Glenter, nu også med gule nummerplader
onsdag 21. juli 2004 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Seks unge røde glenter har fået gule vingermærker på, så de kan kendes i flugten. Nummerpladerne er til glentens eget bedste, for de skal give os mere viden om rovfuglen. Viden kan måske bane en vej for bedre levevilkår til glenterne
Jan Skriver
For første gang nogensinde er danske røde glenter blevet ringmærket med vingebånd. Og de lyser gult, så de kan ses på afstand og aflæses ved hjælp af kikkert.
Seks unger fra tre reder mellem Haderslev og Aabenraa er blevet en del af den glenteforskning, som Inger Marie Laursen har indledt i år.
Hun er specialestuderende på Zoologisk Museum, Københavns Universitet.
- Det er en gåde, at vi har så få røde glenter ynglende i Danmark, når arten er gået kraftigt frem i Skåne og England for eksempel. Her i landet er der blot en snes glentepar, mens der er omkring 1.000 par i Skåne og godt 400 par i Storbritannien. Ved hjælp af farvemærkning af unge glenter håber jeg at kunne skaffe ny viden om de danske glenters færden i landskabet, siger Inger Marie Laursen.
På verdensplan er den røde glente fåtallig. Den samlede bestand er senest opgjort til 18.000-24.000 ynglepar. Tyskland, Frankrig og Spanien huser cirka 80 procent af verdens røde glenter.
- Formålet med ring- og vingemærkningen er at finde ud af, hvor glenterne trækker hen efter yngletiden, og hvad de dør af. Vi vil også gerne vide, hvor gamle danske glenter bliver, og lære deres bevægelsesmønster at kende, mens de er i Danmark. Desuden håber vi at finde ud af, hvor de holder vinter, og om de vender tilbage til de redeområder, hvor de blev født, siger Inger Marie Laursen.
- En del af forskningen handler om at lave computer-beregninger af det danske landskab. Ved at lægge en lang række oplysninger om succesfulde danske glente-lokaliteter ind i et særligt program i computeren, kan vi give et bud på, hvad en frugtbar glentelokalitet skal indeholde. Og vi kan beregne, hvor mange par røde glenter Danmark kan huse og brødføde, hvis vilkårene var optimale. Noget tyder på, at glenterne i disse år muligvis har vanskeligheder i Danmark. Som et led i projektet tager jeg blodprøver af glenterne. Prøverne vil på laboratorier i USA, England og Norge blive analyseret for miljøgifte, siger den specialestuderende.
- Ved hjælp af model-beregninger og analyserne af rovfuglenes sundhedstilstand kan vi måske komme med konstruktive forslag, som kan forbedre levevilkårene for den sjældne rovfugl, siger Inger Marie Laursen.
Fra midten af juli vil de unge røde glenter forlade redestederne. De første uger vil de voksne fodre ungerne, men i august vil den nye generation gradvist blive overladt til sig selv, og i løbet af september vil ungfuglene formentlig have forladt landet for at flyve mod vinterkvartererne.
Inger Marie Laursen håber at få mange meldinger om de mærkede rovfugle.
- I England har man gode erfaringer med vingemærkede glenter. Her har man siden 1989 suppleret den vilde bestand med udsatte glenter, som man følger ved hjælp af mærkningen. Rovfuglene er naturligvis fuldstændigt upåvirkede af farvemærkerne. Operationen svarer set fra en menneskelig synsvinkel til at få lavet hul i øret, siger Inger Marie Laursen.
"1 DK", "2 DK", "3 DK", "4 DK", "5 DK" og "6 DK" er på vingerne derude. Hold øje med dem og giv Zoologisk Museum et praj om lokalitet, tidspunkt og fuglens adfærd.
Inger Marie Laursen kan træffes via:
Ringmærkningscentralen,
Zoologisk Museum,
Universitetsparken 15,
2100 København Ø.
Aflæsninger af mærkede røde glenter bør ske til Ringmærkningscentralen:
E-mail: ringing@zmuc.ku.dk
Tlf. 35 31 10 29
http://www.zmuc.dk/ring
Seks unger fra tre reder mellem Haderslev og Aabenraa er blevet en del af den glenteforskning, som Inger Marie Laursen har indledt i år.
Hun er specialestuderende på Zoologisk Museum, Københavns Universitet.
- Det er en gåde, at vi har så få røde glenter ynglende i Danmark, når arten er gået kraftigt frem i Skåne og England for eksempel. Her i landet er der blot en snes glentepar, mens der er omkring 1.000 par i Skåne og godt 400 par i Storbritannien. Ved hjælp af farvemærkning af unge glenter håber jeg at kunne skaffe ny viden om de danske glenters færden i landskabet, siger Inger Marie Laursen.
På verdensplan er den røde glente fåtallig. Den samlede bestand er senest opgjort til 18.000-24.000 ynglepar. Tyskland, Frankrig og Spanien huser cirka 80 procent af verdens røde glenter.
- Formålet med ring- og vingemærkningen er at finde ud af, hvor glenterne trækker hen efter yngletiden, og hvad de dør af. Vi vil også gerne vide, hvor gamle danske glenter bliver, og lære deres bevægelsesmønster at kende, mens de er i Danmark. Desuden håber vi at finde ud af, hvor de holder vinter, og om de vender tilbage til de redeområder, hvor de blev født, siger Inger Marie Laursen.
- En del af forskningen handler om at lave computer-beregninger af det danske landskab. Ved at lægge en lang række oplysninger om succesfulde danske glente-lokaliteter ind i et særligt program i computeren, kan vi give et bud på, hvad en frugtbar glentelokalitet skal indeholde. Og vi kan beregne, hvor mange par røde glenter Danmark kan huse og brødføde, hvis vilkårene var optimale. Noget tyder på, at glenterne i disse år muligvis har vanskeligheder i Danmark. Som et led i projektet tager jeg blodprøver af glenterne. Prøverne vil på laboratorier i USA, England og Norge blive analyseret for miljøgifte, siger den specialestuderende.
- Ved hjælp af model-beregninger og analyserne af rovfuglenes sundhedstilstand kan vi måske komme med konstruktive forslag, som kan forbedre levevilkårene for den sjældne rovfugl, siger Inger Marie Laursen.
Fra midten af juli vil de unge røde glenter forlade redestederne. De første uger vil de voksne fodre ungerne, men i august vil den nye generation gradvist blive overladt til sig selv, og i løbet af september vil ungfuglene formentlig have forladt landet for at flyve mod vinterkvartererne.
Inger Marie Laursen håber at få mange meldinger om de mærkede rovfugle.
- I England har man gode erfaringer med vingemærkede glenter. Her har man siden 1989 suppleret den vilde bestand med udsatte glenter, som man følger ved hjælp af mærkningen. Rovfuglene er naturligvis fuldstændigt upåvirkede af farvemærkerne. Operationen svarer set fra en menneskelig synsvinkel til at få lavet hul i øret, siger Inger Marie Laursen.
"1 DK", "2 DK", "3 DK", "4 DK", "5 DK" og "6 DK" er på vingerne derude. Hold øje med dem og giv Zoologisk Museum et praj om lokalitet, tidspunkt og fuglens adfærd.
Inger Marie Laursen kan træffes via:
Ringmærkningscentralen,
Zoologisk Museum,
Universitetsparken 15,
2100 København Ø.
Aflæsninger af mærkede røde glenter bør ske til Ringmærkningscentralen:
E-mail: ringing@zmuc.ku.dk
Tlf. 35 31 10 29
http://www.zmuc.dk/ring
