Havfuglene får en tiltrængt hjælpende hånd i Nordsøen
Tobis er en vigtig fødekilde for mange havfugle blandt andet lunder og rider. Derfor er Storbritanniens forbud mod alt fiskeri efter den lille fisk tobis i den britiske del af Nordsøen og i skotsk farvand rigtig godt for både fuglene og biodiversiteten i havet generelt.
- Vi er rigtig glade for briternes beslutning, der vil give havfuglene mere føde, siger Egon Østergaard, formand for DOF BirdLife.
Havfuglene er blandt de mest pressede fuglegrupper i verden, blandt andet af klimaforandringer, fugleinfluenza og ikke mindst det industrielle fiskeri.
Læs DOF BirdLifes støttebrev til Storbritanniens stop af industrielt tobisfiskeri i Nordsøen, 2024-stoette-af-storbritanniens-stop-af-industriel-tobisfiskeri-i-nordsoeen (dof.dk)