Guide: Fem fugle i den vægelsindede danske vinter

Foto: Jan Skriver (agerhøne)

Vinteren har indtil nu været en brydekamp mellem højtryk og kulde fra nordøst og lavtryk med friske milde vinde fra sydvest.

For få uger siden var der sne og streng frost. Da opdagede man med ét agerhønsene, der kuglerunde sad og skuttede sig i vejrabatten og pirkede føde ud af et terræn med smalkost. Tvunget af omstændighederne var de nødt til at bevæge sig fra markens skjul og tæt på trafikken.

Nu er frosten væk, og det samme er agerhønsene. Man ser dem sjældent i milde vintre. Ikke kun fordi de buttede hønsefugle så har lettere ved at finde skjul på marker og enge, også fordi agerhønen er blevet fåtallig i Danmark.

Sammen med viben og sanglærken er agerhønen en af de fuglearter, der er gået mest tilbage, fordi industrilandbruget har forvandlet tidligere tiders mosaik af små marker med forskellige afgrøder og masser af fugls føde til kæmpemarker af monokulturer. hvor sprøjtesporene sætter streger under krisen for agerlandets fugle.

I disse år er der langt mellem vinterens flokke af agerhøns, men kig efter dem, hvis frosten vender tilbage.

Foto: Jan Skriver (grågås).

Det er anderledes med grågåsen. Den er blevet talrigere, og flokke af vintergæs kan ses over det meste af landet. Grågåsen er en af de fuglearter, som har haft størst medvind i det danske landskab de senere årtier. For 30 år siden var det usædvanligt at se større flokke af grågæs om vinteren i Danmark. De fleste fløj til Sydspanien for at holde vinter.

I dag opholder flere end 100.000 grågæs sig hvert år i det danske vinterland. Ynglebestanden er mangedoblet og vinterens grønne marker og stubmarker med rester af korn eller majs giver gæssene den føde, de har brug for. Klimaændringer, der gør vintrene mildere, har været til gunst for grågåsen, der slipper for et farefuldt træk til vinterkvarterer sydpå i Europa, når hjemmefronten er frostfri det meste af tiden.

Det er også en fordel for grågåsen at opholde sig tæt på sine ynglepladser i de mørke måneder, for allerede i februar og marts bliver der kamp om ynglelokaliteterne. Det er næsten som med udsalg i januar. Dem i forreste række løber med de bedste tilbud.

Foto: Jan Skriver (blåmejse)

Hvis man færdes i moser og områder med tagrør, kan man om vinteren støde på småflokke af blåmejser. For mange mennesker kan det virke ’forkert’ at se havens mejse, der er en flittig gæst ved foderbrættet, i disse terræner, men det er lige efter bogen. Mange blåmejser strejfer udenfor deres yngletid omkring i krat og rørskove, hvor de er på jagt efter insekter eller små edderkopper, der gemmer sig i tagrørenes strå eller under bark.

Foto: Jan Skriver (fiskehejre)

Hvis det sætter ind med streng frost, bliver der kamp om det åbne vand blandt fiskehejrerne. En del af de voksne fugle bliver i Danmark om vinteren, mens en stor del af de unge trækker sydpå. Ungdommen flakker i reglen mere end alderdommen.

Når det som i år veksler mellem frost og tøvejr, er der ekstra trafik af fiskehejrer, der fra indlandet flyver ud til kysterne, når minusgraderne lægger låg på deres ferske vande. Men straks mildningen fjerner låget, er de tilbage for at fiske hundestejler eller andre vintersløve småfisk. Også mosegrise og andre gnavere står ofte på menuen hos de fiskehejrer, der holder vinter i Danmark.

Foto: Jan Skriver (sjagger).

I denne vinter er der ganske mange sjaggere på vinterophold i danske haver og parker. Fuglene kommer fra yngleområder nord og øst for Danmark, og man lægger for alvor mærke til den spraglede drossel, når den indfinder sig i haverne for at æde af restoplaget fra 2023, der har været et fantastisk frugtbart æbleår.