Højsæson for fugle klædt i diskrete gråtonede vinterdragter

Fra venstre: Stær i vinterdragt, stær i yngledragt, almindelig ryle i vinterdragt og almindelig ryle i yngledragt. Foto: Jan Skriver (stær), Villy Pedersen (stær), Jan Skriver (almindelig ryle).

Stæren sad og skuttede sig i kulden blandt gule bær i krattet af havtorn. Væk var forårets glansfulde dragt i grønt og gyldent. Den var erstattet af en mørk grundfarve stænket med hvide fjerspidser, som kunne ligne snefnug.

En hættemåge fløj forbi. Den havde for længst smidt sin brune hætte, og var blevet bleg.

På vadefladen ved fjorden pilede en almindelig ryle afsted i en fjerdragt så grå som en overskyet dag i november, mens en toppet lappedykker klædt i lys dykkerdragt fiskede et stykke ude.

Alle havde det til fælles, at de i løbet af efteråret havde skiftet deres farverige sommerdragt ud med en vinterdragt holdt i beskedne farvetoner.

Men hvorfor skifter nogle arter af fugle i grunden fra sommer- til vinterdragt, mens andre så at sige ligner sig selv året igennem?

Vi har ladet spørgsmålet gå videre til Jon Fjeldså, der er professor emeritus ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Desuden fugletegner med kendskab til de mindste nuancer i fuglenes fjerdragter.

Grå vinterdragt øger sikkerheden

- Alle fugle skifter fjer mindst en gang om året, for fjerdragter bliver slidte. De arter, som skifter til en anderledes farve i mere kedelige grå eller brune dragter om vinteren, er især mindre fugle, som er udsat for prædation. I særdeleshed gælder dette forhold for arter, som er jordlevende. De har generelt brug for at være godt camouflerede. Forår og sommer skal de jordlevnede fugle derimod bruge klare og kontrastrige farver især på hoved- og brystpartiet som signaler i forbindelse med forsvar af territorium og pardannelse, forklarer Jon Fjeldså.

Toppet lappedykker i vinterdragt til venstre og i yngledragt til højre. Foto: Torben Andersen (vinterdragt), John Larsen (yngledragt)

Da risikoen for at blive opdaget og dræbt af en rovfugl eller et rovdyr kan forklare et dragtskifte fra pralende farver til diskret fremtoning, har vi også forklaringen på, at rovfugle ikke skifter farver fra sommer til vinter.

Rovfugle opholder sig i toppen af fødekæden, og de risikerer derfor sjældent at blive præderet, og derfor er der ingen grund at skifte farver i fjerdragten fra sommer til vinter.

Fra knaldrøde til grå eksistenser

Adskillige arktiske vadefuglearter, for eksempel lille kobbersneppe, islandsk ryle og thorshane, bærer forår og sommer prægtige fjerdragter med meget kraftige klare farver i brunt og rødt. Ligeså knaldrøde nuancer, der præger disse arter i yngletiden, ligeså grå er de om vinteren.

Hættemåge i vinterdragt til venstre og i yngledragt til højre. Foto: Jan Skriver.

- Mange arktiske vadefugle yngler på indlandslokaliteter med mose og tundra, hvor de brune farvenuancer dominerer. Men om vinteren tilbringer vadefuglene det meste af deres tid på strande og vadeflader, hvor terrænet er lyst og gråt. Derfor er det en fordel at være klædt i grålige nuancer, så man falder i med sine kystnære omgivelser. Her er det værd at bemærke, at visse sociale signaler i fuglenes fjerdragter er de samme sommer og vinter. Vingebånd og haletegning, som bruges som signaler til at holde sammen på eksempelvis flokke af flyvende ryler, er de samme året rundt, siger Jon Fjeldså.

Generelt er trækfugle mere end standfugle tilbøjelige til at skifte fra sommerdragt til vinterdragt. Det hænger sammen med, at trækfugle opholder sig i meget forskellige miljøer i henholdsvis sommerhalvåret og vinterhalvåret..

Islandsk Ryle i vinterdragt til venstre og i yngledragt til højre. Foto: Torben Andersen (vinterdragt), Erik Biering (yngledragt).

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00