Nedtur for Danmarks store måger

Sølvmågekoloni på Rotholmene i Limfjorden. Foto: Jan Skriver.

Tomme reder og stort set ingen æg og unger. Sådan lyder meldingerne fra flere danske kolonier af sølvmåger og sildemåger. 2023 ser ud til at blive et år med en historisk ringe ynglesucces.

- Jeg har aldrig set noget lignende. Der er stort set ingen mågeunger kommet på vingerne i år. Og det gælder over store dele af landet. Vi ser det tydeligt i Limfjorden, på Klægbanken i Ringkøbing Fjord, på Langli i Vadehavet, på Katholm ved Als og i Roskilde Fjord. Her får vi rapporter om, at sølvmågerne æder hinandens æg og små unger, og hvor størsteparten af rederne er tomme. Særligt grelt har det set ud på Langli, hvor der blandt øens 6.000-9.000 ynglepar af sølvmåger i Danmarks største koloni kun er blevet set to unger, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Naboer bliver kannibaler

- Der er næppe tvivl om, at fraværet af minkfarme, som mange mågekolonier indtil 2021 opsøgte for at finde supplerende føde, spiller en rolle. Men i flere områder af landet synes en generel fødemangel at være slået igennem i foråret. I maj, hvor mågerne normalt også søger føde i det dyrkede land, var der udbredt tørke. Det har sandsynligvis også spillet en rolle for den ringe ynglesucces. Fuglene har hverken til lands eller i det marine miljø været i stand til at finde føde nok til æglægning og opfostring af unger, siger seniorforskeren.

Sølvmåge æder artsfælles æg. Foto: Jan Skriver. 

Ligesom hestene bides, når krybben er tom, som det gamle ordsprog siger, så kommer det også til stridigheder, når måger fattes føde.

Sultne sølvmåger stjæler hinandens æg, så snart en forstyrrelse får ynglefugle på vingerne. Og det sker også, at der opstår kannibalisme, hvor de få unger, som er klækket, bliver ædt af naboerne.

Føde, fremgang eller fiasko

Generelt har store mågearter som sølvmåge og sildemåge haft fremgang i takt med flere menneskeskabte fødekilder, enten de er kommet fra åbne lossepladser, fiskeindustrien, landbruget eller minkavlen.

Hvis mågerne mister de lette føderessourcer, enten fordi lossepladser bliver lukket, industrifiskeriet ikke længere smider bifangster ud, eller minkindustrien bliver nedlagt, går det naturligt nok tilbage for frugtbarheden i de store mågers kolonier, fordi føden bliver knappere.

Også sildemågen er ramt af fødemangel i år. Foto: Jan Skriver.

- Sildemågen klarer sig generelt bedre end sølvmågen, fordi den i højere grad end sølvmågen kan flyve langt til havs og finde føde i stedet for at være afhængig af levninger fra land. Men i år har vi langs Vestkysten af Jylland konstateret, at den ligesom sølvmågen tilsyneladende er ramt af fødemangel, der bevirker, at heller ikke sildemågen får unger på vingerne. På Hirsholmene i det nordlige Kattegat, hvor sølvmågerne heller ikke har haft held med at få unger på vingerne i år, får en pæn del af sildemågerne dog deres unger ud at flyve, siger seniorforskeren på Aarhus Universitet.

Yderligere oplysninger:

Thomas Bregnballe, seniorforsker, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00