Massedød i Vadehavet
fredag 25. juni 2004 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Tusinder af unger druknede Sankt Hans Dag, da et højvande nær stormflods-dimensioner, udraderede nogle af Danmarks største kystfugle-kolonier. Naturkræfterne var nådesløse, men mennesket er medskyldigt i den ornitologiske katastrofe
Jan Skriver
1.200 par splitterner - det er cirka en tredjedel af Danmarks bestand - mistede deres yngel.
1.000 par havterner mistede en ny generation.
Op imod 250 par dværgterner - eller halvdelen af den danske bestand - fik deres reder og afkom sat under vand.
Og hele Danmarks bestand af sjældne hvidbrystede præstekraver - op imod et halvt hundrede par - er formentlig blevet tvunget væk fra deres reder.
Store mågeunger i tusindtal druknede og vadefugle som klyder, strandskader og rødben fik årets frugtbarhed vendt til fiasko i løbet af få timer.
Det skete, da et højvande i går satte øer og forlandet i Vadehavet under vand og slikkede foden af digerne.
Fuglekolonierne på de ekstremt vigtige yngleøer Langli i Ho Bugt nord for Esbjerg og Mandø i Vadehavet ud for Ribe blev stort set udraderet. De fleste ynglefugle uden for digerne har mistet årets ungeproduktion.
- Jeg har aldrig de seneste 30 år oplevet så kraftigt et højvande i juni. Vandstanden var sidst på dagen visse steder 2,11 meter over normal vandstand (DNN). Stormflod begynder ved 2,50 meter over DNN, siger ornitologen og naturvejlederen Kim Fischer, der bor på Fanø.
Han betegner højvandet og den efterfølgende massedød blandt kystfugle og koloni-rugere som en ornitologisk katastrofe.
- Højvandet kom på det værst tænkelige tidspunkt lige inden ternernes, mågernes og vadefuglenes unger var flyvefærdige. Ungerne har ikke haft en chance for at slippe væk fra højvandet, siger Kim Fischer, der erkender, at oplevelsen i går var smertelig.
Han har fulgt fuglekolonierne tæt, og yngleåret så godt ud, da højvandet kom og satte sæsonen under vand.
- I går så jeg kun en havterne-unge flyve på Fanø. Jeg talte 800-900 gamle havterner. Disse fugle flakkede om efter at have mistet deres unger, fortæller Kim Fischer.
Naturvejlederen mener, at kystfuglene ikke kun er oppe imod naturkræfterne. At kolonier af kystfugle tilsyneladende i stigende grad kollapser i højvande skyldes også faktorer, som mennesket har indflydelse på.
- Som situationen er i dag i Vadehavet, er terner, måger og vadefugle presset ud i de alleryderste områder på grund af voldsom færdsel af turister. Og fordi der er ekstremt mange ræve i Vadehavet. Fuglene yngler bogstaveligt talt på de yderste revler og på kanten af det mulige. Vi burde styre færdselen bedre og regulere rævebestanden på alle de øer, der er livsvigtige for kystfugle. På Fanø er der for eksempel så mange ræve, at der stort set ikke kommer en vibe-unge eller en terne-unge på vingerne, siger Kim Fischer.
Ornitologen påpeger, at Danmark som nation har pligt til at passe på en række sjældne kystfuglearter og forbedre deres levevilkår.
- I kraft af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet har vi pligt til at give for eksempel splitternen, dværgternen, sandternen og den hvidbrystede præstekrave bedre forhold i vores natur. Disse fire sjældne og sårbare arter får på grund af oversvømmelsen intet som helst ud af Vadehavet i år. Vi burde skabe vilkår for mere spillerum til koloni-rugerne i Vadehavet, der er rigt på føde for fuglene, men fattigt på sikre ynglesteder. Det er ikke nogen naturlov, at terner og vadefugle skal yngle så udsatte steder, som de i disse år tvunget af omstændighederne gør i Vadehavet, siger Kim Fischer.
Det menes også, at højvandet nu om dage virker kraftigere og indfinder sig hurtigere, end det gjorde tidligere, fordi forlandet er blevet smallere mange steder i regionen. En halv meter sommerhøjvande fra eller til betyder liv eller død for de yderste af kystens ynglefugle.
