Efter frugtbare år går hættemågen tilbage på grund af fugleinfluenza

Ynglebestanden af hættemåge i Danmark toppede omkring 1980 med 300.000 par, men siden da er det gået ned af bakke for mågen, og med den aktuelle fugleinfluenza ser det for alvor kritisk ud. Foto: Jan Skriver. 

Hættemågen hænger med sommerhatten, og flere kolonier er i disse uger ramt af massedød i et omfang, der vil påvirke bestanden negativt næste år. Ifølge det seneste skøn er 3.000-4.000 voksne hættemåger døde i et dusin danske kolonier, og mange unger er bukket under.

- Fugleinfluenzaen vil ikke påvirke hættemågen i så voldsom en grad, som det er tilfældet hos eksempelvis splitternen, hvor bestanden er halveret i flere lande. Hættemåger får nemlig flere unger pr. kuld, og kan derfor hurtigere end splitterner, som kun får en unge pr. sæson, rette op på tab efter en dårlig ynglesæson. Det er dog slemt nok endda, og vi forventer at kunne aflæse virkningen af den aktuelle virusepidemi næste år, når hættemågerne indfinder sig på ny i deres kolonier, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Han har aktuelt kendskab til udbrud af fugleinfluenza i mindst 13 kolonier landet over, men formentlig er antallet af kolonier, der er ramt af epidemien, større. Derfor opfordrer Thomas Bregnballe ornitologer til at holde et vågent øje med døde hættemåger og indtaste eventuelle dødsfald i ynglekolonier i DOFbasen.

Frem og tilbage med hættemågen

Ynglebestanden af hættemåge i Danmark toppede omkring 1980, da bestanden blev skønnet til rundt regnet 300.000 par.

Men derefter gik det ned ad bakke for hættemågen, og i årene omkring 2010 lød det nationale bestandstal på cirka 67.000 ynglepar.

Danmark huser i dag 7 procent af Europas ynglende hættemåger, hvilket er en forholdsvis høj procentdel af Europas samlede bestand. Derfor har vi også et vigtigt ansvar. Foto: Jan Skriver. 

Iltsvind i fjordene med færre fødeemner i kystnaturen, ændret landbrugsdrift med færre græssende dyr på græs og dermed ringere fødemuligheder for hættemågerne var sammen med et stigende antal rovdyr og forstyrrelser på ynglelokaliteterne blandt årsagerne til tilbagegangen.

Hertil kommer, at en del hættemåger tilbage i 1970’erne og 1980’erne drog fordele af let adgang til føde i form af minkfoder, fiskeriaffald og lossepladser.

De seneste 10-12 år er udviklingen så vendt til en beskeden fremgang for hættemågen som dansk ynglefugl. I 2018 blev det skønnet, at 85.000 par hættemåger ynglede i Danmark.

- Nye vådområder og naturgenopretninger af søer har været til gavn for hættemågen. I mange af de nye søer er der etableret fugleøer, der har givet mågerne en sikkerhed imod rovdyr. Filsø, Vorup Enge ved Randers, Egå Engsø ved Aarhus, Gyldensteen på Nordfyn, Botofte Skovmose på Langeland og Birkesø i Lille Vildmose er eksempler på genskabte lokaliteter, der har været til gunst for hættemågen, fordi der er etableret fugleøer, siger seniorforskeren.

Hættemågen er med sin tilstedeværelse med til at øge biodiversiteten i sine yngleområder. Det øger altid rigdommen af fugle, når der er kolonier af hættemåger, for de små larmende måger fungerer i praksis som et vagtværn til gavn for ynglende vandfugle som for eksempel troldænder og sorthalsede lappedykkere. Det er også kendt, at en truet art som splitternen er helt afhængig af et tæt naboskab med hættemåger.

Niels Nørgaard Nielsen fra Aalborg Kommune har lavet en overflyvning med drone i Birkesø, som giver et indtryk udbruddet. Se videoen HER.

Yderligere oplysninger:

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 89 20 15 17 / 40 20 32 28

Dansk Ornitologisk Forening / DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 00