GUIDE: Nye fuglekiggere kan begynde her
Nogle gange er det de små og almindelige fugle, der leverer store naturoplevelser. Denne rødhals sad fint og sang få meter fra Christian Vemmelund Helligsø. Foto: Christian Vemmelund Helligsø (rødhals)
Efter at have holdt pause fra fuglekiggeriet siden jeg var 12 år, fangede en sortstrubet bynkefugl min opmærksomhed på en lang gåtur i februar. I øjeblikket tillagde jeg det ikke den store betydning, men det blev den første af en række oplevelser, som fik mig tilbage på sporet af fuglene. De sidste seks måneder har budt på mange store naturoplevelser rundt omkring i vores skønne Danmark, og jeg har været steder i landet, som jeg ikke vidste eksisterede og fået nogle nye fine bekendtskaber.
Her kommer 12 erfaringer jeg har gjort mig som ny fuglekigger, og som måske kan være nyttige, hvis du, som jeg var for bare få måneder siden, er helt ny fuglekigger.
1. Hvis du ser en fugl, du ikke kender, er den nok almindelig
Når jeg i starten så fugle, jeg ikke havde set før, kunne tankerne hurtigt flyve hen på noget sjældent. Her er det vigtigt at huske, at fugle har forskellige dragter i løbet af året, og at fugle kan se meget forskellige ud alt efter lysforholdene. Så start med at få kendskab til de mest almindelige arter - et hus bygges nedefra med fundamentet først. På den måde bliver det også lettere at sætte pris på, når der dukker noget mere sjældent op.
2. Fejlobservationer rummer et enormt læringspotentiale
Det sker for alle, også for de garvede og rutinerede. Vi kommer i ny og næ til at fejlbestemme fugle i felten. Sandheden er dog, at det sker langt oftere i starten. Det er helt okay og en blot venlig reminder om at være ydmyg omkring sit kiggeri, især hvis andre undrer sig over en observation. Hvis du er i tvivl om en fugl, er der flere ting, du kan gøre. Det første og vigtigste er at få dokumenteret fuglen, inden den forsvinder. Det kan være en feltnote, et billede eller en lydoptagelse, som efterfølgende kan deles i en gruppe som ’Feltornitologen’ eller ’Rovfugle i felten’ eller med en fugle-buddy med flere ture og fugle i bagagen. Fejlobservationer rummer alle et enormt læringspotentiale og er med til at gøre dig til en bedre birder.
3. Du kommer ikke udenom at lære fuglestemmer
Da jeg gik ture i starten, så jeg på fugle, det var det eneste, der betød noget. Efterhånden har jeg dog indset, at det er nødvendigt at kunne kald og sang for at finde og bestemme både de almindelige og de mere sjældne fugle. Du kan gå til opgaven på flere måder. Enten sidder du hjemme og lytter på ’Bird Guide’ (app) eller ’Xeno-canto’ (hjemmeside), eller du lytter i felten med støtte fra en app som for eksempel ’Merlin’ eller ’BirdNET’. Husk at apps i felten udelukkende kan betragtes som støttehjul, da de ikke altid rammer rigtigt.
4. Tag på tur med de rutinerede
Som ny er det godt at få inspiration til, hvor du skal kigge på søen, himlen eller engen. Her er det meget lærerigt at komme afsted med eller stille sig hen til nogle mere garvede folk. Jeg har til gode at møde birdere i dårligt humør, så vær frimodig og spørg om du må følge med. Det samme gælder på træklokaliteter, hvor fuglene ofte ses på lang afstand. Her kan det være afgørende for os nye at stå ved de dygtige for at få en god dag.
Christian Vemmelund Helligsø, 25 år og fra Århus, har kigget på fugle siden marts 2023. Foto: Jacob Helligsø.
5. Få en fugleven
Glæden er noget af det eneste, der bliver større af at blive delt. Derfor kan det virkelig sætte ild til fuglefeberen, hvis du kan dele glæden over naturen og fuglene med en anden. Her kan jeg tilslutte mig ordsproget: Lige børn leger bedst. Der er ikke noget som at fejlobse sammen i et sikkert miljø, hvor det er okay at kalde en højtflyvende sanglærke for stor fugl, når man sammen spejder mod horisonten på trækobs. Det ville man ikke have lyst til at gøre i Skagen. Derudover er det bare super hyggeligt at twitche (finde sjældne fugle) og få kilometer i benene sammen, imens et nye venskab spirer.
