Nyt om silkehalen: Forsker har forsøgt at sætte formel på fugles invasioner

Invasioner af silkehaler i Danmark, kan forekomme, både når der er meget, og når der er lidt føde nordpå. Det er blandt konklusionerne fra Svein Dale, der er Professor på Norges miljø- og biovidenskabelige universitet. Foto: Jan Skriver (silkehale).

Det er slet ikke så entydigt, som man skulle tro, når man vil forklare, hvad der giver startskuddet til en invasion af silkehaler, der fra egne langt nord og øst for Danmark i løbet af efteråret og den tidlige vinter flokkes på vores breddegrader for at æde bær, i særlig grad rønnebær.

Det er konklusionen på den forskning, som Svein Dale, der er professor på Norges miljø- og biovidenskabelige universitet, har offentliggjort i en artikel i tidsskriftet Journal of Ornithology.

Svein Dale, der blandt andet forsker i fugles bestandssvingninger og invasioner, har blandt andet benyttet sig af flere årtiers data fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) BirdLifes årlige punkttællinger. Danske ornitologers tællinger i lange tidsserier har dermed bidraget til ny viden.

Også data om silkehaleflokke fra Sydnorge, Sydsverige, Storbritannien og Polen er anvendt, ligesom viden om frøsætning og bær både i skovene mod nord og syd er brugt til at drage konklusioner ud fra.

Føden fortæller om fugles færden

Kort fortalt er den overordnede konklusion, at det ikke altid er mangel på mad i Nordskandinavien og østpå, for eksempel fordi rønnebærtræerne svigter med bær, som udløser en invasion af silkehaler. Det har ellers været opfattelsen, at det er fødemangel, som sender fuglene tidligt afsted sydpå i tusindtal.

Svein Dale har fundet ud af, at invasioner af silkehaler i Danmark, kan forekomme, både når der er meget, og når der er lidt føde nordpå. Generelt er det sådan, at jo mere føde, der er til silkehalerne nordpå, desto flere fugle flyver sydpå på et tidspunkt. Men først når der er spist op mod nord.

Hvis der er meget føde nordpå, indfinder invasioner sig sent i Danmark. Er der ringere fødeudbud i nord, kommer invasionerne tidligt, måske allerede i oktober eller i begyndelsen af november.

Svein Dale har heller ikke fundet en sammenhæng mellem stor ynglesucces hos silkehalerne i Nordskandinavien og efterfølgende større invasioner med kurs sydpå. En dårlig ynglesæson kan godt give mange silkehaler i Danmark, mens stor frugtbarhed i skovene nordpå ikke nødvendigvis giver mange silkehaler hos os.

Silkehaler østfra flyver vestpå

Den norske forsker finder det sandsynligt, at silkehaler fra østlige bestande i de vidtstrakte nåleskove i Nordrusland med jævne mellemrum bidrager til invasionerne. Hvis der er meget mad i Nordskandinaviens skove, tiltrækker det silkehaler fra de østlige bestande. Når føden så er spist op i Nordskandinavien, flyver de russiske silkehaler sydpå. Ofte sent på efteråret. Og det sker at disse invasioner når langt sydpå i Europa.

På engelsk hedder silkehalen ”Bohemian Waxwing”, og fuglen lever på mange måder op til det navn. På sit træk er silkehalen en boheme, eller måske rettere en flyvende sigøjner og der er eksempler på, at flokke er fløjet helt til Sydeuropa.

Silkehaler har ikke faste ruter og rutiner i deres vinterkvarterer. De flakker om og slår sig ned, hvor der er mest føde.

Når det er sagt, så er der en form for mønster i silkehalens optræden i Danmark. Flokkene af klokkeringlende gæster har det med at ramme de danske kyster og kystbyer, der vender mod øst. I Vejle er en vej ligefrem opkaldt efter silkehalen.

Og den østlige orientering mod danske kystbyer er naturlig nok, for flokkene ankommer til Danmark over en bred front fra de enorme, øde skovområder i Nordskandinavien og videre mod øst.

Flest silkehaler mod øst i Danmark

De største flokke af silkehaler, der kan tælle flere hundrede individer, ja, undertiden bliver der registreret tusindtallige flokke, optræder næsten altid i Nordsjælland og Københavnsområdet. I hovedstadsområdets parker, kirkegårde og haver og langs veje, jernbaner og S-togslinjer med bærbuske og træer på sidelinjen kan det i år med invasion vrimle med silkehaler.

En 65 gram tung silkehale kan æde 15 gram bær i et måltid. Og den indtager adskillige måltider pr. dag. Foto: Jan Skriver (silkehale)

I reglen er der også et stort rykind på østvendte kyster i Jylland og i den nordøstlige del af Danmark med Frederikshavn som en slags silkehalecentrum. Vestpå i hovedlandet kan der være langt mellem silkehalerne selv under invasioner.

Det er ligeledes karakteristisk, at silkehaler primært bliver registreret i byer, men også træklokaliteter som Skagen, Sydlangeland, Gedser og Gilleleje kan mønstre store flokke.

Invasion med ujævne mellemrum

DOF’s database over dagsaktuelle fugleobservationer, DOFbasen, giver mulighed for at følge forekomsten af silkehaler både i magre år med få fugle og i fede år med invasioner.

Kortet viser det største antal individer af silkehale set på en dag per lokalitet fra den 30. oktober til 28. november 2023. Find kortet med aktuelle data og meget andet på Danmarks Fugle. Kilde: DOFbasen

November og december er de klassiske måneder for mange observationer af silkehaler. Den seneste virkelig store invasion af silkehaler i Danmark fandt sted i vinteren 2004/2005. Også i 2011/2012 var der mange silkehaler i landet.

Engang hed det sig, at silkehalen invaderede os hvert syvende efterår. Den regel er justeret op de senere årtier. I gennemsnit er der i Danmark en silkehale-invasion hvert tredje år. Der kan dog godt optræde større flokke af silkehaler hvert andet år.

Snorlige flyvning med alkohol

Fælles for de bærædende vintergæster er deres påfaldende tillidsfuldhed. Mange af silkehalerne yngler i mennesketomme områder, så måske er en dansker i november eller december fuglenes første erfaring med mennesket.

De flakkende silkehaler er ikke kun fulde af tillid, de kan også være fulde på andre måder. Fuglene har dagligt alkohol i blodet på grund af de store mængder gærede bær, som de indtager. Alkoholindholdet i rønnebær, der gærer, kan være på 2-3 procent. Da silkehalen indtager snesevis af bær på kort tid, ville fuglen blive svært alkoholpåvirket, hvis det ikke var fordi, at dens lever er stor sammenlignet med andres fuglearters. Silkehalens store lever og dens enzymer kan omsætte ekstraordinært store mængder alkohol.

Derfor bærer silkehalen sin bærbrandert med stil og siksakker på ingen måde af sted i spiritusflyvning. Silkehaler har ligesom stære, som de ligner i statur og størrelse, en snorlige flugt, der aldrig bærer præg af et højt, dagligt alkoholforbrug.

Når silkehalerne har spist op af de røde bær fra rønnebærtræer eller tjørnebuske, der i reglen står først på menuen, kaster de sig ofte over sæsonens sidste æbler, eller de flyver måske videre mod sydvest og nye fødekilder.

Yderligere oplysninger:

Thomas Vikstrøm, biolog DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 22 – 29 70 02 24

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00