Havørnens optur giver skestorken en nedtur

I Europa yngler godt 10.000 par skestorke. Den nordvesteuropæiske bestand, som de danske ynglefugle er en del af, tæller cirka 8.000 ynglepar. Foto: Jan Skriver.

2023 har været et stressende år med en markant tilbagegang i yngleaktiviteten blandt de danske skestorke. Ynglebestanden er blevet næsten halveret i forhold til rekordåret 2021, da knap 600 par ynglede i den danske kystnatur.

Den store stressfaktor har skikkelse af havørne, særligt yngre fugle, der jager flere gange om dagen på de småøer, hvor skestorkene har rede og er meget synlige for overflyvende ørne.

- Vi har i år oplevet en helt ny situation på flere af de danske småøer, der huser kolonier af kystfugle, hvor skestorken er en af de mest sjældne og sårbare arter. Det nye består i, at en eller flere havørne dagligt opholder sig på disse værdifulde, fuglerige øer, og nogle af stederne jager ørnene rutinemæssigt blandt de jordrugende ynglefugle. Vi har klare tegn på, at ørnenes gentagne overflyvninger af nogle af skestorkens foretrukne øer i Limfjorden har fået skestorken til at opgive deres yngleforsøg for i stedet at flakke omkring, måske på udkig efter nye ynglesteder, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.
Peberholm i stedet for Saltholm.

Skestorken er blevet et fast element i vores natur og nu har havørnen vist sig som en faktor, der er med til at bestemme bestandens størrelse. Foto: Jan Skriver.
 
Med næsten 200 ynglepar af havørn, der de seneste tre årtier har fået flere end 1.700 unger på vingerne, er der ørne stort set overalt ved danske søer, fjorde og kyster, hvor skestorken søger føde og yngler.

- Havørne yngler tidligst, når de er 4-5 år gamle, så de har god tid i deres første leveår. Det er en af grundene til, at op til flere yngre havørne slår sig ned ved fuglerige lokaliteter, hvor de så i kystfuglenes ynglesæson skaber en helt ny dynamik ved at jage. I Limfjorden er fire-fem kolonier af skestorke blevet forladt i år efter al sandsynlighed på grund af ørnenes rutiner med at patruljere og jage flere gange om dagen. Også på øen Langli i Ho Bugt nord for Esbjerg har skestorkene tilsyneladende opgivet på grund af havørne. Sandsynligvis har skestorke også fravalgt Saltholm i Øresund som yngleplads, fordi der hver dag på øen er adskillige unge havørne på jagt. I stedet har en lille koloni af skestorke slået sig ned på den kunstige ø Peberholm midt i Øresundsforbindelsen. Måske har skestorkene erfaret, at de tæt på biltrafikken er i større sikkerhed mod ørneangreb, siger Thomas Bregnballe.

Fra jagt på skarv til jagt på skestork

I flere år har det været kendt, at havørne kan reducere antallet af ynglende skarver ved at jage dagligt i de sorte fugles kolonier. Nu har nogle ørne så tilsyneladende kastet deres appetit på de hvide skestorke, der i modsætning til den talrige skarv er en truet fugl.

- Den danske ynglebestand af skestorke, der er verdens nordligste, vil de kommende år formentlig komme til at tilpasse sig den store bestand af havørne i Danmark ved at etablere mindre kolonier, der er geografisk mere spredt, end det hidtil har været tilfældet, Og måske vil flere af ynglefuglene vælge at yngle i buske i stedet for på jorden, hvor de er meget synlige for havørne, siger seniorforskeren.

Kolonier og observationer af skestork fra maj til juli 2023. Røde markeringer er lokaliteter, hvor der er eller har været kolonier, de hvide markeringer er observationer af mindst fem skestorke.

Særligt i Limfjordens ældste og største koloni på Vår Holm i Nibe Gjøl Bredning Vildtreservat har ørnenes tilstedeværelse været tydelig i år.

Her har tre unge havørne opholdt sig fast på øen og jaget over kolonien af skestorke, der i 2021 talte næsten 200 ynglepar. I år opgav skestorkene helt at yngle på holmen for i stedet at flakke omkring i Limfjordslandet.

I DOF BirdLife følger man udviklingen i den vilde natur med stor interesse. Knud Flensted, der er biolog i DOF BirdLife, fortæller, at det fortsat er meget vigtigt, at der bliver givet mere plads til vild natur i Danmark.

- Der skal sikres flere fredelige øer og holme uden forstyrrelse. Det vil forbedre skestorkenes og andre arters muligheder for at yngle og overleve, siger han.

Klimaændringer i skestorkens favør

De seneste 25 år har skestorken i Danmark ynglet på flere end 20 forskellige lokaliteter i Jylland, 2 på Fyn og nu også på Sjælland.
Tendensen spås at gå i retning af, at arten som ynglefugl vil sprede sig mere. Indtil nu har Vestjylland og Limfjorden været skestorkens absolutte kerneområder.

Skestorken er begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde 400-500 kilometer mod nord.

Den danske ynglebestand af skestorke, der er verdens nordligste, vil de kommende år formentlig komme til at tilpasse sig den store bestand af havørne i Danmark ved at etablere mindre kolonier, der er geografisk mere spredt, end det hidtil har været tilfældet. Foto: Jan Skriver.

Skestorken har tidligere ynglet fåtalligt i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få varigt fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse.

Nu har skestorken efterhånden ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996, og skestorken er kommet for at blive et fast element i vores natur. Havørnen har nu vist sig som en faktor, der er med til at bestemme bestandens størrelse.

Yderligere oplysninger:

Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75 

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife.
Tlf. 33 28 38 00
 
Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Tlf. 40 20 32 28