For yderligere oplysninger, kontakt Lars Maltha Rasmussen på 75 44 66 04 eller 22 33 53 05
1.000 par havterner mistede en ny generation.
Op imod 250 par dværgterner - eller halvdelen af den danske bestand - fik deres reder og afkom sat under vand.
Og hele Danmarks bestand af sjældne hvidbrystede præstekraver - op imod et halvt hundrede par - er formentlig blevet tvunget væk fra deres reder.
Store mågeunger i tusindtal druknede og vadefugle som klyder, strandskader og rødben fik årets frugtbarhed vendt til fiasko i løbet af få timer.
Det skete, da et højvande i går satte øer og forlandet i Vadehavet under vand og slikkede foden af digerne.
Fuglekolonierne på de ekstremt vigtige yngleøer Langli i Ho Bugt nord for Esbjerg og Mandø i Vadehavet ud for Ribe blev stort set udraderet. De fleste ynglefugle uden for digerne har mistet årets ungeproduktion.
- Jeg har aldrig de seneste 30 år oplevet så kraftigt et højvande i juni. Vandstanden var sidst på dagen visse steder 2,11 meter over normal vandstand (DNN). Stormflod begynder ved 2,50 meter over DNN, siger ornitologen og naturvejlederen Kim Fischer, der bor på Fanø.
Han betegner højvandet og den efterfølgende massedød blandt kystfugle og koloni-rugere som en ornitologisk katastrofe.
- Højvandet kom på det værst tænkelige tidspunkt lige inden ternernes, mågernes og vadefuglenes unger var flyvefærdige. Ungerne har ikke haft en chance for at slippe væk fra højvandet, siger Kim Fischer, der erkender, at oplevelsen i går var smertelig.
Han har fulgt fuglekolonierne tæt, og yngleåret så godt ud, da højvandet kom og satte sæsonen under vand.
- I går så jeg kun en havterne-unge flyve på Fanø. Jeg talte 800-900 gamle havterner. Disse fugle flakkede om efter at have mistet deres unger, fortæller Kim Fischer.
Naturvejlederen mener, at kystfuglene ikke kun er oppe imod naturkræfterne. At kolonier af kystfugle tilsyneladende i stigende grad kollapser i højvande skyldes også faktorer, som mennesket har indflydelse på.
- Som situationen er i dag i Vadehavet, er terner, måger og vadefugle presset ud i de alleryderste områder på grund af voldsom færdsel af turister. Og fordi der er ekstremt mange ræve i Vadehavet. Fuglene yngler bogstaveligt talt på de yderste revler og på kanten af det mulige. Vi burde styre færdselen bedre og regulere rævebestanden på alle de øer, der er livsvigtige for kystfugle. På Fanø er der for eksempel så mange ræve, at der stort set ikke kommer en vibe-unge eller en terne-unge på vingerne, siger Kim Fischer.
Ornitologen påpeger, at Danmark som nation har pligt til at passe på en række sjældne kystfuglearter og forbedre deres levevilkår.
- I kraft af EU-fuglebeskyttelsesdirektivet har vi pligt til at give for eksempel splitternen, dværgternen, sandternen og den hvidbrystede præstekrave bedre forhold i vores natur. Disse fire sjældne og sårbare arter får på grund af oversvømmelsen intet som helst ud af Vadehavet i år. Vi burde skabe vilkår for mere spillerum til koloni-rugerne i Vadehavet, der er rigt på føde for fuglene, men fattigt på sikre ynglesteder. Det er ikke nogen naturlov, at terner og vadefugle skal yngle så udsatte steder, som de i disse år tvunget af omstændighederne gør i Vadehavet, siger Kim Fischer.
Det menes også, at højvandet nu om dage virker kraftigere og indfinder sig hurtigere, end det gjorde tidligere, fordi forlandet er blevet smallere mange steder i regionen. En halv meter sommerhøjvande fra eller til betyder liv eller død for de yderste af kystens ynglefugle.
For yderligere oplysninger, kontakt Lars Maltha Rasmussen på 75 44 66 04 eller 22 33 53 05
