Havfugles fiskepladser skal findes, før vindmøller vil snurre til havs

25 splitterner er blevet GPS-mærket for at undersøge, hvor havfuglene fisker i de danske farvande. Foto: Jan Skriver.

Skulder ved skulder ruger godt 1.000 par splitterner på Krik Sandø ved Agger Tange midt i en hættemågekoloni, der fungerer som vagtværn på fugleøen, som er fri for rovdyr, og hvor færdsel er forbudt i fuglenes yngletid.

I dag skal ternerne tælles, og en halv snes af dem skal fanges til en tørn i videnskabens tjeneste.

Splitterner er kun fastliggere i de få uger, hvor de har æg og unger. Størstedelen af deres tid er de på fisketogter i havområder, hvor tobis og andre småfisk er livretterne. Og i sensommeren vil fuglene samles i flokke for at fælde deres svingfjer, så de kan flyve tusinder af kilometer til havet ud for Vestafrika eller længere sydpå for at fiske, mens der er mørk vinter hos os.

Teknik giver genvej til ny viden

Men hvor er det præcist, at de elegante styrtdykkende terner får bid i de danske farvande langt fra land?

Det svar vil blive givet i kraft af ny teknik, når GPS-sendere på bare fire gram sættes på ryggen af ternerne, og derpå begynder at levere data om fuglenes positioner døgnet igennem.

- De seneste årtier har den teknologiske udvikling skabt en revolution inden for fugleforskningen, så vi i dag ved en masse om mange arters trækforhold. I kraft af teknologien kender vi for eksempel havternens rute fra ynglepladser på Den nordlige Halvkugle og rundt om Antarktis, mens der er vinter hos, siger Morten Frederiksen der er seniorforsker på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

- Ved hjælp af GPS-positioner har forskere fundet fuglerige fourageringsområder midt i Atlanterhavet, der hidtil var ukendte, fordi der sjældent kommer skibstrafik og mennesker, som har kunnet opdage koncentrationerne af fugle. Men i Danmark halter vi generelt langt bagefter, når det handler om at udnytte de ny teknologier til at blive klogere på havfuglenes præcise færden i vores fjorde og have gennem året, siger han.

Seletøj og solceller på ryggen

Ni splitterner fanget i små fælder på Krik Sandø bliver bragt i land, hvor de måles, vejes og ringmærkes på klassisk vis med en lille, let metalring om det ene ben og en farvet ring af plastmateriale på det andet.

Ringmærker Lars Schmidt håndterer splitterne. Undersøgelsen af fuglen og GPS-mærkningen tager nogle minutter, hvorefter fuglen igen sættes fri i naturen. Foto: Jan Skriver

Ved hjælp af seletøj sættes GPS-sendere fast på ryggen af ternerne, og hvis alt går vel, vil de levere data i flere år.

- Seletøjet er sat fast med klemmer af aluminium, der efterhånden bliver tæret af saltvand, som fuglene dagligt er i kontakt med, og så falder senderne selv af. Batteriet er drevet af solceller, så energiforsyningen er i orden al den stund, at disse fugle altid opholder sig, hvor der er lyst, siger Morten Frederiksen.

På udkig efter sårbare havområder

Projektet med GPS-sporing af danske havfugle er et led i en såkaldt strategisk screening, som det hedder i fagsproget, af de danske havområder.

Forskere på Aarhus Universitet samarbejder her med det rådgivende ingeniørfirma NIRAS med Energistyrelsen som kunde.

- Det handler om at få kortlagt vores farvande, så vi kan påvise de mest sårbare områder, hvor mange havfugle søger føde. Både fra dag til dag og gennem året. Kort fortalt handler det om at udpege havområder, hvor der kan etableres havvindmølleparker, uden at det går ud over forekomsterne af fugle. De danske farvande har international betydning for en lang række arter af havfugle, men vi ved faktisk kun ganske lidt om, hvilke områder arter som splitterne, havterne, lomvie og sildemåge søger deres føde i, siger Ib Krag Petersen, der er seniorrådgiver på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Splitternen på billedet er blevet malet med røde tuschstreger, så den lettere kan genkendes i luften i en kort periode efter GPS-mærkningen. Her bliver den sluppet fri af Morten Frederiksen. Foto: Jan Skriver.

- Vi vil udarbejde såkaldte følsomhedskort, der viser, hvilke områder der har størst betydning for havfuglene på et givet tidspunkt af året. Vi vil også forsøge at belyse risikoen for kollisioner mellem havfugle og vindmøller, hvis en vindmøllepark placeres i et givet område. Et tredje kodeord i forskningen er ’fortrængning’. Vil en havvindmøllepark fortrænge fugle, der fisker til havs, så de må skifte fiskepladser, eller vil møllerne ikke have nogen betydning i den sammenhæng? Det er blandt de overordnede spørgsmål i den forskning, som er epokegørende i en dansk kontekst, fordi vi herhjemme aldrig tidligere har undersøgt havfugles færden så minutiøst, som GPS-teknikken nu giver os mulighed for, siger Ib Krag Petersen.

Fugleflugt, fiskeri og havvind

På Agger Tange er en splitterne klar til at blive sluppet fri efter nogle minutter i forskerhænder. Den har fået et par røde tusch-streger, så man kan kende den i flugten en tid.

Med sin GPS-sender som passager vil den via radiokommunikation sende oplysninger til en basestation, hvorfra forskerne kan tappe data og hjemme ved deres computere på kontorerne få præcise positioner på ternen.

Hvad der begynder som graciøs fugleflugt over Krik Sandø og Thyborøn Kanal, skal gerne blive til tungtvejende viden på vejen mod fuglevenlige placeringer af fremtidens havvindmølleparker. 

Yderliger oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00

Morten Frederiksen, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 86 73

Ib Krag Petersen, seniorrådgiver, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 24 21 16 14