Fremgang på duefronten: Hul igennem til flere hulduer i Danmark

For få årtier siden ynglede hulduen udelukkende i huller i gamle løvtræer i dele af Østjylland. Foto: Jan Skriver. 

Mens ringduen skyder brystet frem og synger højlydt, så de færreste er i tvivl om dens trivsel, så går dens nære slægtning hulduen mere stille med sin tilstedeværelse.

Ikke desto mindre er hulduen en af de senere årtiers mest succesfulde ynglefugle i Danmark, hvad angår geografisk spredning.

Det viser atlas-undersøgelserne i Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark. Fremgangen underbygges af foreningens årlige punkttællinger.

- For tre-fire årtier siden ynglede hulduen udelukkende i huller i gamle løvtræer i dele af Østjylland, på Sydøstfyn og i Nordsjælland. De senere år har den bredt sig markant i det meste af Jylland. Man kan næsten sige, at hulduen er en innovativ og omstillingsparat dueart, som er i stand til at etablere sig på nye ynglesteder, bare der er hul igennem til en mulig rede, hvor den kan lægge sine æg, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF BirdLife.

Stor spredning i hovedlandet

Siden 1970’erne, da Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark gennemførte sin første nationale undersøgelse af de danske ynglefugles udbredelse, har hulduen mangedoblet antallet af lokaliteter, hvor den er registreret.

Under atlas I (1971-74) blev hulduen fundet ynglende i blot 83 af de godt 2.000 kvadrater, som Danmark var delt op i under den daværende atlas-periode.

Også klimaændringerne i retning af mildere vintre menes at begunstige hulduen. Foto: Albert Steen-Hansen. 

I atlas II, der fandt sted i midten af 1990’erne var antallet af kvadrater med ynglende hulduer steget til 337 for så at stige til 757 kvadrater i atlas III, der fandt sted i perioden 2014-2017.

- Vores årlige punkttællinger viser, at det kun er i Jylland, at hulduen er gået massivt frem, og vælger meget forskellige ynglelokaliteter. I Østjylland yngler den fortsat i de gamle løvskove, hvor den ofte etablerer sig i forladte redehuller af sortspætte. Men på flere lokaliteter som for eksempel Fanø i Vadehavet og Hirsholmene i Kattegat yngler den i kaninhuller. Der er også adskillige eksempler på, at hulduer er flyttet ind i bunkers langs Vestkysten og i det hele taget yngler i bygninger. Hvor der er en hulhed, er der tilsyneladende en vej for hulduen, siger Thomas Vikstrøm.

Raps er guf for flere duer

En øget andel af rapsmarker i landbrugslandet har også været en fordel for hulduen, som har en forkærlighed for at æde de fine blade af vinterrapsen.

Også klimaændringerne i retning af mildere vintre menes at begunstige hulduen og dens nære slægtninge i duefamilien.

- Vi kan se, at hulduen ligesom ringduen er i stand til at yngle næsten hele året, bare der er mildt vejr. Det er cirka 50 år siden, at vi begyndte at opleve danske ringduer yngle på alle tider af året. Nu ser det ud til, at hulduen følger ringduens mønster og spreder sin ynglesæson til de fleste måneder. Det er også med til at bane vejen for øget fremgang, siger biologen i DOF BirdLife.

I de kommende uger går et træk af duer nordpå over Danmark. De fleste er ringduer, men der er også flokke af hulduer imellem.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark
Tlf. 33 28 38 00

Thomas Vikstrøm, biolog DOF BirdLife
Tlf. 29 70 02 24

Daniel Palm Eskildsen, biolog DOF BirdLife
Tlf. 33 28 38 50.