Tranerne er over os med kurs mod nord

Traneflokken drejer. Foto: Jan Skriver. 

For år tilbage foregik trækket af traner om foråret i en smal geografisk korridor over den østligste del af Danmark alt efter vindretningen.

Det har ændret sig. De senere år har traner på vej mod ynglepladser i nord ændret trækmønster, så nordskandinaviske traner kan opleves på træk i marts-april over en bred front i Østdanmark, stort set uanset vindretningen.

- De senere år er den ketchupeffekt på tranetrækket, som tidligere var reglen, udeblevet. Den opstod, når der var ophobet mange tusinder traner primært i Nordtyskland, hvorpå vejrliget pludselig blev ideelt og gav fuglene signal til afgang over Østersøen og Østdanmark. Nu om dage er der tale om, hvad jeg vil kalde et ’sivetræk’, hvor mindre flokke af traner flyver nordpå i løbet af en måneds tid, og hvor trækket kan opleves over det meste af Sjælland og Sydhavsøerne, siger Michael Fink fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) BirdLife, som i årtier har fulgt de store trompeterende fugles rejse, når de drager nordpå.

Sidste stop før moserne i nord

Hornborgasjön i Västergötaland øst for Göteborg har i årtier tiltrukket turister i tusindtal, fordi man her kan opleve transdans og tranetræk på klos hold.

I 2023 blev 16. marts den første dato med over 200 traner noteret ved Trandansen, publikumsområdet nær bredden af Hornborgasjön, der er sidste rasteplads før fuglenes afsluttende etape mod ynglepladserne.

Og antallet kulminerede 2. april med 12.200 traner. Den gennemsnitlige dato for flest traner ved Hornborgasjön er 4. april.

I år blev den første trane ved søen øst for Göteborg set allerede 20. februar, men det er først fra midten af marts, at flokkene stempler ind.

Infocenter Trandansen ved søen åbner 20. marts, og hver dag bliver traneflokkene talt nøje og ført ind i et skema, så alle besøgende kan holde sig ajour med antal og afgang.

Træk på lune luftstrømme

De nordskandinaviske traner, der flyver over Danmark i løbet af marts og april, har holdt vinter i Tyskland, Frankrig og Spanien. På vej mod nord bruger de i reglen halvøen Rügen i Tyskland som springbræt mod de danske og svenske østersøkyster.

Foto: Jan Skriver. 

Tranerne trækker som regel i flokke fra en halv snes fugle til mere end 100 individer sammen. De flyver ofte i rækker eller kiler i stil med gæs.

Mønsteret er som regel, at fuglene letter fra Rügen sidst på morgenen, og når Sjælland før middag. Ofte kulminerer trækket over Københavnsområdet og Nordsjælland mellem klokken 15 og 17. Da er termikken, de lune opadstigende luftstrømme, som kan bære de bredvingede svæveflyvere nordpå, størst.

Traner har for vane at standse deres målrettede rejse, hvis de når et højdepunkt i landskabet. Da kan de begynde at kredse over en bakke eller en skov, mens de trompeterer med deres rullende stemme, der er ophav til fuglens latinske navn: "Grus grus".

Vil du vide mere om tranen, så læs portrættet 'Trane - nu som tillidsfuld og tallig' i Fugle & Natur #1, 2024 via DOF's medlemsportal Min Side her. 

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark
Tlf. 33 28 38 00