Svanesang, strandskader og skovfugle i forårshumør

Sangsvaner i påsken. Foto: Jan Skriver. 

I kystnaturen og på enge og marker med levninger fra sidste års afgrøder er det ved at være afgang for sangsvanen, hvis svanesang synger på sæsonens sidste vers.

Mange flokke af sangsvaner er allerede trukket mod nord og øst til ynglepladserne i Nordskandinavien og Rusland, hvor de fleste sangsvaner, der har holdt vinter i Danmark, kommer fra.

Og så bliver der pludselig stille i de områder, hvor sangsvanerne har præget lydbilledet siden sidste år i oktober/november.

Enkelte sangsvaner bliver dog i Danmark, for der er opstået en ynglebestand, der nærmer sig en snes par. Der er i det hele taget en tendens til, at flere og flere sangsvaner oversomrer i den danske natur og måske pønser på at yngle hos os og droppe det lange træk mod nord.

Spætmejse med hovedet ned ad på en gammel stamme. Foto: Jan Skriver. 

Mens sangen forstummer på marker og enge, stiger intensiteten i skovenes lydbillede. På en skovtur i de fleste danske skove med ældre løvtræer og blandskov kan man næsten ikke undgå at høre spætmejsens klare fløjten, der når vidt omkring under de nøgne trækroner.

Spætmejsen har bredt sig markant fra øst mod vest og nord i Danmark de senere årtier, den er dog mest knyttet til løvskov.

Mens spætmejsen gør et stort nummer ud af at lade sig høre og se, opholder sortmejsen sig mere diskret i skovbilledet. Den er en af de tidligste sangfugle, som allerede på falderebet af vinteren synger fra træernes øverste etage.

Sortmejse. Foto: Jan Skriver. 

Den er knyttet til nåleskoven i Danmark, og da andelen af nåletræer er vigende i de danske skove, viser sortmejsens udbredelse en nedadgående tendens. Den er dog fortsat vidt udbredt i Danmark og hvis turen går ud i en plantage på denne tid af året, kan man næppe undgå at høre dens sang.

Ligesådan er der i disse uger gang i strandskadernes lydytringer langs kysterne. De danske ynglefugle har indfundet sig, og snart er et tusindtalligt træk mod ynglepladser nordpå i fuld gang.

Strandskaden er en af de mest snakkende, nogle vil sige støjende, vadefugle, og den fortæller højlydt, hvis et yngleområde er optaget. Også flokkene af trækfugle bruger stemmerne flittigt, når de stimler sammen langs kysterne, inden der er afgang på trækket.

Strandskade æder knivmusling. Foto: Jan Skriver.