Ny forperson for DOF Ung: Birding er allerbedst som holdsport
Foto: Karina Demuth.
Rasmus Momme har set på fugle fra han var 12 år, fik sin ringmærkerlicens som 16-årig og har gennemtygget store mængder af fuglebøger som hyggelæsning. Han er vild med at finde sjældne fugle, og allergladest er han for at gøre det sammen med andre.
Birding er nemlig en holdsport, hvor man fejrer sine sejre sammen, og hvor man siden kan vende tilbage til det og tale om de fælles oplevelser i årevis. Fra sommeren 2023 er Rasmus Momme DOF Ung’s nye forperson.
Hvornår begyndte du at kikke på fugle?
Jeg har interesseret mig for dyr siden jeg var helt lille. Som 12-årig var jeg på min første DOF Ung-lejr. Her var jeg afsted en hel uge og havde ikke hjemve en eneste gang. Det hele sagde bare ’klik’, og siden har jeg været på fugle fuld tid.
Hvad er din bedste fugleoplevelse?
Jeg er rigtig glad for at finde sjældne fugle. Og når man indimellem er både heldig og dygtig og finder en sjælden fugl, er det bare det vildeste adrenalinsus.
Min bedste oplevelse er stadig, da jeg en halvmørk oktobereftermiddag i Blåvand fandt en taigapiber, der er en østasiatisk søster til skovpiberen og monstersjælden. Jeg var punkteret med min cykel for anden gang på en dag, og på vejen tilbage, trækkende med min flade cykel i silende regn, tjekkede jeg lige ind på Reginevej, der er et kratområde, som jeg alligevel passerede forbi.
Mens jeg luskede rundt, hørte jeg et kald fra noget, der lød som en vindrossel, men da den lettede, lignede det en piber. Så fløj den ud og satte sig, så jeg kunne se den helt tæt på: En klokkeklar taigapiber med mosgrøn ryg, helt tydelige sorte bryststriber og et kraftigt lyst øjenbryn og øreplet.
Jeg har terpet fuglebøger hele mit liv, og da jeg så den, var jeg ikke et sekund i tvivl. Jeg gik selvfølgelig i dødspanik og fulgte rystende efter den med telefonen for at optage kaldet, og heldigvis holdt den sig lavt, fordi det regnede. Kort efter kunne jeg med panik i stemmen melde den ud på Zello og bagefter fotografere den og få den godkendt af SU (sjældenhedsudvalget). Det var helt fantastisk.
Bedste fugletip?
Helt enkelt: Tag afsted med nogle andre! Birding er nemlig allerbedst som holdsport, og det er så fedt at gøre noget sammen med nogen. Selvfølgelig er det skønt at være ham, der finder den sjældne fugl. Men det er mindst lige så fedt at være et hold afsted sammen.
Foto: Karina Demuth.
Også fordi selve jagten giver en kæmpe fælles oplevelse. Om aftenen kan man fejre sine sejre sammen, og siden kan man tænke tilbage på det og tale om det igen og igen. Det er noget af det, der er så skønt ved DOF Ung og alle de ture, vi arrangerer.
Hvem deler du din fugleinteresse med?
Jeg har i mit liv mange gode og fantastiske mennesker, som nemt kan sætte sig ind i, hvorfor det er så fedt at være i den danske natur eller tage til Jordan på ekspedition. Men når det kommer til at forklare værdien i at finde en lille grå fugl, der sidder i en busk i Blåvand og siger ’Tik’, så er det altså mine venner i DOF Ung, jeg går til.
Yndlingsfugl?
Hvis jeg absolut skal udvælge én art, er det nok lunden, der er en blanding af nuttet, mærkelig, underlig, smuk og dybt karismatisk og som har en nærmest menneskelig karakter i sit udtryk.
Mit allerførste minde er faktisk, at jeg går med min far oppe på Færøerne, hvor jeg boede som barn og ser på lunder, der futter rundt ved deres redehuller. Jeg har lige været deroppe og gense dem, men har stadig til gode at se en lunde i Danmark.
Læs hele interviewet med Rasmus Momme i Fugle&Natur #4, 2023
