Stor skallesluger har mangedoblet sin danske bestand efter bolighjælp

Mangel på gamle hule træer ved søbredder og i kystnære løvskove har i årtier gjort det vanskeligt for stor skallesluger at finde naturlige huller, hvor den kan lægge sine æg. Foto: Jens Eriksen (stor skallesluger)

De kunne ikke lade være med at more sig i Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Sønderjylland, da de hørte, at en sommerhusejer havde hjulpet en stor skalleslugerhun ud af sin stue.

Men episoden var på sin vis alvorlig nok, for den bidrog til fortællingen om en desperat mangel på redesteder i høje hule træer, når man er en stor skallesluger.

Sagen var den, at andefuglen i sin iver efter at finde et passende sted at lægge æg var kravlet ned gennem skorstenen og via pejsen nået ind i huset.

- Der er ingen tvivl om, at skalleslugerhunnen havde ledt efter et redested. I mangel af bedre havde hun udset sig skorstenen som en mulighed. Vi har nu efter aftale med sommerhusets ejer sat en redekasse op nær huset. Nu håber vi så, at hunnen vil etablere sig i den og glemme alt om skorstenen, siger Jesper Leegaard fra DOF Sønderjylland.

Stor skallesluger-hun, der var kommet ned gennem skorstenen i et forsøg på at finde et egnet redested, men havnede i stuen i et sommerhus. Foto: Jørgen Jensen.

Sammen med ornitologerne Jesper Tofft, Morten Ihle og Jørn Vinther Sørensen har han denne vinter hængt otte redekasser til stor skallesluger op i skovene på kystskrænter ved Aabenraa Fjord.

Nu håber de sønderjyske ornitologer på, at arten vil udvide sit yngleområde i den østlige del af Sønderjylland og med tiden rykke længere mod nord på den jyske østkyst.

Udsigt til fjord og hav, tak

- Vi tager tråden op efter Ornitologisk Forening for Als og Sundeved (OAS), der i årtier har kørt et succesfuldt redekasseprojekt til stor skallesluger. I 2023 var der 28 ynglepar af stor skallesluger i området, og de fleste ynglede i redekasser. Vi tror på, at arten også kan etablere sig i redekasser længere nordpå langs østkysten. Nu har flere par i hvert fald fået muligheden, siger Jesper Leegaard.

De opsatte redekasser er egentlig designet til natugler, men indgangshullet er lavet en smule større, så det passer til andefuglen, og indvendigt er kasserne forsynet med små vandrette trælister, så ællingerne i de kommende kuld har let ved at kravle op og ud af de dybe redekasser, når den tid kommer.

Skallesluger-kasse ved Jørgensgård. Foto: Jesper Tofft.

- Erfaringerne fra Ornitologisk Forening for Als og Sundeved viser, at redekasser til stor skallesluger ikke behøver at sidde i træer i fjerde sals højde. 4-5 meter oppe er nok. Og der er eksempler på, at en redekasse 2,5 meter oppe i et træ har været beboet. Det vigtige er, at kasserne sidder i træer helt tæt på de kyster, hvor fuglene søger deres føde, siger Jesper Leegaard.

Knyttet til østvendte kystskove

Mangel på gamle hule træer ved søbredder og i kystnære løvskove har i årtier gjort det vanskeligt for stor skallesluger at finde naturlige huller i løvtræer tæt på vandområder, hvor den kan lægge sine æg.

For at råde bod på den store boligmangel har et korps af frivillige ornitologer i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) de senere årtier med støtte fra en række kommuner sat flere end 500 specialdesignede redekasser op på over 100 lokaliteter for at friste skalleslugere til at flytte ind.

Jesper Leegaard fra DOF Sønderjylland sætter redekasse op til stor skallesluger ved Kalvø. Foto: Jesper Tofft.

Og missionen er lykkedes, så den tidligere meget sjældne danske ynglefugl, der på rødlisten hører til i kategorien af sårbare og truede arter, de senere år har været i markant fremgang. Formentlig er der tale om mere end en tidobling af bestanden i løbet af få årtier.

Det generelle mønster er, at stor skallesluger er knyttet til kyster, der vender mod øst eller sydøst. Tilsyneladende skal skalleslugerne have solopgangen i sigte fra deres redehuller.

Og så er det vigtigt med fladvandede områder, der gerne må byde på store sten, hvor fuglene kan hvile mellem deres dyk efter fisk.

Fyn har fået sit første ynglepar

- Danmarks bestand af stor skallesluger tæller i dag op imod 200 ynglepar, der stort set alle yngler i de redekasser, som frivillige ornitologer har sat op i artens kerneområder, siger Jan Blichert-Hansen, der er DOF’s artskoordinator for stor skallesluger. Det vil sige, at han holder et særligt vågent øje med arten og samler yngletallene for den nationale bestand til et overblik.

Stor skallesluger er en udpræget fiskegourmet, der jager de fleste arter af småfisk i de vandområder, hvor den lever. Foto: Jan Skriver.

- Langs kysterne af Sydøstsjælland fra Stevns til Vordingborg og videre til kystskove på Lolland, Falster og Møn registrerede vi i 2023 mindst 108 ynglepar, der alle fandtes i redekasser. På Bornholm er der cirka 30 ynglepar også i redekasser og kystskovene ved Sønderborg og på Als har cirka ligeså mange ynglepar i redekasser. Senest har der i Svendborg været en lokal gruppe ornitologer, der på eget initiativ har sat redekasser op til skalleslugere. Og sidste år kom Fyn med på listen over landsdele med ynglende stor skallesluger. Det var første ynglepar i nyere tid på øen. Et enkelt par ynglede nær Svendborg, og ni unger blev set. Vi fik ikke tjekket alle redekasser i 2023, men vi vurderer at bestanden ved indgangen til det foråret 2024 er på cirka 200 par, måske lidt flere, fortæller Jan Blichert-Hansen, der spår, at den skovrugende dykand har udsigt til mere fremgang de kommende år.

Kommunal hjælp til redekasser

Stor skallesluger yngler naturligt i hule træer i kystnære skove, ved søer eller langs større vandløb. På Møn er det kendt, at den kan yngle i hule, stynede popler. Men gamle og hullede træer er mange steder i Danmark forsvundet på grund af intensiv skovdrift. Derfor gik bestanden af stor skallesluger dramatisk ned i forrige århundrede, så der kun var en snes ynglepar i 1980’erne.

Sønderborg Kommune har ydet økonomisk støtte til redekasserne i den sydøstjyske skovnatur nær kysten, mens kommunerne Vordingborg, Faxe, Stevns og Guldborgsund har bidraget med praktisk hjælp til kasserne og deres opsætning i denne sydøstlige del af landet.

Også Naturstyrelsen har bidraget til kassesuccesen ved at støtte opsætningen af redekasser i statsskove.

- De fleste redekasser holder typisk 15-20 år, før de skal skiftes ud, men de mest robuste har været intakte i op imod 30-40 år, siger DOF’s artskoordinator.

Yderligere oplysninger:

Jesper Leegaard, DOF Sønderjylland
Tlf. 25 65 86 90

Jan Blichert-Hansen, DOF’s artskoordinator for stor skallesluger
Tlf. 20 26 66 41

Knud Flensted, biolog i DOF BirdLife
Tlf. 21 24 22 75

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00