Frugtbart falkeår
mandag 26. juli 2004 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
For tredje år i træk har Danmarks eneste vandrefalkepar fostret flyvedygtige unger. Parret på Møns Klint har sendt to unger på vingerne
Jan Skriver
Verdens måske hurtigste dyr, vandrefalken, der i styrtdyk kan nå hastigheder i nærheden af 300 kilometer i timen, har på tredje år succes på Møns Klint.
Midt i juni fløj to unger af reden på Storeklint, og de unge vandrefalke kan i denne tid med lidt held opleves på kalkklinten eller i nabolaget.
- Jeg vil tro, at falkefamilien nogle uger endnu vil holde til omkring redestedet og selve klinten, men i september og oktober vil fuglene flyve længere omkring for at jage. Falkene æder mest duer, alliker og måger. I træktiderne tager de mange stære og drosler, siger ornitologen Niels Peter Andreasen, der i Dansk Ornitologisk Forenings projekt "Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle" (DATSY) holder et særligt vågent øje med vandrefalken.
Han har fulgt parret på Møns Klint siden det i 2001 etablerede sig, efter at den hurtige rovfugl havde været forsvundet som ynglefugl fra den danske natur i 30 år.
- Det mislykkedes med yngelen det første år på klinten, men i 2002 fik vandrefalkene to unger ud at flyve, og i 2003 kom der tre unger på vingerne. I år er der så igen tvillinger, siger Niels Peter Andreasen.
At vandrefalken på ny er blevet dansk skyldes fremgang i bestandene i Nordtyskland og Sydsverige. Hannen i parret på Møns Klint er ringmærket, og hans kode er blevet aflæst, så man ved, at han stammer fra Kullen på Sveriges vestkyst nord for Helsingborg. Her er han født i en søskendeflok på fire.
I år kan klipperne ved Kullen mønstre to par vandrefalke. En af de unge fugle i det nye svenske par stammer måske fra Møns Klint.
- Jeg ærgrer mig over, at Skov- og Naturstyrelsen har forbudt ringmærkning af danske vandrefalke, for nu kan vi ikke gengælde med viden, som svenskerne og tyskerne ellers så rigeligt har forsynet os med de senere år. I 30 år har man i Tyskland og Sverige ringmærket vandrefalke uden de mindste problemer. Det har givet os en omfattende viden om Østersøområdets bestand af vandrefalke, en viden som har gjort det muligt at beskytte falkene bedre og i det hele taget arbejde for at give arten bedre levevilkår. Men i Danmark tager vi bare imod. I denne sammenhæng bidrager vi ikke til den fælles pulje af erfaring og naturviden, fordi det påstås, at der er en risiko for at ringmærke vandrefalkene. Der er ingen risiko, bare håndværket er lagt i hænderne på en rutineret og trænet ringmærker, siger Niels Peter Andreasen.
Særligt på baggrund af vandrefalkens kraftige fremgang i Nordtyskland og det sydlige Sverige, hvor der i år er 7 par vandrefalke, spår han, at der er udsigt til flere falkepar i Danmark.
- Jeg sagde sidste år, at Bornholm ville blive næste ynglested for vandrefalken. Et par forsøgte sig da også i år, men blev desværre forstyrret væk. Falkene vil ganske givet forsøge igen i 2005, så da må vi tage større hensyn til dem på stedet, siger Niels Peter Andreasen.
- I det hele taget tror jeg, at Danmark kan huse en bestand på 10-15 par vandrefalke. I den nordøstlige del af Tyskland yngler vandrefalken i træer, mens det i Sverige mest er på stejle klippesider, at rovfuglene slår sig ned. I Danmark kan vi formentlig få både trærugende vandrefalke og falke, der slår sig ned på høje kystskrænter eller bygningsværker eller måske helt uventede steder. Vandrefalken har det med at vælge utraditionelle redesteder. Bare der er fred og ro, når den etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse lige i nabolaget, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund, siger Niels Peter Andreasen.
Midt i juni fløj to unger af reden på Storeklint, og de unge vandrefalke kan i denne tid med lidt held opleves på kalkklinten eller i nabolaget.
- Jeg vil tro, at falkefamilien nogle uger endnu vil holde til omkring redestedet og selve klinten, men i september og oktober vil fuglene flyve længere omkring for at jage. Falkene æder mest duer, alliker og måger. I træktiderne tager de mange stære og drosler, siger ornitologen Niels Peter Andreasen, der i Dansk Ornitologisk Forenings projekt "Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle" (DATSY) holder et særligt vågent øje med vandrefalken.
Han har fulgt parret på Møns Klint siden det i 2001 etablerede sig, efter at den hurtige rovfugl havde været forsvundet som ynglefugl fra den danske natur i 30 år.
- Det mislykkedes med yngelen det første år på klinten, men i 2002 fik vandrefalkene to unger ud at flyve, og i 2003 kom der tre unger på vingerne. I år er der så igen tvillinger, siger Niels Peter Andreasen.
At vandrefalken på ny er blevet dansk skyldes fremgang i bestandene i Nordtyskland og Sydsverige. Hannen i parret på Møns Klint er ringmærket, og hans kode er blevet aflæst, så man ved, at han stammer fra Kullen på Sveriges vestkyst nord for Helsingborg. Her er han født i en søskendeflok på fire.
I år kan klipperne ved Kullen mønstre to par vandrefalke. En af de unge fugle i det nye svenske par stammer måske fra Møns Klint.
- Jeg ærgrer mig over, at Skov- og Naturstyrelsen har forbudt ringmærkning af danske vandrefalke, for nu kan vi ikke gengælde med viden, som svenskerne og tyskerne ellers så rigeligt har forsynet os med de senere år. I 30 år har man i Tyskland og Sverige ringmærket vandrefalke uden de mindste problemer. Det har givet os en omfattende viden om Østersøområdets bestand af vandrefalke, en viden som har gjort det muligt at beskytte falkene bedre og i det hele taget arbejde for at give arten bedre levevilkår. Men i Danmark tager vi bare imod. I denne sammenhæng bidrager vi ikke til den fælles pulje af erfaring og naturviden, fordi det påstås, at der er en risiko for at ringmærke vandrefalkene. Der er ingen risiko, bare håndværket er lagt i hænderne på en rutineret og trænet ringmærker, siger Niels Peter Andreasen.
Særligt på baggrund af vandrefalkens kraftige fremgang i Nordtyskland og det sydlige Sverige, hvor der i år er 7 par vandrefalke, spår han, at der er udsigt til flere falkepar i Danmark.
- Jeg sagde sidste år, at Bornholm ville blive næste ynglested for vandrefalken. Et par forsøgte sig da også i år, men blev desværre forstyrret væk. Falkene vil ganske givet forsøge igen i 2005, så da må vi tage større hensyn til dem på stedet, siger Niels Peter Andreasen.
- I det hele taget tror jeg, at Danmark kan huse en bestand på 10-15 par vandrefalke. I den nordøstlige del af Tyskland yngler vandrefalken i træer, mens det i Sverige mest er på stejle klippesider, at rovfuglene slår sig ned. I Danmark kan vi formentlig få både trærugende vandrefalke og falke, der slår sig ned på høje kystskrænter eller bygningsværker eller måske helt uventede steder. Vandrefalken har det med at vælge utraditionelle redesteder. Bare der er fred og ro, når den etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse lige i nabolaget, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund, siger Niels Peter Andreasen.
