Egeskoven bærer frugt til gavn for skovskader, mus og museædere

Skovskaden nyder de mange agern, når der er oldenår. Musvågen og natuglen derimod nyder godt af oldenåret lidt senere, når de rigelige mængder agern har sat fart på produktionen af mus. Foto: Jan Skriver (skovskade, natugle, musvåge).

For tiden bliver der guffet og gnasket i den danske natur, så det næsten kan høres på en stille skovtur. Mange fugle og dyr er i gang med det store ædegilde.

Egetræerne har i år sendt rekordstore mængder af frø, agern, ned i skovbunden. Også bøgetræerne har fået afkom, bog, men på et mere normalt niveau end egene, der dette efterår bærer frø i usædvanligt store mængder.

Så det er ganske vist, at vi har oldenår, som det hedder, når der er ekstraordinært mange frø fra eg og bøg i de danske skove.

- I 2019 satte bøgene rekordstore mængder af frø, bog. Det gav for eksempel flokke af kvækerfinker og bogfinker gode levevilkår. I år er det egenes tur til at bugne med store mængder af agern. Og det er til gavn for en lang række fugle og dyr, siger Jan Kjærgaard, der er naturvejleder med bopæl i Det midtjyske Søhøjland.

Fede tider forude for natugler

- Skovskaden er den fugleart, der er mest kendt for at æde agern, men dens nære slægtning nøddekrigen vil også have let ved at finde føde. Den optræder med mellemrum i invasioner nordfra, og hvis vi får en nøddekrigeinvasion, vil der være masser at æde for fuglene i de danske egeskove, siger naturvejlederen.

Om nogle måneder vil natuglerne have udsigt til et mylder af mus, for skovlevende gnavere som halsbåndmus og rødmus vil få flere kuld, fordi musene er i god foderstand takket være de mange agern.

- Der er ganske givet udsigt til tidlige og store kuld af natugle, og sikkert også en høj overlevelse blandt uglernes unger, fordi de vil have mange mus at jage i skovbunden, når de som urutinerede musejægere skal til at klare sig selv næste sommer. Også musvågen vil have gavn af den kædereaktion, som de mange agern sætter i gang. En museæder som tårnfalken vil dog næppe i samme grad som skovens ugler og rovfugle have fordele af agern-året, fordi falken primært lever af markmus, som færdes i det åbne land, siger Jan Kjærgaard.

Trætte egetræer puster ud

Mens agern-ædende fugle og dyr i disse dage slår sig løs i vellevned, gør egene sig klar til at puste ud.
Et oldenår er en kraftpræstation, der trætter træet, som havde det været igennem en hård fødsel efter en anstrengende graviditet.

Egetræerne har i år sendt rekordstore mængder af agern, ned i skovbunden, et såkaldt oldenår. Foto: Jan Skriver.

Hvis egene engang bliver fældet, vil deres årringe fortælle historien om magre år, der vekslede med fede.
I et oldenår som 2023 bliver årringene smalle, for træet har brugt sin kraft og næring til forplantning og ikke til sin egen styrke i stammen.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening / (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00