Røde glenter manøvrerer ofte uden om snurrende vindmøller
- Det er overraskende, at vindmøller figurerer langt nede på listen over dødsårsager blandt røde glenter. Det er bestemt en positiv nyhed, siger Anders P. Tøttrup fra Statens Naturhistoriske Museum om de foreløbige resultater af projektet Life Eurokite. Foto: Bo Svensmark (rød glente).
De seneste godt 10 år er der sat GPS-sendere på ryggen af cirka 2.250 røde glenter i et dusin lande i Europa, og i løbet af årene har teknikken sendt millioner af data til forskerne i projektet Life Eurokite, der skal afsløre dødsårsager blandt glenterne.
De mange små brikker af viden har givet et samlet billede af truslerne mod den røde glente, og tidligere formodninger om, at vindmøller er en afgørende trussel for bestanden er blevet afkræftet. Det er kun sjældent, at en rød glente kolliderer med en snurrende vindmølle og bliver dræbt.
Det har Rainer Raab fra Technisches Büro für Biologie i Østrig, som står i spidsen for glenteprojektet, fastslået under foredrag i Danmark og Sverige.
Af 873 døde glenter med GPS-sendere er kun 3 procent døde på grund af vindmøller, mens kollisioner med elledninger til sammenligning har forårsaget 6 procent af dødsfaldene. De hyppigste dødsårsager blandt rød glente er forgiftning, illegal jagt, prædation fra ørne og rovdyr samt trafik. Ofte fouragerer glenterne langs togskinner og landeveje, hvorfor tog og biler udgør en trussel.
Forskning på tværs af Europa
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet er partner i Life Eurokite-projektet og står bag påsætningen af GPS-senderne på de danske glenter, mens DOF’s frivillige bidrager med udpegningen af de lokaliteter, hvor redetræerne gør det muligt at hente ungerne ned til forskningen.
Rainer Raab fra Life-Eurokite og Anders P. Tøttrup fra Københavns Universitet under GPS-mærkning af rød glente. Foto Per Rasmussen.
- Det er overraskende, at vindmøller figurerer langt nede på listen over dødsårsager blandt røde glenter. Det er bestemt en positiv nyhed. Jeg synes også, det er overraskende, at elledninger udgør en fare for glenterne. Det er en stor styrke i GPS-projektet, at det finder sted på tværs af Europas lande. Det giver os solid viden om truslerne for rovfuglene fra både yngleområder og vinterkvarterer, siger Anders P. Tøttrup, der er lektor på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Han står i spidsen for den danske del af Life Eurokite. Det er planen at udstyre 8-10 unge danske røde glenter med GPS-sendere i ynglesæsonen 2024. Både jyske og sjællandske lokaliteter vil i år være i spil i projektet, så landet bliver dækket geografisk ind fra vest over Fyn til øst.
Fynske glenter først med ny viden
Per Rasmussen, der er DOF’s artscaretaker for rød glente, følger forskningsresultaterne tæt, og holder nøje øje med de signaler som de ni danske røde glenter bærer på ryggen. De blev sat på unger fra fire fynske reder i ynglesæsonen 2023. Her ved midvintertide opholder fem af de fynske GPS-glenter sig i Spanien.
- Jeg har netop fået at vide at en af dem er fundet død, men endnu er der ikke oplysninger om dødsårsagen, siger Per Rasmussen, der også er overrasket over, at glenterne styrer uden om møllevinger.
- De voksne glenter lærer tilsyneladende at manøvrere uden om vindmøller i deres yngleområder. Det lader til at glenter bedre end for eksempel havørne undgår snurrende møllevinger, formentlig fordi de fouragerer lavere i terrænet og sjældent kommer op i den højde, hvor vingerne udgør en trussel, siger Per Rasmussen.
Fakta fremfor formodninger
En anden af de fynske GPS-glenter befinder sig i Holland, mens en tredje holder vinter i Tyskland. Og så er en af de unge røde glenter blevet på Fyn. Den opholder sig meget tæt på det sted, hvor den blev klækket.
- Det er fantastisk at få disse videnskabelige data, så vi kan skille fakta fra formodninger. I 2023 var det udelukkende fynske glenter, der kom med i Life Eurokite-projektet. Det bliver godt også at få jyske og sjællandske fugle med i forskningen, siger Per Rasmussen.
Per Rasmussen med rød glente, der bærer en GPS-sender. Den unge glente er i januar 2024 meldt død i Spanien.
GPS-senderne på de fynske glenter afslørede for eksempel, at de unge fugle blev i nærheden af den rede, hvori de var klækket, i op til halvanden måned efter at de var blevet flyvedygtige. De tog kun på korte ture væk fra redeskoven, og forældrene kom og fodrede ungerne ved reden i ugevis efter udflyvningen.
Da de unge glenter forlod deres hjemegn, var det meget forskelligt, hvad de derpå foretog sig i ugerne efter. En af dem tog på en rundtur i store dele af Jylland, inden den trak mod syd, mens en anden fløj østpå til Sjælland og Roskilde Fjord.
I Life Eurokite-projektet rykker samarbejdspartnere i de deltagende lande ud for at finde de glenter, hvis GPS-sender viser tegn på inaktivitet. Det gælder om at hente fuglen ind til nærmere undersøgelse i løbet af et døgn, så den præcise dødsårsag kan fastslås.
Life Eurokite-projektet varer indtil udgangen af januar 2027.
Læs mere om GPS-glenteprojektet her
Yderligere oplysninger:
Per Rasmussen, DOF’s artscaretaker for rød glente
Tlf. 27 11 37 13
Email: vandmoellen@gmail.com
Anders P. Tøttrup, lektor PhD, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Tlf. 51 82 69 88
Email: aptottrup@snm.ku.dk
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife
Tlf. 33 28 38 00
