I februar skruer fuglene op for farverne til frieri og forår

 Musvit-hannen får bredere slips, ederfugl-hannens rosafarvede bryst står klarere og gråandrikkens grønne hoved skinner klart på kanten til foråret. Foto: Jan Skriver.

Han sad næsten yderst på grenen i udkanten af skoven og stak sit bryst frem, så man rigtig kunne se hans brede sorte slips på en baggrund af en knaldende gul mejseskjorte.

Musvithannen lignede en vinder i forårets lykkelotto, hvor præmien er en hun med fedt på kroppen og overskud til at stifte familie og lægge et kuld æg.

Ude ved fjorden lå ederfuglen og sagde knurrende lyde, mens han stak sit andebryst frem med det elegante lakserosa skær. Tæt på kunne man se dykandens grønne nakkepletter, hvis farve minder om pistacieis.

Imens skinnede gråandrikkerne om kap over hele hovedet i metalglinsende grønt.
Den danske fuglefauna bliver næppe klarere i sine farver end i februar, hvor foråret ligger ret forude med frieri og pardannelse hos mange arter.

Dompap-hannen lyser op som en lanterne i skoven sidst på vinteren. Foto: Jan Skriver.

Med klare farver signalerer hannerne til hunnerne, at de er i god form og foderstand, hvorfor hunnen bør vælge netop dem. En prangende andrik viser med sin farvepragt, at den er fuld af energi og har overskud til parring.

Og musvithannen tager bogstaveligt talt et bredere slips på, mens hans gule brystfarve bliver klarere, så slipset træder tydeligere frem og demonstrerer styrke.

I løbet af sidste sensommer og forgangne efterår fældede andrikkerne alle deres fjer, og en tid var de ude af stand til at flyve, mens nye svingfjer voksede ud, så ænderne igen kunne lette.

Karneval ved kyst og på kvist

I en periode lignede andefuglenes dragter rene kludetæpper, men de seneste måneder er hannerne blevet mere og mere bevidste om forårsmoden. Og i disse uger, hvor hunnerne vælger deres udkårne, er hannerne i de pragtdragter, der er fugleverdenens svar på karneval med knald på livsglæden.

Hannerne forsøger med de klare farver også at fortælle deres rivaler, at de er stærke og dominerende. Mens hanner bruger kræfter på at imponere og vise attitude ved hjælp af deres fjerdragt, så bruger de fleste fuglehunner deres føde til at bygge deres kroppe op med rigelige fedtdepoter.

Blåmejsen er blå året rundt, men farverne træder klarere frem med udsigt til forår. Foto: Jan Skriver.

Både i andefuglenes og mejsernes verden skal hunnerne i løbet af få dage være i stand til at lægge 8-12 æg, hvilket er en kraftanstrengelse. Det koster meget energi at producere en halv snes æg, og i rugetiden kan fuglehunner miste helt op til 40 procent af deres kropsvægt.

I modsætning til hannerne skal mange fuglehunner, der ruger på reder, som ligger frit fremme, helst se så kedelige og diskrete ud som muligt, fordi de skal være camouflerede og skjulte for fjender.

Imens kan andrikker og machomejser med høj slipseføring repræsentere deres art på den kulørte måde.