EU-plan vil genoprette tabt natur
EU's plan for naturgenopretning levner for lidt plads til agerlandets fugle. Foto: Jan Skriver.
336 parlamentsmedlemmer stemte for, mens 300 var imod, og 13 stemte blankt, da Europas natur fik et løft i kraft af en storstilet naturgenopretningsplan, der i sidste uge blev vedtaget i EU-parlamentet. I hvert fald på papiret, for der er langt fra ambitiøse ord i Bruxelles til realiteterne i naturen, særligt i det landskab, hvor industrilandbruget har forkørselsret, mener Dansk Ornitologisk Forening DOF BirdLife, der er skeptisk over for naturplanen, når det gælder agerlandet.
- Der er grund til at glæde sig over, at EU bevæger sig i den rigtige retning med en plan for naturgenopretning og sætter overordnede mål for indsatsen. Det er første gang i årtier, at EU vedtager naturlovgivning efter at fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet blev stemt igennem i henholdsvis 1979 og 1992. Men EU’s krav til genopretning af landbrugsøkosystemerne er alt for slappe. Overalt i landbrugslandet går fugle og insekter tilbage med foruroligende fart. Alligevel mangler der helt grundlæggende krav til landbruget, der kan rette op på agerlandet, hvor der stort set ikke er natur tilbage, siger Egon Østergaard, der er formand for DOF BirdLife.
Fortsæt bare i samme sprøjtespor
Med et trylleslag ophævede et flertal i EU-parlamentet hele forordningens Artikel 9, der netop handlede om genopretning af landbrugsøkosystemer, påpeger DOF BirdLife.
Det betyder en skrotning af forslagets oprindelige krav om, at medlemslandene grundlæggende skal sikre en større andel af naturelementer i landbrugslandet, som EU’s biodiversitetsstrategi foreskriver.
Enlig sanglærke har ikke udsigt til selskab i kornhavet efter EU's naturgenopretningsplan. Foto: Jan Skriver.
Konkret for fuglene betyder skrotningen af Artikel 9 endvidere, at indekset for almindelige arter i agerlandet nu ikke længere skal bringes til at stige, så der bliver 10 procent flere agerlandsfugle i 2030, 20 procent flere i 2040 og 30 procent flere fugle, end tilfældet er i dag, i 2050. Med andre ord har sanglærker, agerhøns og gulspurve udsigt til at fortsætte deres dramatiske nedtur, fordi deres levevilkår forringes, uden at EU gør noget ved problematikken, påpeger DOF BirdLife.
Seks ud af ti agerlandsfugle er i gennemsnit forsvundet i EU-landene siden 1980, og antallet er fortsat faldende.
Farvel og tak til våde tørvejorder
Også det oprindelige forslags krav om at medlemslandene skal træffe genopretningsforanstaltninger for drænede tørveområder er ude af teksten. Her skulle 70 procent have været genoprettet i 2050, heraf mindst halvdelen som vådområder.
Endelig er kravene om øget indeks for sommerfugle i græsarealer og kravene om en øget lagring af kulstof i dyrket mineraljord fjernet. Alt sammen initiativer der kunne have vendt den sørgelige udvikling i landbrugslandets fuglebestande, og som i sidste ende ville blive en fordel for landbrugets produktion, fordi de bestøvende insekter og naturlige fjender for skadevoldere ville have fået et løft.
En bjørnetjeneste fra EU
- DOF BirdLife har hele tiden bakket kraftigt op om netop forordningens krav til genopretning af landbrugsøkosystemer, ikke mindst fordi Danmark er et af de mest intensivt dyrkede og landbrugspåvirkede lande i Europa. I sin iver efter at tækkes landbruget har EU-parlamentet gjort selv samme landbrug en kæmpe bjørnetjeneste. Ikke kun naturen også landbruget har brug for velfungerende økosystemer. Bonden har brug for mariehønen og dens glubende appetit på bladlus. Men insekterne kræver økologisk infrastruktur i kultursteppen, altså veje og korridorer hvor de kan leve og sprede sig. Det er der rigelig videnskabelig evidens for, og jeg håber, at genopretning af landbrugsøkosystemerne igen får en fremtrædende plads i forordningen i de videre forhandlinger i EU, siger Egon Østergaard.
Yderligere oplysninger:
Egon Østergaard, formand DOF BirdLife
Tlf. 31 16 20 30
Dansk Ornitologisk Forening, DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 00
