Ekstremt hårdføre spurve flokkes i Danmark om vinteren

 Snespurven er en af Den Nordlige Halvkugles mest robuste spurvefugle, og i vinterhalvåret kan man i Danmark støde på småflokke. Foto: John Larsen (snespurv)

Som nullermænd i vind flakser en snes snespurve uroligt afsted nær den stenede kyst, hvor fugls føde synes at være udsolgt for årstiden. Men snespurven kan kunsten at vriste livet ud af en tilsyneladende gold natur.

Meter for meter bevæger flokken sig afsted og nipper bittesmå frø fra græs og urter langs kysten, og så kan kulden og vinteren ellers bare komme an.

Vi har at gøre med verdens nordligst ynglende spurvefugl, der yngler hele vejen rundt omkring Nordpolen, bare den har klippegrund under fødderne.

Den er hårdfør hinsides menneskelig fatteevne, for den yngler i nogle af klodens mest ugæstfri arktiske egne, mange steder med isbjørnen som nabo. Og så flyver den afsted i trækfuglenes superliga, når den to gange om året tilbagelægger tusinder af kilometer mellem sine yngleområder og vinterkvarterer.

Kortet viser det største antal individer af snespurv set på en dag per lokalitet fra den 24. august til 22. september 2023. Find kortet med aktuelle data og meget andet på Danmarks Fugle. Kilde: DOFbasen

Snespurven er en af Den Nordlige Halvkugles mest robuste spurvefugle, og i vinterhalvåret kan man i Danmark støde på småflokke. Primært i kystnaturen med Vadehavet som et af artens vigtigste vinterkvarterer i Nordvesteuropa. Men den kan opleves langs stort set alle danske kyster og med lidt held også i indlandet på heder, overdrev og høstede marker. Bare vegetationen er kort, så gæsten kan komme til fadet

Farvede ringe giver benhård viden

I flokkene af snespurve i Danmark kan man med lidt held få øje på farveringmærkede individer, der typisk kommer fra Island, fortæller Ib Krag Petersen, der er seniorrådgiver på Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Han har kontakt til islandske ringmærkere, der har forskningsmæssigt fokus på snespurve

- I vinteren og foråret 2021 satte en gruppe islandske ringmærkere farvede plastikringe på 350 snespurve, der ynglede i den nordøstlige del af Island. For eksempel blev en snespurv den 5. april fanget nær byen Husavik og ringmærket med koden A39. Godt et halvt år senere blev den aflæst og fotodokumenteret i Vadehavet, da den tyske fotograf Henning Volmer observerede den ved Amrum den 28. november. Det var næsten 1.855 kilometer fra det sted, hvor den var blevet ringmærket. I princippet kunne denne snespurv lige så godt have befundet sig i den danske del af Vadehavet. Derfor må danske ornitologer meget gerne se flokkene af snespurve nøje igennem, siger Ib Krag Petersen.

Vinter på prærier og stepper

Snespurvens trækmønster er komplekst. Den bestand, der yngler i Vestgrønland og den sydligste del af Østgrønland trækker til det sydlige Canada og de nordlige egne af USA, hvor mange af fuglene overvintrer ved de store søer. Nogle af disse grønlandske snespurve flyver videre mod vest til USA’s præriestater.

De snespurve, der yngler i de nordligste områder af Grønlands østkyst og på Svalbard har en ganske anden trækstrategi, da de via Nordskandinavien trækker til overvintringsområder på stepperne i den sydlige del af Rusland nord for Kaspiske Hav.

Islands bestand af snespurve, der tæller op imod 100.000 ynglepar, har formentlig Storbritannien og Nordvesteuropa inklusive Danmark som vinterkvarterer. Det er også tilfældet med mange af de skandinaviske ynglefugle. Det er sandsynligvis islandske, norske eller svenske snespurve, som gæster os et halvt års tid.

- Der er endnu meget at lære om snespurvens trækmønster. Så vi kan kun opfordre de mange danske fuglekiggere, der tager fotos af snespurve på strandenge og i kystområder, til at holde ekstra godt øje med ringe på fuglenes ben. Hver en lille oplysning tæller, når fugletrækkets gåder skal løses, siger Ib Krag Petersen.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00