Naturstyrelsen overtræder naturplaner, der skal beskytte ørnereder

I et svar til en klage fra fire lokale ornitologer påpeger Miljøstyrelsen nu, at Naturstyrelsen næste år bør genindføre det adgangsforbud, som vil sikre fiskeørneparret i Gribskov den nødvendige fred til at ruge og opfostre unger. Foto: Arne Lilhauge (fiskeørn)

Artiklen er opdateret med svar fra Naturstyrelsen klokken 15.30 den 2. november 2023.

Det var forkert af Naturstyrelsen at ophæve det adgangsforbud, som i 10 år har sikret et fiskeørnepar i Vandmosen i den statsejede Gribskov, fred og ro til at yngle.

Adgangsforbuddet blev ophævet af Naturstyrelsen i foråret 2021, hvorefter fiskeørneparret adskillige gange i løbet af deres seneste ynglesæsoner har været ved at blive skræmt væk fra området.

Fire lokale ornitologer, nemlig biolog Erling Krabbe, Luise Ekberg redekoordinator for fiskeørn i Projekt Ørn i DOF BirdLife, Jens Lykkebo, redekoordinator for Projekt Ørn, og biolog Søren Mark Jensen fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) Hillerød klagede til Miljøstyrelsen, og DOF BirdLife bakkede henvendelsen op.

I et svar til klagen påpeger Miljøstyrelsen nu, at Naturstyrelsen næste år bør genindføre det adgangsforbud, som vil sikre fiskeørneparret den nødvendige fred til at ruge og opfostre unger.

Det sker med afsæt i jagt- og vildtforvaltningslovens paragraf 7 stk. 2, der siger, at ”fugle ikke forsætligt må forstyrres med virkning for arten eller bestanden”.

- Vi er glade for, at Miljøstyrelsen anerkender problematikken omkring forstyrrelser af ørne i deres redeområder. Men det er dybt problematisk at Naturstyrelsen ikke overholder de Natura 2000-planer, som netop sikrer beskyttelsen af både fiskeørnens og havørnens reder, siger Erling Krabbe.

Miljøets minister må i tale

- Sagen er den, at Miljøstyrelsen udarbejder Natura 2000-planer, der er bindende for Naturstyrelsen. I Nordsjælland betyder det for eksempel, at Natura 2000-planerne påbyder Naturstyrelsen at sikre redebeskyttelse af havørnen, som yngler i den statsejede Nejede Vesterskov, og fiskeørneparret i Vandmosen i den statsejede Gribskov. Planerne fastslår, at et adgangsforbud omkring reden er nødvendigt for at sikre ørnene tilstrækkelig ro. Naturstyrelsen har efterfølgende ophævet begge adgangsforbud. Dermed har Naturstyrelsen overtrådt statens egen Natura 2000-forvaltning, siger Erling Krabbe.

Selvom Miljøstyrelsens svar umiddelbart giver klagerne ret i, at adgangsforbudet bør genindføres ved fiskeørnereden, så er det endnu uvist om Naturstyrelsen vil følge opfordringen. I en mail til DOF BirdLife svarer Jesper Tranberg, der er kontorchef for Arealer og friluftsliv i Naturstyrelsen:

- Det er klart, at vi inden kommende ynglesæson vil vurdere sagen, herunder om der er behov for et adgangsforbud, skriver han.

De fire ornitologer er dog klar til at tage sagen videre.
Hvis ikke Naturstyrelsen retter ind efter statens egne bindende naturplaner, vil ornitologerne i første omgang forfølge sagen politisk for at få miljøminister Magnus Heuniche til at svare på, hvorfor Naturstyrelsen ikke vil følge Natura 2000-planerne i statens egne områder.

Fri færdsel, også nær ørnereder

- Naturstyrelsen Nordsjælland, der er styrelsens lokale enhed, var indstillet på at forlænge den beskyttelse af fiskeørnenes rede i Vandmosen, som i 10 år havde fungeret perfekt med god ynglesucces til følge. Men dette ønske blev ikke imødekommet fra Naturstyrelsens centrale direktion. Det kan godt undre, at man på den måde svækker beskyttelsen af sjældne fugle for i stedet at sætte adgang til fri færdsel i højsædet. Det harmonerer bare ikke med statens egne Natura 2000-planer, der fastslår, at der skal sikres fred og ro ved sjældne fugles ynglesteder, siger Erling Krabbe.

- Erfaringerne har desværre tydeligt vist, at det ikke er nok at henstille til publikum om at vise hensyn. Vi har i år set unge slå lejr og lave bål meget tæt på fiskeørnenes redetræ, og der har været adskillige andre overtrædelser, uden at Naturstyrelsen har grebet ind. Kun et adgangsforbud, som er markeret med skiltning ved indgangene til skoven kan sikre ørnenes redested, siger han.

På spørgsmålet om, hvorfor adgangsforbudet i første omgang blev ophævet efter at have fungeret fint i 10 år, svarer Jesper Tranberg, kontorchef for Arealer og friluftsliv i Naturstyrelsen:

- Offentligheden har som udgangspunkt altid ret til at færdes overalt døgnet rundt alle årets dage i de statslige naturområder jf. naturbeskyttelsesloven – det er kun i helt særlige tilfælde, at Naturstyrelsen kan forbyde offentlighedens adgang og lukke områder af. I Vandmosen har der været midlertidige adgangsforbud i fiskeørnenes yngleperiode i årene 2012-2018, hvor det udløb og derefter ikke blev forlænget. Det vurderedes på det tidspunkt, at de lokale forhold, herunder udviklingen af fiskeørnebestanden i Gribskov, ikke længere tilsagde behov for et egentligt forbud. Det vurderedes bl.a., at området omkring reden kunne sikres i tilstrækkeligt omfang gennem skiltning. Vi tager nu Miljøstyrelsens anbefalinger til efterretning, når vi igen skal vurdere sagen, skriver han i en mail.

Husk beskyttelse før benyttelse

I DOF BirdLife forventer man, at Naturstyrelsen genindfører beskyttelsen af ørnerederne og lader hensynet til beskyttelse gå forud for benyttelse.

- Det er altafgørende at sikre arter som fiskeørn og havørn fuldkommen fred og ro i yngletiden i en passende radius omkring deres redetræer, hvis befolkningen også i fremtiden skal have mulighed for at opleve ørne med unger. Derfor er det vigtigt, at staten lever op til sine forpligtelser i Natura 2000-naturplanerne. Det er dybt kritisabelt, at man laver planer for at beskytte sjældne fuglearter, men i stedet lader hensynet til fri og ukontrolleret færdsel i skovene få førsteret, siger formand Egon Østergaard.

Yderligere oplysninger:

Egon Østergaard, formand DOF BirdLife
Tlf. 31 16 20 30

Knud Flensted, biolog, DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf. 33 28 38 00