Lysere tider i sigte: Fremgang for de danske kongeørne

I Danmark skønnes der at være plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar med den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel som kerneområder. Foto: Jan Skriver.

De senere år har det knebet med optimismen omkring den skrøbelige og sårbare bestand af kongeørn i Danmark, for selv om succesen med æg og unger har været fin, har bestanden ikke været i stand til at løfte sig over fire-fem ynglepar.

Men nu er der måske udsigt til lysere tider al den stund, at 2023 har budt på otte territorier med kongeørne. Fire af dem har været beboet af etablerede ynglepar, der hver især har fået en unge på vingerne. To andre har huset par, som tilsyneladende er ved at etablere sig, mens de sidste to af de otte territorier har budt på enlige kongeørne, som med lidt held måske vil stifte familie de næste år.

I alt er 61 unge kongeørne kommet på vingerne fra de danske reder siden artens første yngleforsøg i 1998 og succes med unger året efter.

- Der er grøde i bestanden, og der tegner sig realistiske muligheder for en større bestand. De seneste fem år har bestanden ikke udviklet sig, hvilket har overrasket os, fordi der er flere egnede områder til ørnene, og fordi der er fostret ganske mange unger i løbet af årene, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der kontinuerligt samler data om kongeørnen.

Ørnerevir med 22 unger på CV’et

Yngleparret i Hals Nørreskov er Danmarks mest stabile og frugtbare par, der har fået i alt 22 unger på vingerne gennem årene. I år har parret fået en flyvefærdig unge. Hunnen i Hals Nørreskov er den samme gennem alle de frugtbare år, mens hannen er skiftet ud.

Naboparret i Hals Sønderskov har også fået en unge. Sidste efterår døde hannen i parret, men han blev hurtigt erstattet.

I Tofte Skov-området i Lille Vildmose har to par kongeørne ynglet og hver fået en unge ud at flyve. Det ene par fik to unger, men den ene døde, inden den kom på vingerne.

To unger i reden i Tofte Skov overvåget med redekamera den 28. maj 2023. Foto: Jan Tøttrup Nielsen & Hans Christophersen.

I Høstemark Skov i den nordlige del af Lille Vildmose har den mindst 24 år gamle han været alene en rum tid, da hunnen på mindst 25 år ikke er set siden august 2021. Hannen har haft besøg af flere unge ørne, uden at det er blevet til andet end overfladisk flirt.

I Store Vildmose i Vendsyssel ser det lovende ud efter, at hannen, der i et par sæsoner har været alene, fik sig en mage i år. Hun var tilsyneladende for ung til frugtbart familieliv, men 2024 kan blive året, hvor dette vildmosepar lykkes med at yngle, spår kongeørneobservatørerne.

I Østhimmerland har et nyt kongeørnerevir været besat, og ørnene er set parre sig. Der er dog ikke fundet en rede, men noget tyder på, at der kan være tale om et kommende ynglepar.

På Borris Hede har der i en årrække holdt en enlig kongeørn til, men den har tilsyneladende ikke haft held med at tiltrække en mage.

- Det lader til, at Borris-ørnen er mere interesseret i at følge efter områdets ulvepar og snuppe levninger fra rovdyrenes bytte end at stifte familie. Den lukrerer helt klart på ulvenes tilstedeværelse, siger Hans Christophersen.

Størst frugtbarhed nordpå i Norden

Generelt kniber det med kongeørnens trivsel, jo længere sydpå man kommer i Norden, hvor lavland afløser fjelde, oplyser Hans Christophersen.

- I den sydsvenske bestand i Skåne har frugtbarheden været dalende de senere år. I 2022 var der kun seks succesfulde ynglepar i Sverige uden for fjeldområderne fra Dalarne og nordpå, hvor yngleårene til gengæld er gode. Det lader til, at de sydsvenske kongeørne rykker længere mod nordøst i Sverige, hvis nationale bestand skønnes at være på cirka 800 ynglepar. Længst mod nord er det dog vanskeligt at få helt styr på antallet af ynglepar, siger Hans Christophersen.

Flyveøvelser på reden i Tofte Skov overvåget med redekamera den 17. juni 2023. Foto: Jan Tøttrup Nielsen & Hans Christophersen.

I Norge er bestanden af kongeørne på godt 1.200 ynglepar, mens den i Finland ligger på cirka 500 par. I De Tusind Søers Land bliver ørneparrene talt fra helikopter, oplyser Hans Christophersen. Langt størsteparten af de finske kongeørne yngler i den nordlige og mennesketomme del af landet.

Et sted i Norden har en ganske særlig status som levested for kongeørnen, nemlig den svenske ø Gotland i Østersøen. Øen, der er på størrelse med Fyn, huser 75 ynglepar. Mange af ørnene lever af øens ekstraordinært store bestand af kaniner.

Plads og føde til en snes danske par

I Danmark skønnes der at være plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar med den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel som kerneområder.

Vind Hede ved Holstebro, Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er sammen med Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland, der tidligere har haft besøg af kongeørne, potentielle yngleområder.

Der er måske udsigt til lysere tider for kongeørnen i Danmark. 2023 har budt på otte territorier med kongeørne. Fire af dem har været beboet af etablerede ynglepar, der hver især har fået en unge på vingerne. Foto: Jan Skriver.

Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel kan komme yderligere i spil som ørneterræn, blandt andet i Jyske Ås-området og Råbjerg Mose syd for Skagen Odde. Her holder ofte unge kongeørne til.

Læs mere om kongeørnen på Danmarks Fugle

Yderligere oplysninger:

Hans Christophersen, Projekt Ørn, DOF BirdLife
Tlf. 23 71 31 54

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.