Ude af kurs: Ibiser er fløjet til Sønderjylland i stedet for Sydeuropa

Erimitibisen er beslægtet med for eksempel sort ibis, der årligt ses i Danmark, og skestorken, der yngler i den danske kystnatur. Foto: Bøje Rauff (eremitibis).

Der er gået kuk i rejseplanen for 32 eremitibiser, der alle er kommet til verden i et EU-støttet opdrætsprojekt i Bavarian-regionen i de østrigske alper.

De unge fugle, der alle er ringmærket, mens 13 af dem bærer GPS-sendere, så man kan spore dem, skulle efter planen have holdt vinter i Toscana i Italien. Af uransagelige årsager er de fløjet i stik modsat retning og er set flere steder i Jylland, Sverige og Nordtyskland.

11 af de unge eremitibisser opholder sig tilsyneladende stationært på Rømø i Vadehavet, hvor jorden er blød, så det er let for fuglene at stikke deres krumme næb ned efter orme, insekter, snegle og andet godt.

Vadehavet som nyt vinterkvarter

- I projektet i Østrig har man præget unge eremitibiser til at flyve sydpå fra bjergområdet, hvor de er opfostret, til Toscana, hvor der er vådområder, som egner sig til vinterkvarter for arten. Man har simpelthen ledt de uerfarne eremitibiser på sporet af en egnet trækrute ved at benytte sig af lette fly, som fuglene er præget på, så de er fulgt med sydpå. Noget er så gået galt i år, hvor 32 unge ibiser af egen drift er fløjet mod nord og har givet os en af de mest spøjse fugleoplevelser længe. Fem af ibiserne er set så nordligt som ved Jönköbing i Mellemsverige, siger ornitologen Henrik Haaning Nielsen fra Netfugl.dk.

Eremitibissen er en af verdens mest sjældne fuglearter. De 32 eksemplarer af arten, der ganske uventet er fløjet til Jylland, Sverige og Nordtyskland, stammer fra Østrig, hvor et opdrætsprojekt i Alperne forsøger at redde arten fra at uddø. Foto: Bøje Rauff (eremitibis).

- Vejret er nu helt afgørende for det videre forløb. Hvis vinteren fortsætter mild og grøn, så eremitibiserne har let ved at finde føde, bliver flokken måske på Rømø. Og hvem ved, om de 11 unge ibiser holder ud hele vinteren og dermed tror, at Vadehavet er deres nye vinterkvarter. De har aldrig lært, at de om efteråret skal trække til Toscana og Italien, så tænker man tanken til ende, kan det være, at vi i Jylland vil få et nyt naturfænomen, nemlig overvintrende eremitibiser. Men det mest sandsynlige er nu nok, at ungfuglene finder sammen med erfarne artsfæller, hvis de vender tilbage til deres opvækstområde, og så bliver ledt til sydlige vinterkvarterer, siger Henrik Haaning Nielsen.

Få tusinde individer tilbage

Det er ikke tilfældigt, at Østrig og Alperne er hjemsted for det EU-finansierede projekt ”LIFE20 Northern Bald Ibis”, der frem til 2028 skal få så mange eremitibiser på vingerne som muligt.

For cirka 500 år siden var eremitbisen ynglefugl i flere bjergrige lande i Centraleuropa, men den blev efterstræbt og udryddet.

Og sådan er det gået mange steder i artens udbredelsesområde. De østlige bestande af eremitibis, som har haft sydøstlige egne af Tyrkiet og Syrien som kerneområder, mens Etiopien og Eritrea har været deres vinterkvarter, har været helt forsvundet.

I landsbyen Birecik ved floden Eufrat nær grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, er der i dag en koloni på cirka 250 fugle, der alle har afsæt i udsætning af opdrættede individer.

Den vestlige bestand har Marokko som sit absolut vigtigste land for arten. Tre af landets fire kolonier af eremitibis ligger i Souss-Massa Nationalpark ved kysten ud mod Atlanterhavet. Det menes, at 95 procent af verdens bestand på cirka 1.000 vilde eremitibiser yngler i Marokko. Fuglene har deres reder på klippehylder, og de søger føde i lavland, både i vådområder, græsland, på stepper eller på dyrkede marker.

Et opdrætsprojekt i Andalusien i Spanien huser cirka 100 fugle, mens 20 års arbejde med arten i Alperne i Østrig har fostret rundt regnet 200 individer.

Det skønnes, at der i zoologiske haver og fugleparker lever cirka 2.000 eremitibiser.

Yderligere oplysninger:

Henrik Haaning Nielsen, ornitolog
Tlf. 51 24 49 68

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00