Viben forsvandt som ynglefugl for øjnene af fynsk ornitolog

Det dyrkede danske land får i disse år bundkarakter som levested for viber. Foto: Jan Skriver.

- Det var frustrerede, grænsende til det deprimerende, at vi i det danske landbrugsland bød viben så dårlige vilkår, at den ikke mere kunne finde fodfæste. Efter 12 års kontinuerlige optællinger af viber om foråret, afbrød jeg sidste år midt i vibeforåret mine undersøgelser. Det gav ikke mening at fortsætte. Der var ikke flere viber tilbage i området.

Sådan opsummerer den fynske ornitolog Niels Andersen sine undersøgelser af vibebestanden i et 1.200 hektar stort landbrugsområde vest for Svendborg.

Da han indledte sin forskning i 2011 husede området cirka 20 par viber, og der kom hvert år unger på vingerne. I 2022 forsøgte et, måske to par viber at yngle, men de forsvandt, og ingen unger kom på vingerne.

Dræning er døden for vibens unger

- Jeg har ikke kunnet dy mig for at tjekke området i foråret 2023, og i år var det endegyldigt slut med viber på egnen. I den tid, jeg har undersøgt området, er der på de 1.200 hektar gennemført flere end 100 dræningsarbejder af de fugtige lavninger, der er en forudsætning for, at viber kan fostre flyvedygtige unger. Det sørgelige er, at konklusionerne på mine undersøgelser på Sydfyn ikke er enestående, men formentlig gælder i hele Danmark. Jeg har dokumenteret, at situationen for viben i landbrugslandet er dramatisk, siger Niels Andersen, der i det seneste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) har skrevet en artikel, der i detaljer fortæller om hans mange år med viben.

Niels Andersen, der har modtaget DOF BirdLifes hæderspris for sit arbejde med viben, har udarbejdet en ”Manual til flere viber på markerne”. Vibemanualen er en konkret brugsanvisning til landmænd, som vil gøre en indsats som værter for viben, der engang var karakterfuglen over alle i det danske kulturland.

Storhed og fald i vibelandet

- På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste, høstede det danske bondeland for 100 år siden et 10-tal for sin venlighed over for viben. I dag er Danmark generelt blevet ugæstfrit set fra en vibes vinkel. Det dyrkede danske land får i disse år bundkarakter som levested for viber, siger Niels Andersen.

Fugtige lavninger er en forudsætning for, at viber kan fostre flyvedygtige unger. Her varmer en vibemor sine unger. Foto: Jan Skriver.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife har i kraft af sine årlige systematiske punkttællinger fra hele landet dokumenteret, at viben i gennemsnit er gået tilbage som ynglefugl med 2,5 procent om året fra 1976 og tre årtier frem. Og de seneste ti år er den gennemsnitlige tilbagegang vokset til 6,3 procent årligt.

Fra guldalder til monokultur

Fra midten af 1800-tallet og til tiden efter 2. Verdenskrig ynglede skønsmæssigt op imod 150.000 par viber i Danmark. Det var en epoke, hvor våde enge, græsarealer og høslæt prægede det danske landskabsbillede.

1950’ernes bæredygtige landbrug, hvor antallet af græssende dyr var det højeste i historien, var et vibe-landskab i stor skala. Det var før kunstgødning, sprøjtegifte og dræninger af alle lavninger i landet dominerede billedet. Det var en guldalder for engenes og agerlandets fugle og dyr.

Så kom traktoren og afløste hesten og satte en udvikling i gang mod et gradvist mere ensartet og intensivt drevet landskab. Viberne, agerhønsene, harerne og sanglærkerne betalte prisen De er alle gået dramatisk tilbage i industrilandbrugets store markflader af monokulturer.

Luftakrobaten er i frit fald

Undersøgelser har dokumenteret, at fugtige enge giver føde til det største antal viber og de mest livskraftige individer, for her findes det største antal af de insekter og orme, som fuglene lever af.

Forskning har også vist, at vibeunger, der vokser op på fugtige, afgræssede strandenge i gennemsnit tager mere på i vægt pr. dag end vibeunger opfostret på dyrkede marker.

Tusindtallige flokke af viber gæster Danmark fra juni og efteråret ud – det er fugle fra vores nabolande i øst og nord. Foto: Jan Skriver.

Det har også vist sig, at tætte vibebestande i sig selv er gunstige for arten. På en eng med mange par viber har fuglene et kollektivt forsvar over for rovdyr som ræve, der patruljerer i fuglenes yngleområder. Viben er langt hen ad vejen frygtløs, når det handler om at forsvare æg og unger, så en stor tæthed af viber i et område vil kunne genne en fjende på porten.

Men i tyndt besatte vibe-terræner har rovdyr lettere betingelser. Trods sine akrobatiske evner i luften flyver den danske vibe i disse år omkring i en ond cirkel.

Læs Niels Andersens artikel "Vibens levevilkår i det moderne danske landbrugsland" i det nyeste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT)

Yderligere oplysninger:

Niels Andersen, DOF Fyn
Tlf. 29 68 36 79

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00