6. God optik er uundværligt
Afstanden til fuglene og størrelsen på dem kan gøre birding til en svær disciplin, hvis ikke du har en kikkert. Som for meget andet grej gælder det, at kvalitet og pris hænger sammen. Jeg har selv anskaffet mig en 8x42 kikkert i mellemklassen og et 200-600 mm teleobjektiv, som jeg lidt utraditionelt bruger som teleskop på mit spejlløse kamera. Til både teleskop og teleobjektiv er et stabilt og let stativ uundværligt. De fleste har et carbon-stativ med et Manfrotto 128RC-hoved, men der findes selvfølgelig også andre løsninger.
7. Der er flest almindelige fugle
Birding er en voksensport. Der er klart flest almindelige fugle, og hvis du er af sted flere gange om ugen, skal du være klar på, at det er de samme fugle, du kommer til at se igen og igen. Jeg oplever, at det spiller en stor rolle, hvilket mindset man vælger at have til netop dette. Nogle er bare vildt glade for at komme ud, mens andre tærsker alle de normale arter igennem for at finde noget sjældent. Et tip kan være at finde det unikke ved hver enkelt fugl og finde det smukke i den detalje.
8. Vejret har kæmpe betydning for, hvad du ser og hører
Det kan være svært at blive klog på, hvilken vindretning og temperatur, der giver hvilke fugle på trækket. Derudover kan vind være direkte ødelæggende, hvis man går og lytter efter småfugle som for eksempel sangere, der sjældent viser sig frem. Der er ikke noget bedre end en stille aften ved Årslev Engsø, hvor man kan gå fra den ene græshoppesanger til den næste eller høre blåhalsens helt tørre radiostøj krystalklart. Omvendt kan det vindstille scenarie være direkte ødelæggende på havobs. Jeg har fået en større indsigt i vejrets betydning, men der er stadig meget at lære.
Vandstæren blev ret hurtigt en art, som Christian Vemmelund Helligsø bare måtte se. Det lykkedes efter to forsøg ved Giber Å. Foto: Christian Vemmelund Helligsø (vandstær).
9. Fugle har også præferencer for, hvor de bor
Ligesom mennesker, der har forskellige ønsker til hjemmets beliggenhed, har fugle det også. Det betyder, at du skal være klar til at bevæge dig rundt i landet, hvis du vil se mange forskellige arter. Nogle steder er bedre end andre og har en noget større diversitet. På DOF’s hjemmeside er der en liste over særlig gode fuglelokaliteter på tværs af landet. Derudover er der selvfølgelig andre fantastiske lokale steder, hvor fuglene også gerne er. Udforskning af ukendte lokaliteter er blevet en af mine yndlingstilgange til birding, så jeg kan kun anbefale at prøve det af.
10. Få en hjemmebane
De fleste birdere har en hjemmebane – en lokation, hvor de kommer på de fleste ture. Jeg har nydt at komme meget ved Årslev Engsø. Det har været så fedt at kunne følge med i udskiftningen af fuglene her i foråret og meget lærerigt, og så er det også bare et godt sted!
11. Tre gode bøger
’Fugle i felten’ (bog og app), ’Rovfugle i felten’ og "Europas Vadefugle" er alle geniale og en stor hjælp, når man er afsted på tur. Også fordi de ikke nøjes med at vise en art i dens flotte sommerdragt. Hvis jeg skulle vælge blot én af de tre, ville det blive ’Fugle i Felten’ som app.
12. Indrapporter til DOF-basen
Det har været enormt lærerigt at indrapportere og tælle fugle til DOF-basen. Jeg tror selv, at mit medlemskab har haft en stor betydning for min udvikling som birder. Her gælder det særligt, at man kun rapporterer fugle, som man er sikker på, da dataene bruges i forskningsøjemed. Jeg skulle derfor lige overvinde noget i mig selv, inden det blev en mere tryg vane.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf. 33 28 38 00