis sandsynlighed for, at spurveuglen vil kunne etablere sig i andre jyske skovområder og sikkert også brede sig østpå i Danmark. Det skal dog siges, at spurveuglen er en svær størrelse at lokalisere og kortlægge udbredelsen af. Det er tit tilfældigt, at man opdager dens tilstedeværelse i en plantage, for den lever ofte i områder, hvor der ikke færdes mange mennesker, siger Benny Kristensen fra Danske Ugler.

Gnaverne afgør frugtbarheden

Antallet af ynglepar i bestandene af spurveugler kan veksle uhyre meget fra ynglesæson til ynglesæson.

I Norge skønnes der at yngle op imod 6.000 par spurveugler i gavmilde år med masser af gnavere, men hvis musene svigter, så er bestanden af frugtbare ynglende spurveugler generelt væsentligt lavere.

Den svenske bestand er vurderet til at ligge mellem 12.000 og 16.000 par, mens der i Finland skønnes at være flere end 10.000 par spurveugler.

Nordpå lever spurveuglen primært i nåle- og blandingsskove, mens den i sit sydlige udbredelsesområde i Europa udelukkende er knyttet til bjergskove.

En lille, men vågen mesterjæger

Trods sin lidenhed er spurveuglen robust og stærk, og den kan snildt nedlægge for eksempel en bogfinke, som kun er lidt mindre end den selv. Der er også eksempler på, at den lille ugle har slået kløerne i flagspætter, og drosler er faste punkter på menuen ligesom de fleste tilgængelige arter af smågnavere.

Spurveuglen er kendt for at etablere depoter af føde. I yngletiden kan den anbringe mus og småfugle i grenkløfter, bag løs bark eller flettet ind i grene.

Spurveugleunge kigger ud af redehullet. Foto: Benny Kristensen.

I modsætning til de fleste andre ugler er spurveuglen aktiv om dagen, så den er også ofte lettere at lokalisere i et givent område, hvor den måske er hørt i skumringen eller daggryet.

Lyden af cykelpumpe i skoven

Spurveuglen opholder sig helst i fugtige områder med løvskov og kratbevoksning, hvor der er mange småfugle og gnavere i underskoven. Erfaringerne viser, at ensartede danske nåleskove ikke frister spurveugler.

Det er i reglen i kraft af den lille ugles stemme, at man registrerer den. Repertoiret, der lyder hyppigst i daggryet og i skumringen, består blandt andet af et højt kald, som nogle kalder ”cykelpumpekaldet”.

Det minder om den lyd, der opstår, hvis man lægger sin tommelfinger på hullet over en gammeldags cykelpumpe og pumper, hvorpå der opstår en karakteristisk lyd.

Både hannen og hunnen tuder hos spurveuglen. Selv om februar er den måned, hvor man hyppigst hører spurveuglen tude, så lyder dens stemme året rundt.

Den lille ugle har et højt stofskifte, og har brug for at opretholde et territorium året igennem. Derfor bruger den stemmen mere end de fleste slægtninge blandt uglerne, fordi den skal fortælle artsfæller at en jagtmark er optaget.

Ofte vil man høre et kor af småfugle skælde ud og advare, hvis der sidder en spurveugle i skoven. Ugler får altid skæld ud af finker, drosler og mejser, der har de for mennesker så fascinerende ugler som fjendebilleder.

Yderligere oplysninger:

Benny Kristensen, Danske Ugler
Tlf. 40 35 45 16

Klaus Dichmann, ugleekspert, DOF BirdLife.
Tlf. 20 86 90 52

Dansk Ornitologisk Forening / DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 00